Ved at benytte denne hjemmeside www.kirketjener.dk accepterer du, at Danmarks Kirketjenerforening behandler dine personoplysninger i henhold til denne datapolitik.

Årsberetninger

Fra årsskiftet trådte den største reform af folkekirken i mere end hundrede år i kraft. Samme år kan Danmarks Kirketjenerforening fejre 100-års Jubilæum. Et hundrede år har vi eksisteret som faglig organisation. I den anledning ville det være på sin plads at se tilbage på alt det, som organisationen har forhandlet til medlemmerne, men det ville tage alt for meget af denne beretnings tid. Mange tænker måske, hvad har vi i grunden fået ud af 100 års organisationsarbejde; enkelte har endda den holdning, at arbejdsvilkårene er blevet ringere for Folkekirkens ansatte, men heldigvis ved de fleste af vores medlemmer udmærket, at arbejdsvilkårene på vores arbejdspladser er blevet bedre med årene.

 

 Først vil vi traditionen tro mindes de kolleger som vi har mistet siden sidste generalforsamling

Vi vil ære:

Jørn Rasmussen, Tidligere Vor Frelsers Kirke, Horsens

Ejler Bertelsen, Tidligere Ålholm Kirke, København

Erna Petersen, Tidligere Sct. Jørgens Kirke, Aabenraa

Otto Geertz, Tidligere Strandmarkskirken, Hvidovre

Andrew Nielsen, Munkebjerg Kirke, Odense

Harry Skærbæk Markussen, Tidligere Sundby kirke, København.

Æret være deres minde.

Mere kirke for pengene.

Den 1. januar 2007 er en skelsættende dag for folkekirken, når en række nye love træder i kraft. Der er tale om den største samlede reform siden daværende kultusminister I.C. Christensens lovgivning om menighedsråd fra 1903.

Hovedpunkterne er:

Der sker en ny inddeling af folkekirkens danmarkskort, så der bliver 107 provstier mod i dag 111. Hovedprincippet er, at provstigrænserne følger de nye kommunegrænser. Der bliver også mulighed for, at provstiet kan være ramme for samarbejde.

 

Menighedsrådene får flere beføjelser, men også mere ansvar. Det giver menighedsrådene bedre muligheder for ikke kun at beskæftige sig med kirkens mursten og ydre rammer, men også for at prioritere kirkens indhold - selve forkyndelsen.

Menighedsrådene får adgang til at finansiere præstestillinger ud over dem, der finansieres af fællesfonden og staten, men således, at de pågældende ansættes af kirkeministeren på samme måde som andre præster.

 

Endvidere får menighedsrådene bedre vilkår for at samarbejde om opgaver, som nogle af de 2.121 sogne er for små til selv at løfte, f.eks. at oprette børne- eller ungdomskor, at have undervisning for minikonfirmander, arrangere kirkekoncerter og foredrag, eller at få varetaget administrative opgaver.

 

Budgetlægningen gøres mere åben og gennemsigtig. En ny model for budgetlægningen for kirkekasserne giver et bedre samspil mellem de enkelte menighedsråd og provstiudvalget.

 - I de største kommuner, hvor der er flere provstier, skal der være et forpligtende økonomisk samarbejde mellem provstierne inden for ligningsområdet, så der er ansvarlighed om kirkeskatten og de samlede udgifter.

 

Menighedsrådene får mulighed for at give tilskud til Danske Sømands- og Udlandskirker, som er den organisation, der varetager kirkelig betjening af folkekirkemedlemmer i udlandet.

 - Administrationen af folkekirkens fælles økonomi - fællesfonden - forenkles, idet fællesfondens indtægter og en del af udgifterne samles ét sted - i et administrativt fællesskab, som er placeret i Lolland-Falster Stift.

- Der sker en slankning af fællesfonden, således at udgifter og indtægter, der reelt vedrører de lokale kasser, overføres til de pågældende kasser. Det betyder blandt andet, at afkastet af kirkernes kapitaler, der i hovedsagen kommer fra forudbetalt gravstedsvedligeholdelse, i fremtiden fuldt ud tilfalder de pågældende lokale kasser.

 

Det er ifølge kirkeminister Bertel Haarder en tiltrængt modernisering. "Menighedsrådene kan nu tage sagen i egen hånd, så borgerne får mere kirke for pengene. Der er et udbredt ønske blandt menighedsrådsmedlemmer om at blive aflastet for det administrative arbejde, så kræfterne kan sættes ind på det, som er kirkens kerneopgave," siger Bertel Haarder. Et udvalg arbejder i øjeblikket på at komme med helt konkrete forslag til initiativer og samtidig udbrede kendskabet til god praksis.

"Der tages masser af gode initiativer i forhold til børn og unge. Nu bliver der bedre muligheder for, at den gode praksis kan udbredes til flere sogne, og menighedsrådene vil hurtigt få ideer til, hvad de kan bruge samarbejdet til", siger Bertel Haarder.

