21. maj 2023

Vind bogen ’Hverdage er der flest af’

Nu har du chancen for at vinde Julia Lahmes bog ’Hverdage er der flest af’. Vi udlodder to bøger, så hold dig ikke tilbage med at deltage!

Billede til nyheden Vind bogen ’Hverdage er der flest af’
Bogen indeholder erindringsglimt og beretninger, der viser, hvor meget verden har forandret sig på meget kort tid.

Danskere i alle aldre og fra hele landet har i løbet af 2017 indsendt deres personlige erindringer fra de seneste ca. 75 år. Med blik for de store og små hverdagsdramaer har Julia Lahme i denne anderledes danmarkshistorie klippet i erindringerne og sat dem sammen til sit eget bud på et danmarksbillede.

Det er en bog fyldt med hjerteblod, spændende erindringsglimt og rørende beretninger. Den viser, hvor meget verden har forandret sig på meget kort tid – men også hvor ens vores grundlæggende livsforhold er på tværs af tid og rum.

Om forfatteren

Julia Lahme (f. 1977) er cand.mag. i Europæisk Etnologi fra Københavns Universitet, foredragsholder, livsstilsekspert, debattør, blogger og forfatter til adskillige bøger, herunder bestselleren ’Damen i midten’. Hun er direktør i kommunikationsvirksomheden Lahme, der arbejder for danske og internationale kunder med mode, livsstil, fødevarer og trendforskning.

Sådan deltager du i konkurrencen

 

  • Skriv Konkurrence i emnefeltet.

 

  • I mailen svarer du på følgende spørgsmål: I hvilket årstal sendte folk deres erindringer ind?

 

  •  Skriv dit navn, telefonnummer og privatadresse.


Husk, at du skal være medlem af Danmarks Kirketjenerforening for at deltage. Vinderen får direkte besked. 

Relaterede nyheder