Ved at benytte denne hjemmeside www.kirketjener.dk accepterer du, at Danmarks Kirketjenerforening behandler dine personoplysninger i henhold til denne datapolitik.

Nyhedsbrev

 

Kirketjener 01 Annette nyvalgt tr 


Ny tillidsrepræsentant: Jeg vil udbrede kendskabet til fagforeningen

Af Karin Skolnik

 Annette Tøttrup er nyvalgt tillidsrepræsentant. Hun er blandt andet optaget af at styrke fagligheden og få mere fokus på arbejdsmiljøet.

Jeg blev ansat som kirketjener og kirkekulturmedarbejder ved Gistrup Kirke august 2019. Jeg har 27 timer som kirketjener og 10 timer som kirkekulturmedarbejder. I efteråret 2020 blev jeg valgt til tillidsrepræsentant. Vi er to TR, der dækker 57 kirketjenere i Aalborg Stift.

Vi står stærkere, når vi er flere

Det ligger mig meget på sinde at brede kendskabet til Danmarks Kirketjenerforening ud blandt mine kolleger. Jo flere, vi er, jo stærkere står vi.

Jeg har tidligere været medlem af andre forbund med en noget anden tyngde end Danmarks Kirketjenerforening, og i den forbindelse er det tydeligt, at en af de opgaver, der ligger, er at udbrede kendskabet og styrke fagligheden.

Kolleger har fortalt mig, at vi jo er meget forskellige, og at vi i høj grad er med til at præge indholdet i jobbet. Det oplever jeg også fra mit eget udsyn, dog tænker jeg, at vi også skal have øje for det, der er fælles, og det der netop kendetegner en høj faglighed.

Arbejdsmiljøet trænger til et eftersyn

Nogle af de overvejelser, jeg har haft i forbindelse med at blive valgt til TR, er at være med til at påvirke arbejdsmiljøet på vores arbejdspladser. Arbejdsmiljøet trænger til et eftersyn, og måske kan det, at vi er blevet en del af Serviceforbundet, være med til at løfte denne opgave.

Vores organisation er fyldt med dilemmaer, dels fordi vi (som oftest) ikke har en faglig ledelse, dels fordi vi ledes på distancen, og fordi vi har et menighedsråd, som er vores arbejdsgiver på ”frivillig” basis.

I den forbindelse kræver det noget at styrke og forholde sig professionelt til faget. Netop derfor er uddannelse og efteruddannelse vigtigt.

Jeg vil præge udviklingen

Jeg glæder mig meget til at præge udviklingen i Danmarks Kirketjenerforening. Jeg glæder mig især til at

  • highlighte fagligheden
  • arbejde med fællesskabet i en professionel kontekst
  • sætte kirketjenerforbundet på landkortet
  • gøre os kendte for imødekommenhed
  • give nærværende faglig støtte i svære forhandlingssituationer

 Jeg selv brænder for er, at vi også har ”kant” og kan kæmpe for det enkelte medlem, når det er nødvendigt.

Noget af det, jeg kan frygte, er, at de idéer, jeg har til overenskomst, har lange udsigter, og at jeg kommer til at give op på den lange bane. Der håber jeg på støtte fra fagforeningen til at vedligeholde den faglige kamp.

Det kan du blandt andet bruge din tillidsrepræsentant til:

  • Hjælp til at forstå dine arbejdsforhold
  • Bisidderhjælp til samtaler, f.eks. sygefraværssamtaler
  • Hjælp til at fremme et godt og roligt arbejdsmiljø
  • Uforpligtende samtaler om dit arbejde
  • Få gode råd og vejledning til din ansøgning om lønforbedring
  • Hjælp til at starte ERFA grupper op
  • Være med til at sikre, at din overenskomst bliver overholdt
Facebook