Ændringerne - tre love i alt - er gennemført med meget stor opbakning. Samtlige partier i Folketinget har stemt for - undtagen Enhedslisten, der udlod at stemme. Og meget få menighedsråd har protesteret, de har tværtimod aktivt involveret sig i processen og givet deres besyv med undervejs. Der indkom næsten 700 høringssvar, heraf 518 fra menighedsråd til det debatoplæg, som blev udsendt forud for lovforslagene.

 

Det er så nye love, som på den ene eller anden måde vil få indflydelse på vores dagligdag. På nuværende tidspunkt er intet nævnt omkring daglig ledelse, og omkring ansættelsesformer. Jeg håber inderligt, at strukturkommissionen læser, hvad de forskellige faglige organisationer skriver, da det er vores arbejdspladser, man er ved at endevende, men det hjælper nok ikke ret meget, at vi løfter pegefingeren, jeg tror hele hånden skal op!

 

Høring:

2006 var også året hvor vi igen blev bombarderet med høring om struktur og reformer inden for vores arbejdsområder. Senest i november 2006 om høringssvar vedrørende betænkning om ændring af den kirkelige struktur.

Vores kommentarer til høringen var bl.a.:

Fra Danmarks Kirketjenerforening kan det undre os, at arbejdsgruppen stadig har den ide at gøre præsterne til daglige ledere af folkekirkens arbejdspladser. Vi er godt klar over, at der skal en strukturændring ind på vores arbejdspladser, og vi vil gerne prøve på at være fremsynede. Vi mener, at det ikke er i personalegruppen, der skal findes en person som, skal være daglig leder. I kraft af vores individuelle ansættelser er det vigtigt, at vi kan lede os selv, men derudover skal vi have en person, som kender de regler, vi er ansat efter.

Hvis man ikke kan finde en kontaktperson i menighedsrådet, som vil påtage sig ”at lede” arbejdspladsen, så kunne muligheden være at udpege en kontaktperson uden for rådets rækker, lige som f.eks. en bygningssagkyndig – altså en personale-ledelses-kyndig.

Dette kunne godt være én med ansættelse i det nye kommunale system, f.eks. en person med uddannelse inden for HR, (human ressources).

 

Vi har fuld forståelse for, at de danske præster skal være medlemmer af menighedsrådene, og at de skal have det overordnede ansvar for de kirkelige handlinger, men det vil være forkert at gøre præster til daglig leder for hele arbejdspladsen, det er de ikke uddannet til.

 

Den daglige ledelse i sognet kan fordeles på menighedsråd og præst, som det nævnes i oplægget.

Men lederfunktionen over for kirkefunktionærerne skal ikke være hos præsten. Det nævnes, at præsten i kraft af sin autoritet, er den bedst egnede til opgaven. Her må skeles til det private erhvervsliv: Man bliver ikke leder, eller får evner eller kompetence til ledelse, på grund af autoritet.

Autoritet er som begreb myndighed eller magt til at bestemme over andre. Det bliver man ikke automatisk leder af. Det bliver man kun chef af.

 

Det, der er brug for, er ledelse. En leder er en inspirator og igangsætter. Lederen motiverer de personer, der skal ledes til at yde deres bedste. Lederen ”coacher,” d.v.s. optræder som ”velfærdsansvarlig,” så personalet befinder sig godt. Men lederen er ikke kun igangsætter. Lederen agerer også sammen med personalet, når det behøves. Man sætter altså ikke bare i gang og forsvinder.

En præst er altså ikke egnet til at være leder, udelukkende fordi vedkommende er præst. Det kræver evner og/eller uddannelse. En leder, som ikke kan afskediges på grund af dårlige resultater som leder, kan ikke accepteres.

En privat virksomhed ville aldrig vælge en sådan løsning. Man bliver ikke leder i kraft af sin titel eller sin autoritet. Den optimale løsning i folkekirken -og det må være den, der skal søges opnået, - er imidlertid, at der arbejdes under ledelse af en person, der ikke allerede fungerer som ansat.

Menighedsrådets væsentligste opgave bør fortsat være at varetage den overordnede ledelse af det kirkelige arbejde i sognet.

Det bør fortsat være menighedsrådets ansvar, at arbejdspladsen udvikler sig og lever op til omgivelsernes krav og forventninger.

 

Men menighedsråd og ansatte skal i samarbejde gennemføre målsætningerne for det lokale kirkelige liv.   

Der blev ved seneste overenskomst etableret en ”Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner”. Aftalen fastlægger de rammer, inden for hvilke menighedsråd og ansatte skal samarbejde om arbejds- og personaleforhold.

 

Vi finder, at det vil være en styrkelse af den demokratiske proces og givende for det kirkelige liv, at medarbejderindflydelsen på de udstukne rammer styrkes ved etablering af samarbejdsudvalg.

