Ved at benytte denne hjemmeside www.kirketjener.dk accepterer du, at Danmarks Kirketjenerforening behandler dine personoplysninger i henhold til denne datapolitik.

Årsberetninger

Vi har endnu engang haft et meget travlt år i vores organisation. Der er meget at berette om.

Først vil vi traditionen tro mindes de kolleger, som vi har mistet siden sidste generalforsamling.

Vi vil ære:

Villy Seiersen, tidligere Hyltebjerg Kirke, København
Peter Dahlgaard, tidligere Christians Kirke, København
Erik Brusgaard, tidligere Catharinæ Kirke, Hjørring
Frode Johansen, tidligere Sundby Kirke, København
Ole Olesen, tidligere Struer kirke
Erik Hartov, tidligere Christians Kirke, Lyngby


Ære være deres minde.

I Danmarks Kirketjenerforening er vi i dag 537 medlemmer. Der er 294 (293) kvinder og 243 (248) mænd. Tallet sidste år i juni var i alt 541 medlemmer. Det er ærgerligt, at mange nyansatte vælger ikke at melde sig ind i vores organisation. Der er desværre stadig mange - ca. 230 kirketjenere, som ikke er medlem af Danmarks Kirketjenerforening.

Nogle af dem får vi henvendelser fra ”når der opstår problemer”. Disse henvendelser bruger vi indledningsvis tid på, og yderligere tid på at forklare, at vi ikke er forpligtet til at hjælpe dem.
I vores blad er der af og til en liste over nye kirketjenere. Måske er det dig, der kunne tage hen til din nabokirke for at byde denne kollega velkommen i sit nye arbejde og samtidig gøre opmærksom på Danmarks Kirketjenerforenings eksistens.

Siden sidste generalforsamling har vi fået 81 nye medlemmer, 74 har valgt efterlønnen eller er gået på pension, eller udmeldt grundet andet arbejde, og 9 er blevet slettet på grund af restance.

Det er også dejligt at se, at nogle af Jer, som er nyansatte også har fundet vej til årskurset. I skal være meget velkomne her, og vi håber, at I vil falde godt til i blandt os, og ikke mindst på Jeres arbejdspladser.

På generalforsamlingen stiller vi i bestyrelsen forslag om følgende vedtægtsændring: ”Ved indmeldelse senere end 6 måneder efter ansættelse vil der være en karenstid på 3 måneder, før foreningen kan være behjælpelig med faglig vejledning”. ”Ved sletning pga. restance, kan genindmeldelse kun ske ved betaling af restance. Genindmeldelse efter sletning anses for ny indmeldelse”. Dette forslag kan måske få nogle "ud af busken"?

Offentligt Ansattes Organisationer (OAO).
Lidt reminder og tvister fra OK-08.
"Herudover er det lykkedes at hæve pensionsbidraget for bl.a. vores medlemmer af Offentligt Ansattes Organisationer fra 12,5 % til 15 % i ét hug". Det var, hvad jeg skrev til jer i.f.m. ok-08 urafstemningen.
Det går ikke altid "som præsten prædiker". Denne tvist er stadig i gang med Personalestyrelsen, om ansatte i Folkekirken på tjenestemandslignende vilkår og visse overenskomstansattes pension, skal hæves fra 12.5 % til 15 %. Dette er i skrivende stund ikke afgjort, men OAO fører sagen for os, og de håber selvfølgelig, at denne aftale kommer i hus med tilbagevirkende kraft fra oktober 2008.

Med virkning fra 1. april 2009 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 1,82 pct.
Med virkning fra 1. april 2009 ydes en kompensation for personalegoder som generel lønforhøjelse på 0,20 pct.
Med virkning fra 1. oktober 2009 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 0,65 pct.
Med virkning fra 1. april 2010 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 2,40 pct.
Husk at tjekke jeres lønsedler - der kan ske fejl!

Til Toppen

Plustid – omvendt deltid.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 er der aftalt nye bestemmelser om plustid, som indebærer, at en ansat og en arbejdsgiver kan aftale en individuel ugentlig arbejdstid, der er højere end fuldtidsbeskæftigelse.
Undtaget fra bestemmelserne om Plustid er ansatte i lønramme 37 og derover samt andre, der er ansat i egentlige chefstillinger, dvs. ansatte, der har et direkte personaleansvar.
For at bestemmelserne om Plustid kan bringes i anvendelse på en arbejdsplads, skal der indgås aftale mellem arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten, eller i mangel heraf den forhandlingsberettigede organisation, om at ordningen iværksættes. Aftalen forsynes med opsigelsesbestemmelser.

