Ved at benytte denne hjemmeside www.kirketjener.dk accepterer du, at Danmarks Kirketjenerforening behandler dine personoplysninger i henhold til denne datapolitik.

Nyhedsbrev

Kirketjenerne 03 sampension

 Mange får ondt i nakke og skuldre. Du kan bruge sundhedsordningen i Sampension til at få løsnet op.

 

Sådan bruger du din sundhedsordning i Sampension 

Danmarks Kirketjenerforening har fået nogle henvendelser fra medlemmer om sundhedsordningen. De viser, at der er behov for at få præciseret, hvordan sundhedsordningen dækker og hvornår.

Af Karin Skolnik

Sampensions sundhedsordning er et rigtig godt tilbud til medlemmerne og er en af fordelene ved at stå i fagforeningen.

Vi har fået henvendelser fra medlemmer, der er rigtig glade for ordningen. Men det viser sig også, at der er behov for at præcisere, hvordan sundhedsordningen dækker og hvornår, fordi nogle medlemmer har oplevet forskellig praksis. Derfor har vi stillet Sampension nogle spørgsmål.

Den forskellige praksis drejede sig blandt andet om, hvorvidt ordningen udelukkende dækker skader eller også kan bruges forebyggende, om man selv kan vælge behandler, og om skaden dækkes, hvis det er sket i fritiden.

På hvilke parametre vurderer I, når jeg anmelder en skade?

Grundigheden er en vigtig parameter for Sampension. Også når det gælder sundhedsordningen.

Sundhedsteamet hos Danske Sundhedssikring A/S (Sampensions samarbejdspartner på sundhedsordningen) består af erfarne sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og andet sundhedsfagligt personale som behandler alle anmeldelser. De vurderer, hvilken behandlingsform der skal anvendes.

Der dækkes typisk én behandlingsform ad gangen. Hvis det er nødvendigt, kan medlemmet dog få en kombination af flere behandlingsformer. Visiteringen sker ud fra den konkrete lidelse.

Hvilke behandlere kan jeg vælge, når jeg benytter mig af min sundhedsordning fra Sampension?

Når visiteringen er foretaget, for eksempel til en behandling hos en fysioterapeut eller kiropraktor, kan behandlingen enten ske via det netværk af behandlere, Dansk Sundhedssikring A/S har indgået aftale med, eller en behandler efter eget valg.

Hvilke skader dækker sundhedsordningen, jeg har i Sampension?

Sundhedsordningen dækker nyopståede og eksisterende smerter og gener i bevægeapparatet, der er opstået i fritiden eller på grund af arbejde, herunder arm- og bensmerter, iskias samt hovedpine som følge af muskelspændinger i ryg og nakke.

Ved bevægeapparatet forstås led, muskler og sener i ryg, skuldre, nakke, knæ, hofter, albuer og håndled. Sundhedsordningen indeholder behandlinger hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut, akupunktør eller fysiurgisk massør.

Sundhedsteamet behandler alle anmeldelser og vurderer, hvilken behandlingsform der skal anvendes.

Kan jeg anvende min sundhedsordning gennem Sampension til forebyggende behandling?

Sundhedsordningen dækker nyopståede og eksisterende smerter og gener i bevægeapparatet, der er opstået i fritiden eller på grund af arbejde. Sundhedsordningen kan ikke anvendes som en forebyggende foranstaltning.

Kontakt Sampension

I skal altid kontakte Sampension i forhold til sundhedsordningen.

Danmarks Kirketjenerforening vil gerne have vide, hvis I oplever problemer med ordningen. Vi kan ikke gå ind i enkeltsager, men hvis der viser sig generelle problemer, vil vi kontakte Sampension.

MØDEKALENDER (NÆSTE 6)

30 nov 2021
16:00 - 17:30
Udvalgsmøde “Kommunikation” kl 16.00
06 dec 2021
14:00 - 16:30
Afskedsreception Per Buckholt Andreasen kl 14.00
14 dec 2021
14:00 - 17:00
Afskedsreception Dan Richardsen kl 14.00
05 jan 2022
16:00 - 19:00
Udvalgsmøde “Kommunikation” kl 16.00
13 jan 2022
09:30 - 12:30
Formandsmøde kl. 09.30
24 jan 2022
10:00 - 17:00
Bestyrelsesmøde kl. 10.00

Her kan du læse mere om hvad Danmarks Kirketjenerforening kan tilbyde dig..

Forside

 

På Min side kan du ændre e-mail, mobil og meget mere...

serviceforbundet

Besøg a-kassen ...

min-a-kasse

Facebook