Der bør etableres et samarbejdsudvalg i hvert sogn med det formål at:

 

  1. Fastlægge rammer for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere med henblik på at involvere medarbejderne i arbejdet med arbejdspladsens mål og strategi.
  2. At fastlægge personalepolitiske rammer som fremmer kompetenceudviklingen og som skaber lyst og motivation til at opfylde arbejdspladsens målsætning.
  3. At medvirke til at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår og godt arbejdsmiljø.

 

Vi vil gerne sammen med menighedsrådene kunne gennemføre ændringerne, men nogle steder vil der være brug for en holdningsændring, med hensyn til menighedsrådets - altså arbejdsgiverens - syn på de faglige organisationer.

Kommentar: Ingen af de kirkelige organisationer - selvfølgelig undtagen Præsteforeningen - er af den mening, at præsterne skal være daglige ledere af vores arbejdspladser.

 

 Organisationsaftale:

Derfor er det af stor vigtighed, at vi faglige organisationer finder et fælles fodslag i.f.m. forhandlingerne omkring organisationsaftale. Dette er iværksat dog med undtagelse af FAKK (graverforeningen), som har meldt hus forbi - det bliver så deres problem.

 

Jeg nævnte i årsberetningen sidste år, at vi forhåbentligt snart skulle til forhandlinger omkring organisationsaftaler på Folkekirkens områder. Forhandlingerne er nu gået i gang. I første omgang indkaldes organisationsformænd, og Kirkeministeriet forventer at udarbejde organisationsaftale for organistområdet DOKS / FPO - og en organisationsaftale for Kordegne, Sognemedhjælpere, og Kirketjenere. Vi har fået forelagt et udkast til en fælles organisationsaftale for kirkefunktionærer samt et udkast til et protokollat for hver enkelt organisation.

I det store hele, er jeg glad for, at vi nu endelig kan få en sådan aftale. Det kan så undre mig, at vi er den eneste organisation, som generelt har stillet kravet. Selve udkastet skal nu drøftes i de forskellige organisationer, og vores kommentarer er sendt til Kirkeministeriet i starten af december måned. Jeg vil gerne her slå fast, at det ikke er et krav for Jer, som i dag er i stilling, at overgå til denne aftale. Ønsker man at overgå til den ny aftale, betyder det, at man vil blive overenskomstansat, og dermed er man hverken tjenestemand eller tjenestemandslignende mere.

 

Vores kommentarer til udkastet er følgende:

 

§ 1: Organisationsaftalens dækningsområde.

Dækningsområdet for Danmarks Kirketjenerforening er det område, hvor foreningen har sine medlemmer inden for Kirkeministeriets område. Danmarks Kirketjenerforening er den forhandlingsberettigede organisation for alle kirketjenerstillinger i Danmark med gældende fællesoverenskomst og aftaler, som StK har indgået med Personalestyrelsen. I forbindelse med oprettelse af stillinger er der indgået aftale mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening om at: ”Stillinger som kirketjenere oprettes efter kirkeministeriets cirkulære af 15. maj 2003 ”Vejledning om stillinger som kirketjener”.

§ 2: Centralt fastsat løn.

Vi mener, at basislønnen er sat alt for lavt. Hvis vi skal anbefale vores medlemmer at overgå til en fælles organisationsaftale, så er det vigtigt, at også lønnen følger ”de andre statslige ansatte ”. Vi vil derfor foreslå, at basislønnen er på grundbeløb kr. 18.727,33 pr. 1. april 2006 niveau. Derudover mener vi, at der skal aftales, at man ved fremtidige lønforhandlinger skal kunne følge og identificere sig med de Statslige skalatrinslønsatser og stedtillægssatsen.

Det fremgår ikke tydeligt i udkastet, om der skal indføres ny løn.

 

Stk. 2:

Vi er enige om, at Kirkefunktionæren modtager rådighedstillæg. Derudover mener vi ikke, at egentlig merarbejde skal indgå i rådighedstillægget.

Vores forslag til årligt rådighedstillæg skal være et grundbeløb pr. 1. april 2006 niveau på kr. 17.900 og skal følge de særlige ydelser i de Statslige skalatrinslønsatser.

 

Stk. 3:

Vi fastholder, at lønnen inklusive tillæg udbetales månedsvis forud.

 

§ 3: Faste, midlertidige og engangstillæg.

Et rigtigt godt tiltag inden for Folkekirkens område, idet der er mange, som i perioder har kortvarige, specielle opgaver. Dog mener vi, at månedlige faste tillæg bør være pensionsgivende.

 

Stk. 4:Det er vores ønske, at aftalen viderefører lokallønsordningen for ansatte på ”det gamle lønsystem”, så kommende OK-forhandlinger tilgodeser medarbejdergrupper uden for det nye lønsystem.

  

§ 4: Stillings størrelse og arbejdsopgaver.

Vi mener, at det er vigtigt for fremtidige kirketjenerstillinger, at der i protokollatet bliver indsat at kirketjenerstillinger beregnes efter Cirkulære af 15. maj 2003, ”Cirkulære om oprettelse af stillinger som kirketjenere ved bykirker”.