Ordningen bygger på frivillighed.

Den individuelt aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan maksimalt udgøre 42 timer.
Lønnen forhøjes forholdsmæssigt på grundlag af det aftalte timetal.
Der indbetales et pensionsbidrag på 12,5 (15%) pct. til en supplerende, bidragsdefineret pensionsordning af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse.
Dette var også et overenskomst krav, som gav problemer.
Personalestyrelsen havde aftalt med kirkeministeriet, at ministeriet skulle udarbejde et cirkulære på dette område gældende for tjenestemandslignende og visse overenskomstansatte. Kirkeministeriet havde en forventning om, at vi havde haft organisationsaftalen på plads, og har derfor endnu ikke udarbejdet et cirkulære for plustidsaftalen. Indtil videre udarbejder vi derfor plustidsaftaler efter cirkulæret i henhold til bestemmelserne om " Cirkulære om decentrale arbejdstidsaftaler".


70-års grænsen.
70 års grænsen er fjernet. Fortsætter man ansættelsesforholdet efter de 70 år, stopper pensionsindbetalingen og ændres til løn. For tjenestemænd fortsætter pensionsopsparingen til 37. anciennitets år.
Desværre har man med denne aftale overset - eller med andre ord - systemet har glemt, at udarbejde cirkulære for tjenestemandslignende ansatte. Dette bevirkede, at en kollega i efteråret 2008 ikke kunne fortsætte ansættelsesforholdet, selv om det var et ønske fra såvel arbejdsgiver som den ansatte. Det er OAOs og vores helt klare overbevisning, at denne regel også bør gælde for tjenestemandslignende ansatte; men desværre, hvis der ikke er udarbejdet et cirkulære på området, skal ansættelsesforholdet stoppe.
Kirkeministeriet sendte i februar 2009 udkast til lov nr. 484 af 17. juni 2008 om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige andre love (bl.a. ophævelse af den generelle pligtige afgangsalder på 70 år) til høring. Udkastet indeholder forslag om, at de enkelte ministerier foretager ændringer i bestemmelser om pligtig afgangsalder i ansættelsesbekendtgørelser m.v. for tjenestemandslignende ansatte.
Fra Danmarks Kirketjenerforenings side havde vi ingen bemærkninger til denne ændring!

Seniorbonus og senioraftaler.
1. januar 2009 er der indført en ny ordning for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Ordningen løber i 3 år frem til 31. december 2011 og gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for folkekirken. Ordningen er indført som en konsekvens af trepartsaftalen. Der er således tilført penge til aftaleparterne fra statens finanskasse. Der er ikke tilført overenskomstmidler. Seniorbonus er en ret, så senioren, der opfylder betingelserne, skal have seniorbonus.
For at være omfattet af seniorordningen skal man være fyldt 62 år. Efter den første seniorbonus har den ansatte ret til en seniorbonus for hvert ekstra år, den ansatte fortsætter på en arbejdsplads inden for aftalens dækningsområde. En ansat vil således kunne få seniorbonus op til 3 gange i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011. Senioren opnår rettigheden første gang i 2009, 2010 eller 2011, når senioren har fødselsdag, og fylder 62 eller derover. Seniorbonussens størrelse er 3,2 % af årslønnen som kan udbetales ved første lønudbetaling efter ens fødselsdag. Beløbet er skattepligtigt.
Seniorbonussen kan veksles til fridage eller pensionsopsparing. Der kan veksles op til 4 fridage som 62-årig og op til 6 fridage for øvrige. Ved lokalaftale kan hele seniorbonussen veksles til fridage. Der kan kombineres mellem udbetaling, fridage og pensionsopsparing.
Senioren skal selv anmode om udbetaling, veksling til fridage eller optjening til pensionsordning. Hvis ikke, så udbetaler arbejdsgiveren seniorbonussen året efter.

