Ved at benytte denne hjemmeside www.kirketjener.dk accepterer du, at Danmarks Kirketjenerforening behandler dine personoplysninger i henhold til denne datapolitik.

Nyhedsbrev

SAMPENSION Opsparingssikring af pension staten sampension


Din pension får opsparingssikring

Ansatte i staten med pensionsordning i markedsrente hos Sampension får fra 1. juni 2021 forbedret deres pensionsordning med opsparingssikring. Se, hvad det betyder for dig.

 Opsparingssikring er en forsikring, som sikrer at de penge, du har sparet op til livsvarig alderspension, bliver udbetalt til dine efterladte, hvis du dør inden din pensionering.

Som det er nu, bliver din opsparing overført til fællesskabet, hvis du dør, inden du går på pension. Når pengene i stedet går til de efterladte, vil alle medlemmers pensionsudbetalinger typisk blive 1-5 procent mindre, end den er i dag.

Mulighed for fravalg af opsparingssikring
Som led i aftalen om indførsel af opsparingssikring vil medlemmer med fem år eller mindre til tidligste pensionsalder få mulighed for at fravælge opsparingssikring.
Sampension skal have besked om fravalget senest 30. november 2021. Herefter kan opsparingssikring på Basispension ikke fravælges.

Læs mere på sampension.dk/statsansatte2021

Opsparingssikring betyder, at de efterladte er sikret fuld udbetaling af opsparingen fra den livsvarige alderspension, hvis medlemmet dør før pensionsalderen

  • Opsparingssikring omfatter ca. 45.000 medlemmer, som har indbetaling til 3 i 1 Livspension, 3 i 1 Opsparing i markedsrente eller Supplerende Pension
  • Indførsel af opsparingssikring betyder, at prognosen for alderspension reduceres med 1-5 procent afhængig af alder og risikoprofil
  • Opsparingssikring er udbredt på det private pensionsområde og i ordninger på det offentlige områd
  • Medlemmer med fem år eller mindre til tidligste pensionsalder kan frem til og med 30. november 2021 fravælge opsparingssikring på både Basispension og Valgpension
  • Sampension sender digital besked til alle medlemmer, der får opsparingssikring løbet af uge 17

Facebook