Ved at benytte denne hjemmeside www.kirketjener.dk accepterer du, at Danmarks Kirketjenerforening behandler dine personoplysninger i henhold til denne datapolitik.

Nyheder

Kirketjenerne 02 den gronne omstillingGrøn omstilling har blandt andet betydning for biodiversiteten. Foto: Shutterstock


De valg, vi tager, har en pris i kroner og ører og en pris for miljøet

Projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling Jesper Rønn Kristiansen er ikke i tvivl. Grøn omstilling handler ikke nødvendigvis om forkromede løsninger, men om at tage ansvar og ændre vaner.

Af: Karin Skolnik

De valg, vi tager her i livet, har betydning både for os selv og vores omgivelser. Sådan er det helt generelt for os som mennesker, og sådan er det også i forhold til den grønne omstilling.

- Man kan lave store og små ændringer. Man kan ændre på en måde, som kræver større investeringer, og man kan foretage flere små ændringer, som summer op til noget, der får en større betydning. Det vigtigste er at forstå, at alle vores valg har betydning for miljøet. Og det gælder jo også, når vi ikke ændrer noget, men fortsætter på samme måde, som vi altid har gjort, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling.

Han er sammen med sine kolleger i sekretariatet ved at forberede den store inspirationskonference 16. maj, som du måske har tilmeldt dig. Der var tilmeldingsfrist 19. april.

I kan lave om på jeres vaner

Mange af os holder af de samme vaner, som føles trygge og genkendelige. Og det kan være en barriere for ændringer, mener Jesper Rønn Kristiansen.

Der findes masser af muligheder for at lave om, så man gør noget godt i forhold til CO2-udledningen og biodiversiteten. Jesper Rønn Kristiansen nævner nogle eksempler:

- Hvem siger, vi skal drikke af plastikkrus, som er lavet af olie. Ja, det er da nemt at smide dem ned i affaldssækken, når mødet er slut, men måske kunne man brug porcelæn, som kan gå i opvaskemaskinen.

- Hvem siger, at vi skal bruge en gasbrænder. Måske kan der lægges om, så det ikke er nødvendigt at fjerne så meget ukrudt. Hvis vi for eksempel lod de smukke gamle blomsterfrø spire og vokse uden for kirkegårdsmurene, så var arbejdet med at fjerne ukrudt reduceret. Og måske kunne blomsterne bruges til at pynte op med, murerne fik et flot blomsterflor, og sommerfugle og bier fik et sted at være. På den måde hjælper vi også frugttræerne på vej.

- Hvem siger, at vi om vinteren skal have masser af blomster i kirken fra gartnerier. De koster meget på CO2-regnskabet at producere. Måske kan vi tænke anden dekoration ind og supplere med blomster af et andet materiale, for eksempel papir, som kan bruges igen og igen.

- Vi kan for eksempel også se på, hvordan vi mere effektivt styrer varmen, så vi bruger mindre. Og vi kan tænke i genbrug, hvor det er muligt.

Start med de små ting

Jesper Rønn Kristiansens pointe er, at det kan være en god vej mod mere bæredygtighed at gå i gang i det små.

- Kirkerne og kirkegårdene er jo vidt forskellige, og det skal give mening lokalt, både praktisk og økonomisk. Hellere starte med små og billige forandringer, der giver mening for jer, der skal føre dem ud i livet, end at starte med et forkromet projekt, som I knækker halsen på.

- Det vigtigste er at komme i gang og holde ved. For hvis vi ikke gør noget, så har det valg – altså ikke at gøre noget – også betydning for miljøet. Alle vores valg og fravalg har konsekvenser.

 

 

 

Facebook