I aftalen er dog indføjet, at ældre ansatte i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen skal have tilbud om en seniorsamtale.
Beregningsfaktor er 0,003846 hvis man ønsker at veksle til fridage.
Aftalen kan hentes på vores hjemmeside eller på www.oao.dk under publikationer - hvor der ligeledes er et par eksempler

Lokalløn.
Som ved tidligere fordelinger de seneste år, har vi brugt en nøgle der hedder til ”de, som ikke tidligere har fået del i lokallønnen” eller ”lavest lønnede” er blevet begunstiget. Det er altid svært at gøre alle tilfredse. Samlet havde vi pr. 1. april 2007 til fordeling kr. 1.148.897, og med et fordelingsbeløb på kr. 11.500 pr. person, forsvinder puljen ret hurtigt, men der var dog ca. 100 kirketjenere, som fik glæde af midlerne fra lokalløn 2007.
Fordelen ved engangsvederlag er, at alle midlerne "kommer tilbage til organisationen", og kan så fordeles igen pr. 1. april 2008. I skrivende stund har vi ikke fået udmeldt for 2008 og 1. april 2009 er vi som sådan også gået forbi. Med andre ord, så har vi en del penge til gode som skal fordeles, men vi kender ikke Kirkeministeriets strategi!
Lokallønspuljerne opskrives med 0,22 pct. af lønsummen pr. 1. april 2008 for de omfattede grupper, med 0,23 pct. af lønsummen pr. 1. april 2009 og med 0,22 pct. af lønsummen pr. 1. april 2010.

Projekt om trivsel og psykisk arbejdsmiljø i folkekirken.
Hæftet om kirketrivsel er distribueret ud til ansatte i folkekirken og menighedsrådene.
Det er stadig vigtigt, at vi skriver om hæftet og hjemmesiden i de faglige organisationers medlemsblade med opfordring til, at man i sognene - med afsæt i materialet - drøfter trivsel. Ligeledes opfordrer vi til, at tillids- og sikkerhedsrepræsentanter opfordrer menighedsrådene til at bruge materialet.

Jeg vil gerne opfordre alle mine kolleger landet over til at drøfte trivsel på arbejdspladserne, og med ca. 550 medlemmer, må vi da kunne få emnet på banen på en hel del arbejdspladser!
I styregruppen har vi drøftet videreførelse af projektet og har i foråret 2009 udarbejdet en ansøgning til BAR SoSu om hjemmesidefinansiering i yderligere 3 år.
Projektet kirketrivsel skal evalueres og drøftes den 17. november 2009. I evalueringen vil indgå en ny spørgeskemaundersøgelse, som vil blive sendt ud til menighedsrådene i september/oktober 2009.
Ligeledes har vi besluttet at udarbejde møde-materiale, som kan downloades fra www.kirketrivsel.dk og bruges til at komme i gang med at sætte trivsel på dagsordenen.
Endelig vil nyhedsbrev vedrørende hjemmesiden blive udsendt i begyndelsen af det nye år. Der planlægges i alt 4 nyhedsbreve i løbet 2009.
I den forbindelse kan I sende oplysninger, som med fordel kan nævnes på hjemmesiden kirketrivsel. Alt fra historier om sogne, hvor man har arbejdet med trivsel, til arbejdsmiljømæssige afgørelser og erfaringer modtages meget gerne.
Hvordan går det så med det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken.

Hvis man skal gå efter hvor mange afskedssager, vi fører (25 i 2008), så ser det ikke godt ud. Grunden til de forskellige afskedigelser kan jeg ikke komme ind på, men mange tvister kunne undgås, hvis arbejdsgiver og ansatte var i ånden "rettidig omhu" - finde fælles fodslag, og ikke mindst gensidig forståelse for hinanden. For de fleste i den situation er der store menneskelige omkostninger, når man skal igennem en afskedssag. Jeg er i den forbindelse meget taknemmelig for den hjælp, vi modtager fra vores centralorganisation OAO. Til orientering har vi også haft en sag overgivet til advokat med henblik på retssag.

Til Toppen

Organisationsaftale.
Jeg skrev i min julehilsen, at 2009 godt kunne blive et spændende år for alle i den Danske Folkekirke. Det håber jeg så stadig, det bliver.