I cirkulærets § 7 er nævnt:

Stk. 2. For stillinger som kirketjener, der er oprettet før ikrafttrædelsen af dette cirkulære, kan dette cirkulæres regler anvendes, hvis menighedsrådet og kirketjeneren aftaler dette.

Stk. 3. Ved ledighed i en eksisterende stilling som kirketjener bliver stillingen omfattet af reglerne i dette cirkulære. Tilsvarende gælder ved større ændringer af kirketjeneropgaverne ved en kirke.

 

Ligeledes ønsker vi indføjet i en organisationsaftale: Ved nybesættelse af stillinger skal årsværket beregnes efter ovenstående cirkulære, og at overgangen for den enkelte skal rapporteres til Stiftsøvrigheden.

 

§ 5: Vikarforpligtelse.

Kirkefunktionærer er forpligtede til at vikariere i andre stillinger ved kirken og kirkegården og ved andre af provstiets kirker og kirkegårde.

Dette punkt mener vi skal uddybes nærmere, idet dette evt. kan føre til diskussioner og uoverensstemmelser mellem ansat og arbejdsgiver. I følge § 8 vil det være muligt for arbejdsgiverne i provstiets kirker at flytte rundt på funktionærerne.

 

§ 6: Arbejdstid.

Der ønskes, at der for kirkefunktionærer ikke er fastsat nogen højest eller lavest arbejdstid, men med fast årsnorm, og at der ikke må være væsentlige overskridelser.

 

§ 7: Ugentlig fridag.

Vi fastholder, at der skal aftales en fast ugentlig fridag. Ligeledes ønskes 6 eller flere friweekender til alle uanset kvotering.

 

§ 8: Ansættelsesområde.

Vi fastholder, at ansættelsesmyndigheden for fuldtidsansatte er det lokale menighedsråd.

 

§ 9: Arbejdstøj. (protokollat § 3).

Det ville være ønskeligt, at få nuværende cirkulæret opdateret til et mere forståeligt cirkulære!

 

Protokollat § 4: Uddannelse.

Svarende til de fastsatte uddannelseskrav i cirkulære om uddannelse af kirketjenere. I den forbindelse ønsker vi at få uddannelsesforløb 4 ind den obligatoriske uddannelse for kirketjenere med forløbet ”Specialrengøring i kirkebygninger”.

I forlængelse af møderne i Kirkeministeriet oplyser ministeriet, at de finder belæg for at fortsætte forhandlingerne med alle organisationerne i overensstemmelse med den af ministeriet fremsendte forhandlingsplan. Efterfølgende har vi sammen med Kordegne og Sognemedhjælpere afholdt møde for at forberede os til dette.

 

Psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken:

Et andet stort område hele Folkekirken de sidste par år har arbejdet med, er det psykiske arbejdsmiljø. Når jeg skriver hele Folkekirken, er det fordi, vi for første gang har kunnet samle samtlige organisationer på såvel lønmodtager- som arbejdsgiverside inden for folkekirken i et fælles projekt. Et projekt, som gerne skulle munde ud i et produkt, som alle kan få glæde af. Målgruppen er alle arbejdsgivere og arbejdstagere inden for folkekirken. Seneste tiltag er, at vi har søgt hjælp og midler i BAR (Branche Arbejdsmiljø Rådet), hvor vi håber, de vil være os behjælpelige med at få produktet sat i værk. Vores udgangspunkt er ”den gode oplevelse” på arbejdspladserne i folkekirken, som skal udgives i katalogform indeholdende værktøjer til, hvordan man kan få en god arbejdsplads. Værktøjet skal være inspirerende og muligt for den enkelte at anvende direkte, samt skabe dialog. Der er tale om et idékatalog, som er handlingsanvisende og giver den enkelte medarbejder værktøjer til at arbejde videre med problemstillingen.

Der skal undgås overskrifter som ”psykisk arbejdsmiljø”, men i stedet bruges ord som ”trivsel” eller lignende.

Hæftet skal bygges op med ’den gode historie’ som afsæt, fakta om emnet, typiske problemstillinger, samt henvisninger til og kort omtale af relevante love, regler og andet materiale. MUS og APV skal også indgå som en del af materialet. Arbejdstilsynet har godkendt projektet, og der vil blive afsat kr. 1.050.000

 

Distributionen foregår igennem organisationerne, som sender materialet direkte til det enkelte medlem, ligesom man gøres opmærksom på ”produktet” gennem elektroniske kilder (e-mail, intranet, it-skrivebord osv.), hvor i gennem man også kan linke til andre relevante materialer.

Vi forventer et oplag af hæftet på omkring 30.000 eksemplarer (ca. 50 sider), så det er muligt at sende ét eksemplar til hver person i målgruppen. Ligeledes skal nyansatte have materialet udleveret, som en del af en evt. velkomstpakke.

