Ved at benytte denne hjemmeside www.kirketjener.dk accepterer du, at Danmarks Kirketjenerforening behandler dine personoplysninger i henhold til denne datapolitik.

Kirketjener.dk

Læs om kritisk sygdom her

Sygefraværssamtale
Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale, men I kan, hvis andet ikke er muligt også tale sammen pr. telefon. Hvis du ikke deltager i samtalen, vil du ikke miste dine sygedagpenge. Men det kan få konsekvenser for din ansættelse. Du kan f.eks. få en advarsel.

Samtalen skal holdes senest fire uger efter din første sygedag.
Nogle sygemeldte kan opleve sådan en samtale som udtryk for mistillid og overvågning. Prøv i stedet at se det positive i, at I sammen kan afklare dine muligheder, mens du er syg.
Formålet er, at I finder ud af hvilke funktioner, du kan udføre, hvor meget fravær du forventer og hvilke forandringer der evt. skal til, for at du kan komme tilbage på arbejdet.
Det er ikke alt, som din arbejdsgiver skal vide eller må spørge om. Din arbejdsgiver må ikke direkte spørge om, hvad du fejler.

Din arbejdsgiver kan f.eks. spørge:
• Hvor lang tid forventer du at være syg?
• Kan du løfte, bruge en moppe, udføre kirketjeneste?
• Kan du selv pege på funktioner, du vil kunne udføre?

Du har ret til at have en bisidder med ved samtalen f.eks. din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.

Mulighedserklæring
De gamle lægeerklæringer er blevet erstattet af det, der hedder mulighedserklæringer. Det betyder, at du sammen med din arbejdsgiver og læge skal se på, hvilke muligheder du har for at vende tilbage til arbejdspladsen under din sygdom.

Din arbejdsgiver kan indkalde dig når som helst i din sygdomsperiode. Samtalen kan hvis andet ikke er muligt også føres telefonisk og gerne i forbindelse med sygefraværssamtalen.
Din arbejdsgiver kan f.eks. spørge:
• Kan du arbejde på nedsat tid?
• Hvad hvis du får hjælp af en kollega?
• Hvilke hjælpemidler skal der til?
Arbejdsgiveren må ikke spørge til din diagnose.

I skal i fællesskab udfylde første del af erklæringen, der skal vise, hvordan dine funktioner er nedsat og hvilke dele af dit arbejde, der er påvirket. I skal finde ud af, om I kan indrette arbejdet, så du bliver skånet tilstrækkeligt til at kunne arbejde.

Du har ret til at have en bisidder med ved samtalen f.eks. din tillids- eller sikkerhedsrepræsentant.

Din læge skal derefter vurdere dine nedsatte funktioner, din mulighed for at arbejde og hvor lang tid dit arbejde skal tilpasses din sygdom og udfylde den anden del af erklæringen.

Aflever erklæringen til din arbejdsgiver personligt eller send den som anbefalet brev, så det kan dokumenteres, at den er afleveret.
Din arbejdsgiver skal betale for udgiften til lægeerklæringen, og du har omkring 14 dage til at skaffe lægens vurdering.

Hent mulighedserklæringen her! (pdf)

Fastholdelsesplan
- delvist tilbage til arbejdet

Hvis ikke du regner med at kunne vende tilbage til dit arbejde inden for 8 uger fra din første sygedag, kan du bede din arbejdsgiver om, at få lavet en såkaldt fastholdelsesplan. Den skal laves skriftligt.
Du kan bede om at få lavet en plan når som helst under din sygdom. F.eks. ved din sygesamtale.
Men din arbejdsgiver kan afslå, hvis denne ikke mener, at det er realistisk med en plan.
Du og din arbejdsgiver laver planen sammen, og formålet er at få sat ord på, hvordan du hurtigst muligt helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdspladsen.

Du har ret til at have en bisidder med ved samtalen f.eks. din tillids- eller sikkerhedsrepræsentant.

Tro og love erklæring
Din arbejdsgiver har fra 1. sygefraværsdag stadig mulighed for at kræve en tro og love erklæring fra dig.


Friattest
I stedet for mulighedserklæringen, eller som supplement til mulighedserklæringen ved langtidssygefravær, kan arbejdsgiveren anmode dig om at få udarbejdet en friattest hos lægen, som dokumentation for sygdom.


Kommunen
Din kommune følger med på sidelinjen, når du bliver syg. Ved sygefraværssamtalen med din arbejdsgiver, kan din kommune gå ind i dialogen og kan give råd til, hvordan du kan komme tilbage til dit arbejde.

Det kommunale jobcenter skal efter cirka 8 ugers sygdom desuden vurdere din mulighed for at komme gradvis tilbage til arbejdet.

Få mere at vide her:
www.sygeguide.dk
www.arbejdsmiljoweb.dk


Hvis du bliver kritisk syg

Alle kirketjenere ansat på mere end 8 timer om ugen er gruppelivsforsikrede!
Overenskomstansatte gennem Sampension eller
Tjenestemandsansatte gennem FG (Forenede Gruppeliv) 

Cirkulæret kan hentes her og gælder altså alle ansatte kirketjenere med over 8 timers ansættelse ugentlig

Forsikringssummen ved dødsfald er 425.000 kr.

Børnesummen ved død er 30.000 kr pr. barn

Forsikringssummen ved kritisk sygdom er 100.000 kr.

Forsikringssummen for børn under 18 år, der pådrager sig en kritisk sygdom udgør 50.000 kr.

Eksempel på dækkede kritiske sygdomme (listen er ikke udtømmende)

 - Kræft
 - Blodprop i hjertet
 - Bypass-operation eller ballonudvidelse
 - Hjerteklapkirurgi
 - Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
 - Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer (aneurisme)
 - Intrakraniel arteriovenøs karmisdannelse 
 - Godartet svulst i hjernen 
 - Dissemineret sklerose 
 - Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) 
 - Visse typer af muskelsvind 
 - HIV-infektion som følge af blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte 
 - AIDS 
 - Uigenkaldeligt nyresvigt 
 - Større organtransplantationer 
 - Parkinsons sygdom 
 - Blindhed 
 - Døvhed 
 - Aorta sygdom (sygdom i hovedpulsåren) 
 - Følger efter hjerne- eller hjernehindebetændelse 
 - Følger efter Borreliainfektion 
 - Større forbrændinger

Hvis du er overenskomstansat skal du ringe til Sampenison på tlf 7733 1877 og snakke med en pensionsrådgiver i skadesafdelingen og bede om en ansøgning vedr. kritisk sygdom.

Er du tjenestemand kan du hente ansøgningsskemaet her! (Filen skal gemmes på pc'en, et sted hvor den kan findes igen). Policenummeret er angivet og adressen, hvortil ansøgningen skal sendes, fremgår ligeledes. 

Send hellere en anmeldelse en gang for meget end en gang for lidt.

Facebook