Første gang jeg skrev til Kirkeministeriet med ønsket om at få iværksat forhandlinger om organisationsaftale var i maj 2005. Kirkeministeriet inviterede til forhandlinger vedrørende organisationsaftaler og overenskomster med de faglige organisationer i Folkekirken. Jeg har næsten ikke tal på møderækkerne mere, men har et par fulde ringbind med mange forskellige forslag til, hvordan ansættelsesaftaler i fremtiden skal se ud.
Organisationsaftalen på vores område er fælles for Kordegne, Sognemedhjælpere, Kirkemusikere, Gravere og Kirketjenere. Delforliget kom på plads den 15. december 2008 efter et døgns afsluttende arbejde i Kirkeministeriet. Jeg forstår nu, hvorfor man i Folketinget arbejder hen over natten, til man har et resultat. Sådan er det, går man fra hinanden - kan man lige så godt begynde forfra igen.
Efterfølgende har de individuelle organisationer forhandlet protokollater. Protokollaterne indeholder bl.a. løn, kerneopgaver og hvad der specielt gælder på vores område.
Der er indgået to enslydende aftaler. OAO som er vores og Gravernes Centralorganisation og COII som Centralorganisation for Kordegne, Sognemedhjælpere og Kirkemusikere.
Det i sig selv er stort, at få to Centralorganisationer på tværs af faggrænserne til at arbejde sammen, er ikke noget man ser ret ofte. Derudover har de forskellige faglige organisationer også hver deres mening, og ikke mindst, skal vi alle efterfølgende kunne forstå, hvad det hele drejer sig om.

Organisationsaftalen medfører nytænkning på en række centrale områder, såsom arbejdets tilrettelæggelse, stillingernes oprettelse og ikke mindst vurdering af stillingerne, arbejdstid, fritid og fridage. Aftalen vil derfor stille krav til arbejdsgiveren om planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsomfanget, men aftalen vil ligeledes stille krav til de af vores medlemmer, der berøres om at indrette sig efter de regler, der følger af organisationsaftalen.
Det er derfor mit håb, at vi inden OK-11 alle vil bruge tiden på at finde fælles fodslag til på nogle områder at kunne finde ud af, om man evt. kan arbejde på tværs af de forskellige fagområder, som organisationsaftalen åbner for.
I det store hele er jeg/vi tilfredse med aftalen. Kirkeministeriets motto har været fleksibilitet, som jeg dog mener, vi altid har udvist, men lidt ekstra smidighed ind i mellem er nødvendigt og jeg mener helt klart, at vi har ydet vores bidrag til, at vi nu har en organisationsaftale, som skal forhandles hvert 3. år, og ikke "bare" et cirkulære, som Kirkeministeriet kan opsige med kort varsel.

Overgang.
Organisationsaftalen går i retning af, at fremtidens kirkefunktionærer i højere grad får ret til at vide, hvornår man har fri. Som vi er ansat i dag, kender vi i princippet kun vores fritid i ferier, friweekends og den ugentlige fridag.
Med hensyn til de allerede ansatte, har Kirkeministeriet ræsonneret, at det vil blive for dyrt at få tjenestemænd over på en organisationsaftale. For tjenestemandslignende ansatte er situationen i skrivende stund uafklaret, men vi har naturligvis en række krav om sikring af den enkelte, når der skal laves aftale om obligatorisk overgang til ny organisationsaftale.
Hvem der træffer en så stor beslutning som organisationsaftalen er, kan vi ikke slå op i vores vedtægter, da denne situation næppe tidligere har været aktuel. Spørger man de andre faglige organisationer i folkekirken, viser det sig, at bestyrelserne selv træffer afgørelsen. Vi stiller derfor et forslag i år på generalforsamlingen: "Skal organisationsaftalen til afstemning, når den er vedtaget, eller vil generalforsamlingen give bestyrelsen fuldmagt til at tage beslutningen".
Det vil blive for omfattende her i årsberetningen at gennemgå organisationsaftalen. Vi har derfor valgt at invitere specialkonsulent Finn Skjoldan, Kirkeministeriet til årskurset for at gennemgå organisationsaftalen og svare på spørgsmål. Derudover vil der i løbet af efteråret blive afholdt orienteringsmøder rundt i landet, hvor kirkeministeriet, stifterne og de faglige organisationer deltager.