 

Baggrund for projektet:

Folkekirken er en arbejdsplads for henholdsvis kirkefunktionærer og præster. Kirkefunktionærerne repræsenterer en række forskellige faggrupper, som alle er ansat af menighedsrådet. Menighedsrådet består af folkevalgte medlemmer, som vælges for en 4-årig periode. Præsterne derimod, er ansat af Kirkeministeriet og som regel tjenestemandsansat. Præsterne er tillige fødte medlemmer af menighedsrådet. De ansættelsesmæssige forhold i folkekirken er med andre ord noget brogede. Ansatte i folkekirken kan derfor ikke altid finde hjælp i de branchevejledninger, som findes. Der synes således at være et udtalt behov for at udarbejde et materiale, som kan dække alle ansatte i folkekirken.

 

Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Universitetshospital udarbejdede i 2002 rapporten ”Psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken”. Rapporten pegede på en række konkrete psykiske arbejdsmiljøproblemer blandt de ansatte i folkekirken. Rapporten vil indgå som baggrundsmateriale i projektet.

 

Derfor blev der i 2005 nedsat et tværfagligt udvalg bestående af repræsentanter for Landsforeningen af Menighedsråd, Kirkeministeriet, SCKK (Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling) og de faglige organisationer inden for folkekirken. Der er i udvalget enighed om, at de kirkelige organisationer sammen med Kirkeministeriet udarbejder et informationshæfte.

Ideen er blevet rejst over for BAR Social & Sundhed. Bar SoSu ser gerne et projekt om det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken blive gennemført, og har derfor afholdt to visionsmøder, den 15. november 2006 og den 10. januar 2007.

Mange af de problemer, der opleves i folkekirken i.f.m. det psykiske arbejdsmiljø, adskiller sig ikke væsentligt fra problemerne på resten af arbejdsmarkedet. Men årsagerne er på mange måder unikke, hvilket grunder i konkrete problemstillinger og psykologiske faktorer. Følgende problemstillinger findes centrale:

 

  • Manglende ledelse, herunder manglende tilstedeværelse på arbejdspladsen
  • Den professionelle arbejdsgiverrolle er baseret på frivilligt arbejde.
  • Menighedsrådene vælges hvert 4. år.
  • Uklarhed om og skiftende lederroller. Præsten er født medlem af menighedsrådet og leder ved kirkelige ceremonier, men har ingen reel kompetence.
  • Præsteembedet er uafhængigt af menighedsrådet, men menighedsrådet har den økonomiske kompetence.
  • Personlige og professionelle relationer smelter sammen.
  • Forskellige ansættelsesforhold skaber uklarhed.
  • Manglende respekt for, - kendskab til - og accept af andres roller.
  • Generel uklarhed omkring, hvem der er aktører i forhold til MUS og APV.

 

Mål:

Det overordnede mål med projektet er at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken, og derigennem medvirke til at opfylde målene med Regeringens Handlingsplan 2010.

Der opbygges en hjemmeside til at understøtte brugen af kataloget.

Hjemmesiden indeholder hjælpeværktøjer og links til brug for arbejdet med trivsel inden for folkekirken.

Vedligeholdelsen af hjemmesiden finansieres og gennemføres i et samarbejde mellem Landsforeningen af Menighedsråd og de faglige organisationer. Det forventes, at der nedsættes en redaktionsgruppe.


Organisation:

BAR SoSu nedsætter en styregruppe med repræsentanter for organisationerne inden for folkekirken: Præsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd, Foreningen af Præliminære Organister, Danmarks Kirketjenerforening og Danmarks Kordegneforening. BAR SoSu udpeger formanden for styregruppen.

Styregruppen godkender produkterne og indstiller dem til godkendelse i BAR SoSu, og foretager proces- og produktevaluering.

Arbejdsmiljøsekretariatet udpeger en tovholder, som deltager i styregruppens tre møder, samt har ansvar for indgåelse af kontrakter med eksterne konsulenter, samt tryk og layout af hæftet.

Organisationerne inden for folkekirken nedsætter med udgangspunkt i Nyborggruppen en projektgruppe, der i samarbejde med de eksterne konsulenter udarbejder tekst til hæftet og hjemmesiden.

Evaluering:

Der foretages produkt- og procesevaluering i styregruppe, samt spørgeskemaundersøgelse, udarbejdelse af webstatistik og kvalitative interview for at måle på, om effektmålene er nået. Styregruppen, Nyborggruppen og organisationerne inden for Folkekirken afholder et afsluttende seminar for at vurdere evalueringen og komme med pejlemærker for den kommende indsats inden for området.

Uddannelse:

Som hidtil går vores uddannelses arbejde rigtig godt. Vi har god søgning på næsten alle forløbene, men desværre spøger økonomien igen.

