Ved at benytte denne hjemmeside www.kirketjener.dk accepterer du, at Danmarks Kirketjenerforening behandler dine personoplysninger i henhold til denne datapolitik.

Nyheder

Kirketjenerne 01 min vej til faget august 2022Grise er for længst fortid for Gert Rhinstrøm Schmidt. Privatfoto

 

Min vej til faget: Fra landmand til formand

Gert Rhinstrøm Schmidt er uddannet landmand og har haft en større svinefarm. I 2016 blev han valgt til formand for Danmarks Kirketjenerforening.

 Af: Karin Skolnik

Gert Rhinstrøm Schmidt anede intet om en kirketjeners arbejde, da han i 2003 søgte jobbet som kirketjener i Skjern Kirke. Han var således på ret bar bund, da han startede i jobbet i marts 2003.

Forinden havde han uddannet sig til landmand og havde drevet en gård med grise.

- Vi havde omkring 400 søer. Og de fik hver cirka 25 smågrise om året. De blev solgt til opdræt til slagtesvin, når de var store nok. Det kan lyde af mange, men kravet var, at man skulle levere endnu flere. Så jeg stod med valget mellem at udvide eller at sælge. Da jeg ikke havde lyst til at udvide, så solgte jeg gården. Og så skulle jeg jo have et andet job, fortæller Gert Rhinstrøm Schmidt.

Kirketjener ved et tilfælde

At det så lige blev et job som kirketjener var lidt af en tilfældighed. Han blev ringet op af sin søster, som fortalte, at Skjern Kirke søgte en kirketjener.

- Jeg vidste ikke rigtig, hvad det gik ud på, men kendte udmærket til det kirkelige liv og tænkte, at det kunne jeg da godt prøve. Så 1. marts 2003 blev jeg ansat. Og der har jeg så været i 19 år, siger Gert Rhinstrøm Schmidt.

Skjern Kirke er en større kirke med plads til omkring 500. Pt. er der ansat 3 kirketjenere, en daglig leder, en organist og 2 kordegne. Kirken har 4 præster, hvoraf én er provst.

Fagforeningsarbejdet trak

Den nye kirketjener meldte sig forholdsvis hurtigt ind i fagforeningen. I 2008 blev han opfordret til at tage med på årskursus. Der blev han valgt ind som suppleant. Det viste sig, at han var 1. suppleant, og eftersom der var en vakant bestyrelsespost, så røg han direkte ind i bestyrelsesarbejdet som kasserer.

- Det havde jeg ikke lige regnet med, men sådan blev det. Og det passede faktisk godt til mig, dels fordi jeg fra min fortid som landmand var vant til at styre et regnskab, dels fordi jeg havde opdaget nogle ting i mit arbejde som kirketjener, som jeg gerne ville lave om på, siger Gert Rhinstrøm Schmidt.

Svært for børnefamilierne

- Jeg var især fokuseret på vilkårene for småbørnsfamilier. Jeg havde selv på det tidspunkt 4 mindre børn og en hustru, der også havde aftenvagter. Som kirketjener havde vi ikke mange rettigheder i forhold til vagtplanen, og efter min mening var det for svært for familierne at få det til at hænge sammen. Det ville jeg gerne være med til at ændre på.

- I 2010 fik vi så en ny organisationsaftale, der blandt andet betyder, at vi skal kende vores arbejdstid 30 dage frem. Alt blev ikke ændret med det samme. Det har taget lang tid at få aftalen implementeret, men det var et stort skridt i den rigtige retning.

Næstformand og formand

I 2010 var der også ændringer i bestyrelsen. Der kom en ny formand, Helene Devantié. Gert Rhinstrøm Schmidt fik dobbeltposten som kasserer og næstformand. 6 år senere skete der igen ændringer, og Gert Rhinstrøm Schmidt blev formand.

- Det havde jeg nok ikke set komme, da jeg lidt tilfældigt fik jobbet som kirketjener. Men jeg er meget optaget af at sikre ordentlige vilkår for kirketjenerne. Det synes jeg ganske klart, vi fortjener.

Alt kan lade sig gøre, men ikke alt er gavnligt

Formanden for Danmarks Kirketjenerforening lægger vægt på ikke blot at forbedre kirketjenernes arbejdsforhold, men også at højne agtelsen for kirketjenernes arbejde.

- Vi er med til at få det hele til at fungere med lige så stor vægt som øvrige, og vi får ikke altid anerkendelse for det. For vores arbejde er ofte ikke særlig synligt, og mange lægger ikke mærke til de mangfoldige opgaver af praktiske ting, der skal gøres.

- Vi må kræve at blive respekteret og behandlet ligeværdigt med alle andre i huset. Det skal vi i høj grad selv være med til at fremme. Vi må sige det, hvis vi bliver uretfærdigt behandlet, eller der ikke er forståelse for vores arbejde. Hvis præsten for eksempel ønsker et arrangement, som indebærer ekstra rengøring, er det ikke sikkert, at præsten selv er klar over det. Derfor må vi gøre opmærksom på det.

- Jeg plejer at sige, at alt kan lade sig gøre, men ikke alt er gavnligt. Med det mener jeg, at vores viden og faglighed betyder, at vi kan og skal byde ind med kvalificerede løsninger og ikke bare bøje nakken og acceptere alt. Vi skal tro på vores faglige dygtighed som kirketjener og dermed være en kvalificeret med- og modspiller til de øvrige kolleger, slutter Gert Rhinstrøm Schmidt.

 

 

 

Facebook