Uddannelse.
Ved overenskomstforhandlingerne blev det besluttet at nedlægge Udviklings- og Omstillingsfonden (U&O), ELU og SCKK-AMU. I stedet oprettes en ny fond - FUSA (Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser) - samt 3 nye udvalg: OPU (OAO og Personalestyrelsens Udvalg) målrettet LO-gruppen, CLOPU (COII, LC, OC og Personalestyrelsens udvalg) målrettet FTF-gruppen samt APU (Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsens Udvalg) målrettet AC-gruppen.
Udvalgene får tilført midler fra den gamle U&O og midler fra 3-partsaftalerne i.f.m. Kvalitetsreformen, som blev afsat til de statslige medarbejdere. De statslige interesser og udviklingsopgaver i AMU-systemet varetages fremover af OPU og CLOPU i forening.

Kirketjenere, gravere og gravermedhjælpere er hjemhørende i OPU, mens kordegne, kirkesangere og FPO organister er i CLOPU.
Parterne har konkretiseret den ny udvalgs- og opgavestruktur, og nedsat de forskellige udvalg. Vi har derfor haft det sidste møde i Kirketjenerudvalget i SCKK, men fortsætter ufortrødent videre i det nye oprettede organ, Folkekirkens Brancheudvalg.
Det er derfor glædeligt for vores lille organisation, at vi nu har fået nedsat et Brancheudvalg i Den Danske Folkekirke, og jeg mener, vi godt kan være stolte af, at det uddannelsesarbejde vi startede i 1992, nu er nået så langt, at de, som er AMU-målgruppe i folkekirken, vil få glæde af dette nye tiltag, og ikke mindst en videreførelse af uddannelsesforløbene "Praktisk kirketjeneste".
Det har været vores mål i.f.m. organisationsaftalerne, at få udvidet vores uddannelsesforløb med én uge, hvilket betyder, at det for fremtidige kirketjenere bliver obligatorisk med fem uger på kursus. Vores mål er at få "Specialrengøring i kirkebygninger" med i det obligatoriske forløb.

Vores obligatoriske uddannelse går rigtig godt. I efterår 2008 og forår 2009 har der været 187 på de obligatoriske forløb og 76 på overbygningsforløbene. Desværre er der dog ikke altid deltagere nok til de forskellige overbygningsforløb. Vi vil gerne her igen opfordre til at I dygtiggør Jer ved at deltage i vores kurser, de er jo specielt udviklet til os.

Til Toppen

Kompetenceløft til kirkefunktionærerne i folkekirken.
Det overordnede formål med indsatsen er at give et samlet kompetenceløft til kirkefunktionærer i folkekirken og sørge for, at menighedsrådene kan forankre indsatsen for individuel kompetenceudvikling strategisk.
Kompetenceløft for kirkefunktionærerne vil også betyde et samlet kompetenceløft i forhold til folkekirken som arbejdsplads. Det forventes at ville medføre en mere effektiv opgavevaretagelse og en øget kvalitet i ydelserne, således at også borgere og brugere af folkekirken vil opleve effekten af løftet.
For at understøtte og sikre opfølgning på medarbejderudviklingssamtalen, synliggøre medarbejdernes kompetencer og etablere et overblik over grund- og efteruddannelsesmulighederne udvikles en uddannelsesportal, hvor alle oplysninger om kompetenceudviklingsaftaler, realkompetencer og uddannelsesmuligheder for kirkefunktionærer samles.

Uddannelsesportal.
Portalen skal henvende sig til menighedsrådsmedlemmer, det vil sige privatpersoner, der optræder i rollen som arbejdsgiver. Den skal fungere som et let anvendeligt værktøj for den uprofessionelle arbejdsgiver, som skal arbejde med strategisk og individuel kompetenceudvikling. Portalen skal også henvende sig til medarbejderne, som f.eks. kan bruge den i forbindelse med forberedelse til medarbejderudviklingssamtalen og til at få ideer om uddannelsesmuligheder.
Portalen skal være både arbejdsgivers og medarbejderes – det decentrale niveaus - sikkerhed for, at der arbejdes med kompetenceudvikling i henhold til de regler og aftaler, der er indgået på det centrale niveau.
Portalen udvikles, så den også kan anvendes af medarbejdere med læsevanskeligheder.
Den generelle præsentation af uddannelse og uddannelsesstrukturen for kirkefunktionærer i form af en "kirkeuddannelsesportal".
Uddannelsesportalens uddannelsesmæssige overblik vil primært bestå af AMU-uddannelser målrettet kirkefunktionærer og folkekirkens egne uddannelser. Derudover vil der løbende centralt fra - i regi af Folkekirkens Brancheudvalg og Folkekirkens Uddannelsesudvalg - foretages en samlet analyse og vurdering af de eksisterende uddannelsesmuligheder i og uden for AMU-systemet sammenholdt med de uddannelsesbehov, der er til stede. Projektet "Kompetenceløft i folkekirken" er færdigbeskrevet og forelægges nu de politiske udvalg med anmodning om tilskud.
Af nye uddannelser, har Undervisningsministeriet godkendt uddannelserne "Rundvisning i kirke og på kirkegård" og "Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald".
Uddannelseskataloget ligger fremme på vores stand. Det er et indbydende katalog med fotos af de forskellige faggrupper og med mange uddannelsestilbud til kirkefunktionærerne.