I Fyns Amts Avis kunne man den 18. januar 2007 læse, at AMU-Svendborg var solgt til Svendborg Erhvervsskole. I artiklen nævnes de meget populære kurser for kirketjenere og gravere fra hele landet, som har tilknytning til AMU-Svendborg. Der er aftalt, at den nye ejer vil leje lokaler til disse kurser, hvilket betyder, at de ca. 4000 overnatninger af kursister fra andre dele af landet fortsat bliver i byen.

Efterfølgende har vi haft møde med Danhostellet i Svendborg, som selvfølgelig er meget glade for at vi vil bibeholde undervisning samt internatet på deres hotel.

AMU-Fyn har haft en tilsynssag fra Undervisningsministeriet, hvilket betød, at skolens revisor og bestyrelsesformand blev informeret om, at AMU-Fyn har opkrævet penge for kompendier og herefter videresendt pengene til Kirkeministeriet, hvilket ikke er lovligt.

Derudover har de haft administrativt besvær med at opkræve penge, som de så har benyttet til at betale transportomkostninger for vores gæstelærere.

Begge dele er efter Undervisningsministeriet dybt ulovligt, da der ikke må betales transport til gæstelærere eller udleveres obligatorisk materiale, som der opkræves penge for.

Vi har en økonomisk samarbejdsaftale med Kirkeministeriet, hvor vi administrerer tilmeldingerne til kurserne i Svendborg, og ifølge Undervisningsministeriet er dette også ulovligt.

Hele humlen er, at der ikke må være til købs ydelser til offentligt finansieret uddannelsessystem. For os betyder dette, at hvis vi stadig vil bibeholde administrationen af tilmeldingerne, så skal vi selv finansiere dette. Da det kun er på overbygningsforløbene, vi opkræver administrationsgebyr, drejer det sig om ca. kr. 20.000 årligt. Det er ærgerligt, at Ministeriet har så små sko på, og at de ikke kan se at vi har et godt koncept med vores uddannelser. Regler skal selvfølgelig overholdes, og hvis vi ikke ændrede denne opkrævning inden den 1. januar 2007, ville kurserne ikke blive godkendte til afholdelse. I bestyrelsen fastholder vi, at vi må fortsætte med at administrere uddannelsesforløbene, derfor håber vi selvfølgelig også, at I vil være med til at finansiere dette.

 

Nyt kursus på vej:

Danmarks Kirketjenerforening og AMU-Fyn har indledt et samarbejde med TPC (Teologisk Pædagogisk Center)Løgumkloster om udvikling af et kursus med titlen ”Medvirken ved kirkens kulturelle og sociale ydelser” / ”Kend din Folkekirke”.

Kurset skal medvirke til, at deltageren kan indgå i kirkeligt børne-, ungdoms- og ældrearbejde samt i kulturelle og sociale aktiviteter og herunder forholde sig til medfølgende ændringer i kirkefunktionærens arbejdsbetingelser. Endvidere at give mulighed for at medvirke i udviklingen af kirkens kulturelle og sociale ydelser ud fra viden om kirken som kulturbærer og på baggrund af kendskab til sognets beboersammensætning erhvervet ud fra sogneanalyser o.l.

 

Kurset er af en varighed på 4 dage, og er opdelt i temaer af en dags varighed:

De 4 temaer er:

  1. Kend dit sogn
  2. Kend din folkekirke
  3. Kirken i arbejde
  4. Kirken og de andre

Kurset vil blive afviklet i TPC´s bygninger i Løgumkloster og med indkvartering på Løgumkloster Refugium. Kurset afvikles i uge 41 og 47 2007 og vil blive udbudt til alle med tilknytning til Folkekirkens arbejdspladser.

 

STK.:

Den offentlige sektor er under stor forandring, hvilket bl.a. har betydet, at StK inden for de seneste år har mistet mange medlemmer. Statsansattes Kartel som er vores centralorganisation, har i den forbindelse siden efteråret 2006 diskuteret mulighederne for en sammenlægning med DKK (Det Kommunale Kartel). En sammenlægning med DKK vil betyde, at den nye organisation vil få et medlemstal på op i mod 435.000 medlemmer! Med de forandringer, der sker i den offentlige sektor, og den betydning, det får for forhandlingssystemerne i fremtiden, vil der med den nye organisation kunne skabes mulighed for, at man ved de to kartellers sammenlægning kan påvirke den politiske diskussion om afgørende spørgsmål, -herunder velfærdspolitiske spørgsmål og forhandlingsspørgsmål af principiel interesse. Styregruppen arbejder med nye vedtægter, og man forventer, at repræsentantskabet godkender sammenslutningen den 30. maj 2007. Navnet på det nye kartel bliver ”Stats- og Kommunalt Ansattes Karten” SKAK.

 

Foreningen:

I Danmarks Kirketjenerforening er vi i dag 551 aktive medlemmer. Der er 280 (272) kvinder og 271 (287) mænd. Antallet sidste år i juni var i alt 559 medlemmer.

