Ved at benytte denne hjemmeside www.kirketjener.dk accepterer du, at Danmarks Kirketjenerforening behandler dine personoplysninger i henhold til denne datapolitik.

Nyheder

Kirketjenerne 02 seniorSom senior har du mulighed for ekstra fridage. Foto: Shutterstock

 

Husk, at du har ret til 2 seniorbonusdage, når du er fyldt 62 år 

De 2 dage er en del af din overenskomst. Men der er mange flere muligheder i den sidste del af dit arbejdsliv, og dem skal du bruge.

Af: Karin Skolnik 

Hvad har jeg ret til, og hvad har jeg mulighed for? Det er der stor forskel på. For det, du har ret til, kommer automatisk, mens det, du har mulighed for, kræver en aktiv handling fra dig.

Dette har du ret til ifølge din overenskomst

Ved sidste overenskomst i 2021 blev der aftalt en seniorbonus, gældende fra 1. april 2022. Seniorbonussen er 0,8 procent af din årsløn. Aftalen gælder for personer, som er fyldt 62 år eller mere med virkning fra 1. januar 2022.

Du skal dermed ikke ansøge om din seniorbonus, men du skal bestemme, om du vil veksle din seniorbonus til 2 fridage pr. år eller få dem indbetalt som ekstra pensionsbidrag. Hvis du næste år vil vælge om, kan du gøre det. Tal med din arbejdsgiver om at vælge om. Du får seniorbonus udbetalt ved første lønudbetaling efter kalenderårets udløb, medmindre du inden 1. oktober har meddelt, at bonussen konverteres til fridage.

Bonussen gælder fra det kalenderår, du fylder 62 år, og der er intet krav om, hvor længe du skal have været ansat.

Dette har du mulighed for at aftale

Du har som statsansat mulighed for at aftale en række seniorfordele med din arbejdsgiver ud over de 2 bonusdage.

I forhold til dette skal du selv være aktiv. Danmarks Kirketjenerforening opfordrer dig til at tale med din arbejdsgiver om dine muligheder. Her er en oversigt over det, du kan aftale:

  • Du kan bede om en seniorsamtale i forbindelse med MUS fra det år, du fylder 60 år.
  • Du kan indgå aftale om ændringer af arbejdstid og arbejdsopgaver, når du fylder 60 og har været ansat i staten i mindst 10 år.
  • Du kan ansøge om op til 12 seniordage, når du er fyldt 62 år.
  • Du kan, fra du er fyldt 62 år, bede om fastholdelsesbonus, hvis du udskyder din fratræden.

 

Her kan du læse mere om seniorordningerne:

  • En vejledning om seniorordninger fra Medarbejder og Kompetencestyrelsen

PAV (medst.dk)

 

 

 

 

 

 

Facebook