Ved at benytte denne hjemmeside www.kirketjener.dk accepterer du, at Danmarks Kirketjenerforening behandler dine personoplysninger i henhold til denne datapolitik.

Nyhedsbrev

Af Karin Skolnik

Hvad var op og ned i julekaosset?

I de sidste dage inden juleaften var meldingerne om gudstjenester juleaften mildest talt rodede. Både for kirkegængere og ansatte. Formand for Danmarks Kirketjenerforening Gert R. Schmidt forsøgte at få Kirkeministeriet og tilhørende til at tage den rigtige beslutning.

Normalt har kirketjenerne travlt i december. For Gert R. Schmidt var dagene op til jul særlige travle og også frustrerende, men sådan havde det ikke behøvet at være, mener han, hvis nogen havde truffet beslutninger tidligere.

- I foråret var lukningen af kirkerne et diktat. I efteråret og op til jul var det anbefalinger, som kunne ændre sig dag for dag. Det var virkelig svært for kirketjenerne at udføre deres arbejde og finde hoved og hale i forløbet op til jul, siger formanden.

Fagforeningen er med

Gert R. Schmidt sidder sammen med de andre kirkelige organisationer i en sektorpartnerskabsgruppe, oprettet af Kirkeministeriet i forbindelse med genåbningen i maj. Gruppen har holdt møde flere gange i efteråret for at drøfte tiltag i forhold til udviklingen i smittetallene. Og i december og dagene op til jul blev der holdt flere møder.

- Det er en god demokratisk funktion i en tilspidset situation, at vi alle er med til at bestemme, og det skal vi holde fast i. På den måde kan jeg på vegne af medlemmerne fremføre vores synspunkt, og det har jeg gjort.

- Men der skal også tages nogle konkrete beslutninger, og de blev taget for sent og for vagt. Dels, fordi ingen skærer igennem på grund af den måde Folkekirken er opbygget på, fordi Menighedsrådet har egen bestemmelse og biskopperne bestemmer over præsten og derfor skal Menighedsrådet og præsten være enig om en aflysning.

Her er forløbet

De stigende smittetal og nedlukninger af samfundet i december gør det nødvendigt at overveje, om kirkerne skal gennemføre deres traditionelle julegudstjenester den 24. december, og hvis ja, under hvilken form.

Der bliver indkaldt til møder i sektorpartnerskabsgruppen. Blandt andet 21. december, hvor Sundhedsstyrelsen også deltager. Styrelsen mener, at det er forsvarligt at holde gudstjenester juleaften.

- Jeg anfører blandt andet, at nogle kirker har planlagt mange gudstjenester juleaften, helt op til 11. Med mange gudstjenester er det meget svært at nå at gøre forsvarligt rent mellem hver gudstjeneste. Desuden kan det være vanskeligt i de gamle kirker at lave ordentlig udluftning på kort tid, siger Gert R. Schmidt.

- Den nye anbefaling bliver, at der skal luftes ud i mindst 10 minutter. Sagen eskalerer i medierne. Jeg er blandt andet i Politiken den 22. december. John Nielsen, formand for Serviceforbundet, som vi jo er en del af, er i Radioavisen, i Jyllands-Posten og i Kristeligt Dagblad. Vores budskab er, at det under de nuværende forhold ikke er forsvarligt at holde gudstjenester juleaften.

Nyt møde 23. december

Den 23. december er der igen et møde i sektorpartnerskabsgruppen og samme dag kommer der skærpede restriktioner ad 2 omgange. Nu breder usikkerheden sig for alvor. Der er kommet nye retningslinjer, og om aftenen er meldingen fra biskopper, provster, præster og Landsforeningen af Menighedsråd, at man ikke kan nå at følge de nye skærpede retningslinjer og derfor må anbefale, at kirkerne holder lukket juleaften og helt frem til den 3. januar. Det bakker Kirkeministeren op om.

- Det er mildest talt ikke et optimalt forløb, og jeg kan godt forstå, hvis kirketjenerne og de andre ansatte i kirken undrer sig, siger Gert R. Schmidt.

For mange kokke

Set i bakspejlet mener formanden, at anbefalingen om og ansvaret for at aflyse gudstjenesterne juleaften skulle have været taget noget før.

- Senest den 21. december skulle der have været skåret igennem og meldt ud, at det ikke var forsvarligt at gennemføre gudstjenesterne juleaften. Men der var for mange kokke, som lavede hver sin ret, siger Gert R. Schmidt og tilføjer, at der var rigtig mange frivillige, som arbejdede med alternative løsninger på gudstjenester i haller og andre større forsamlingshuse de sidste to dage før juleaften, og om nogen står de tilbage med en ”lang næse”.

- De ansatte i kirkerne repræsenterer jo en række forskellige fag og opgaver. Og kirkerne er meget forskellige. Der er stor forskel på at arbejde i en moderne og større bykirke og på at arbejde i en lille landsbykirke. Så man ser ikke ens på tingene. Og fordi biskopperne og Kirkeministeriet med hjælp fra Sundhedsmyndighederne ikke påtog sig ansvaret, skar igennem og meldte ud, blev det noget rod.

Nu er det forsvarligt at holde gudstjeneste

Hele diskussionen har handlet om juleaften. Gert R. Schmidt mener, at det er fuldt forsvarligt at holde kortere gudstjenester alle andre dage med sprit, mundbind, ingen sang og alt andet, der kan øge sikkerheden.

- Juleaften er en særlig dag for mange. Der er en vis ”romantik” i at gå i kirke juleaften. Det er en betydningsfuld tradition, som mange ønsker at holde fast i, især dem, der ikke går i kirke til daglig, siger formanden.

- Men netop derfor var risikoen for høj. Normalt er det lokalbefolkningen, der kommer i kirken. Juleaften bliver kirken fyldt af venner og familie fra nær og fjern. Og man møder gamle venner og slægtninge, man ikke har set længe. Dermed er risikoen for smitte ekstra stor, selv om kirketjenerne og andre gør en kæmpe indsats for at spritte af og hjælpe med at holde afstand.

Vi vil gerne høre fra jer

- Vi har tidligere bedt om at få reaktioner fra jer på forløbet op til juleaften. Der er ikke kommet nogle direkte til mig. Jeg vil stadig meget gerne høre om jeres erfaringer og synspunkter. Med dialog kommer vi længst, slutter Gert R. Schmidt.

 

Facebook