Siden sidste generalforsamling har 68 har valgt efterlønnen, er gået på pension eller udmeldt grundet andet arbejde, og 13 er blevet slettet på grund af restance. Til gengæld har vi fået 73 (55) nye medlemmer, som vi er glade for har valgt at melde sig ind i Danmarks Kirketjenerforening.

Vi sender stadig materiale til nye ansatte, men de er i nogle tilfælde svære at råbe op, så I må stadig gerne være behjælpelige!

Som I nok er bekendt med, har Klaus Ginnerup og Claus Holmen valgt at træde ud af bestyrelsesarbejdet. Det har de hver især deres grunde til, og jeg skal være den første til at beklage deres fratræden, men har også forståelse for deres valg. Herfra skal der lyde en meget stor Tak for den tid, I har arbejdet for Danmarks Kirketjenerforening, med ønsket om, at I får tid til evt. nye gøremål, eller også bare at nyde al den tid, I nu vil få til rådighed!

 Vi håber i bestyrelsen, at ”de to nye” bestyrelsesmedlemmer aktivt vil være med til at føre foreningens arbejde videre.

 

Bladet/Hjemmeside:

Redaktøren vil gerne, at I bruger vores blad noget mere. Vær med til at gøre bladet mere levende. Skriv indlæg, send debatoplæg eller andre ting, bladet er ikke redaktørens, men jeres!

Vi har prøvet at ”peppe” bladet lidt mere op med flere farvesider. Det gør ikke bladet billigere, men forhåbentlig mere læsevenligt og spændende.

I år har vi fået mange stillingsannoncer fra menighedsrådene, hvilket er med til at holde driftsudgiften nede, og det er vi selvfølgelig glade for.

Vore hjemmeside har over en længere periode ligget lidt underdrejet, men bl.a. skift til ny server, har givet en del problemer. Vi håber nu, den kommer til at køre mere sikkert igen. Fremover er det Helene Devantié, som sidder ved roret som Web-tjener!

 

Lokalløn:

Danmarks Kirketjenerforening og Kirkeministeriet har iapril måned i år, optaget forhandling om udmøntning af lokal- og cheflønpuljerne pr. 1. april 2006.

Lokallønspuljerne opskrives med 0,30 pct. den 1. april 2005, 0,23 pct. den 1. april 2006 og med 0,22 pct. den 1. april 2007.

Ministeriet har beregnet, at der inden for vores forhandlingsområde er kr. 387.960.- til rådighed for 2006. Ministeriet er som sidste år kun indstillet på, at indgå aftale om engangsvederlag, hvilket betyder, at beløbet fra sidste år indgår i forhandlingerne igen. Det samlede beløb til fordeling er derfor kr. 756.338.-. Fordelingen forventes afsluttet inden sommerferien.

 

 

Økonomi:

Dette emne fører mig selvfølgelig over til vores økonomiske situation. Hvad der har med vores økonomi at gøre, kommer vores ”finansminister” ind på ved regnskabsaflæggelsen.

Vi har drøftet en stigning i kontingent igen, men er samtidig også klar over, at hvis vi får for højt kontingent, risikerer vi, at vores medlemmer vil fravælge medlemskabet.

Nu er der ikke nogen, der skal føle sig forpligtet til at komme med et flot forslag på kontingentstigning på 600 kr. igen. - mindre kan jo også gøre det. Skal vi kunne følge med udgifterne, foreslår vi en kontingentstigning på 250 kr. pr. medlem pr. år. De øgede midler skal medvirke til at muliggøre et større frikøb af evt. bestyrelsesmedlemmer og finansieringen af de øgede administrations udgifter i.f.m. uddannelsen.

Et nyt tiltag i vores forening vil uundgåeligt være, at vi skal udpege et antal tillidsmænd. Vi har en formodning om, at der på vores område på længere sigt skal indføres ”ny løn”, og i den forbindelse vil I have krav på, hvis I ønsker det, at der er en bisidder med til disse forhandlinger. Derudover kan tillidsmænd på længere sigt måske være med til at aflaste bestyrelsesmedlemmernes arbejdsområder. Udpeger vi tillidsmænd, vil vi bl.a. få udgifter til forskellige tillidsmandskurser. Vi håber derfor også på baggrund af dette tiltag, at I vil se positivt på kontingentstigningen.

Jeg vil gerne her til slut på bestyrelsens vegne sige tak for dette års arbejde. Bestyrelsesposterne indebærer jo mange positive oplevelser, men ind i mellem kan det godt være svært at acceptere de kendelser, der kommer fra systemet i.f.m. afskedssager, forhandlinger og lignende.

Vi er dog stadig alle af den opfattelse, at Folkekirken er en god arbejdsplads, selv om den er lidt presset for tiden. Vores opgave som organisation er hele tiden at være med fremme i forreste række, bl.a. når der deles ud!

Det har været spændende for mig at deltage i landsdelsmøderne, hvor jeg har følt mig særdeles velkommen, og hvor jeg håber at se Jer alle igen til efteråret. Jeg vil gerne her sige tak til alle vores samarbejdspartnere og ikke mindst til Jer bestyrelseskolleger og uddannelsesudvalgsmedlemmerne og kursuslederne. Tak for Jeres loyalitet og engagement i.f.m. arbejdet for Den Danske Kirketjenerstand.                                                                                        

 

Povl Søndergaard.

 

Lønudvikling i den offentlige og den private sektor[1]

 

Danmarks Statistik udarbejder kvartalsvist lønindeks for såvel den offentlige som den private sektor. Disse er offentliggjort for 4. kvartal 2006 i februar 2007.

 rlig_ndring_i_timefortjeneste_07

 

Lønindekset for statsansatte for 4. kvartal 2006 viser en årsstigning på 2,8 pct., der vedrører perioden november 2005 til november 2006. I denne periode er indeholdt de i nedenstående tabel oplistede elementer, der angiver en af Danmarks Statistik målt lønudvikling, der ligger 0,89 pct. højere end den centralt aftalte lønudvikling.

 

 

Aftale niveau

Aktuelt niveau

Lønstigning 1. april 2006

1,52 %

1,49 %

Reguleringsordning 1. april 2006

 

-0,56 %

Pulje 1. april 2006

 

0,09 %

Pulje 1. oktober

 

0,89 %

Samlet

 

1,91 %

 

Lønstigningerne kan overordnet set inddeles i to grupper. Brancher, der har en hurtigere lønudvikling end det statslige gennemsnit, og brancher der har en lønudvikling lig eller langsommere end det statslige gennemsnit.

Til den første gruppe hører branchen ”transport” (2,9 pct.) og ”statslig administration” (3,4 pct.). Den anden gruppe indeholder brancherne ”forretningsservice” (2,0 pct.) og ”undervisning” (2,0 pct.).

 

Lønindekset for kommunalt ansatte for 4. kvartal 2006 viser en årsstigning på 4,6 pct. I den kommunale sektor spreder lønstigningerne sig mellem 4,4 pct. (sociale institutioner) og 5,7 pct. (kommunal administration). Til sammenligning viser lønindekset for den private sektor i 4. kvartal 2006 en årsstigning på 3,1 pct.

 

 

Udviklingen i lønindeks

 

Med 1996=100 er lønindekset i 4. kvartal 2006 lig 149,1 i staten, 147,5 i den kommunale sektor og 147,4 i den private sektor.

 Udvikling_i_lnindeks_07

 

Som det fremgår af ovenstående figur, så følges lønudviklingen i statslige, kommunale og private sektor i perioden. Desuden angiver kurven for udviklingen i forbrugerprisindekset, at inflationen ligger et pænt stykke under lønudviklingen.

Aftalebaserede lønstigninger i staten

 

I nedenstående graf illustrerer søjlerne de aftalebaserede lønstigninger, der her defineres som summen af: generelle lønstigninger (i aktuelt niveau), centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage indregnet med værdi svarende til Danmarks Statistik (0,44 pct. pr. dag).

Graferne illustrerer den af Danmarks Statistik kvartalsvise måling af årsstigningerne for henholdsvis lønningerne i staten og forbrugerpriserne. Stigningen i de statslige lønninger ligger generelt over forbrugerpriserne, dog med ganske enkelte mindre dyk[2] og et mere markant dyk i 2. kvartal 2006. Forskellen mellem søjler og grafen over årsstigningerne for lønudviklingen i staten udgør den såkaldte reststigning. Reststigningen udtrykker eventuelle forsinkelser i forbrug af centrale puljemidler, strukturelle faktorer[3] samt lokal lønadfærd[4].

 Mlte_og_aftalebaseredelnstigninger_07

 

Reguleringsordning i OK05-perioden

 

Ved OK05 er aftalt en forlængelse af reguleringsordningen. Den fulde udmøntning fra reguleringsordningen anvendes i perioden til generelle lønstigninger. Det er lønstigningstakterne i 3. kvartal det forudgående år, der danner grundlag for reguleringsordningens udmøntning 1. april.

 

Status for reguleringsordningens udmøntning for OK 05:

 

 

Forudsætning i forlig

Faktisk forløb

01.04.2005

-0,54

-0,54

01.04.2006

-0,45

-0,56

01.04.2007

0,98

0,10

OK 05

-0,01

-1,00

 

MØDEKALENDER (NÆSTE 6)

21 sep 2020
14:00 - 18:00
Stiftsmøde Viborg
21 sep 2020
19:00 - 22:00
FAKK Delegeretmøde
22 sep 2020
10:00 - 15:00
Hovedbestyrelsesmøde Serviceforbundet kl. 10-16.00
05 okt 2020
11:00 - 15:00
Stiftsmøde Roskilde/Lol. Falster
05 okt 2020
15:00 - 18:00
Stiftsmøde Fyn
07 okt 2020
09:45 - 15:15
Folkekirkens brancheudv.

Besøg a-kassen ...

min-a-kasse

Billeder fra Årskursus 2019

Facebook