Almen kvalificering i folkekirken.
For mange af folkekirkens faggrupper kræves der ikke nogen forudgående uddannelse. Det betyder, at en lang række af folkekirkens ansatte er kortuddannede. Udviklingen i samfundet igennem de seneste mange år har vist et øget behov for almene og faglige kvalifikationer for at kunne fungere på arbejdsmarkedet. Det gælder også for folkekirken. Som eksempler kan nævnes, at medarbejderen ofte arbejder alene og selv skal håndtere skriftlige informationer til og fra menighedsrådet - ofte via IT, og at stigende brug af teknisk udstyr og krav fra Arbejdstilsynet nødvendiggør læsning af vejledninger, brugsanvisninger og manualer. Hvis man har problemer med læsning, skrivning eller regning, kan det betyde, at det er vanskeligere at klare kravene i jobbet, lige som det kan gå ud over kvaliteten i opgaveløsningen. Samtidig kan manglende almene færdigheder holde medarbejderne tilbage fra at deltage i den nødvendige faglige opkvalificering.

Projektet skal bidrage til at afdække i hvilket omfang, ansatte i folkekirken mangler almene færdigheder i f.eks. læsning, skrivning og regning. Desuden skal projektet vise, om uddannelse i almene færdigheder, bidrager til den samlede opkvalificering af personens færdigheder kan f.eks. komme til udtryk ved motivation til efteruddannelse, jobudvikling, fastholdelse i jobbet og blive generelt bedre rustet til at begå sig på arbejdspladsen.
AMU-koordineringsforum har bevilget kr. 495.000 i tilskud til gennemførelse af projektet "Almen kvalificering i folkekirken"

Til Toppen

FSU.
Folkekirkens samarbejdsudvalg, der er et udvalg under Kirkeministeriet bestående af repræsentanter fra samtlige kirkelige faglige organisationer, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet.
Folkekirkens Samarbejdsudvalg blev oprettet i 1992 til afløsning af Kirkeministeriets permanente udvalg af 14. januar 1971 vedrørende kirkefunktionærers lønforhold.
FSU er primært nedsat med det formål at orientere hinanden og udveksle synspunkter, og fungerer samtidigt som et rådgivende og koordinerende organ på hele kirke- og kirkegårdsfunktionærområdet.
FSU har nedsat en ny styregruppe Human Ressource Management i folkekirken. De faglige organisationer har valgt DOKS (Dansk Organist og Kantor Samfund) til at være med i denne gruppe, der bl.a. skal arbejde med rekrutteringsproblemer, oplysningstiltag om den folkekirkelig arbejdsplads; hvordan forandringstiltag kan opleves positivt, fastholdelse af seniorer, målrettet kompetenceudvikling, karriereforløb, fratrædelsespolitik og implementering af 3-partsaftalen. 3-partsaftalen er indgået med regeringen, kommunerne og fagbevægelsernes hovedorganisationer. Aftalen blev indgået ud fra den erkendelse, at skal ønskerne om større kvalitet i den offentlige sektor realiseres, skal der flere hænder til samtidig med, at de mennesker, hænderne sidder på, skal have bedre uddannelse og bedre arbejdsmiljø.
Samarbejde med andre organisationer.
De senere par år har formændene for kirkefunktionærernes fagorganisationer afholdt møder for at udveksle synspunkter og erfaringer. Det har ikke mindst været givende i.f.m. de igangværende forhandlinger, som vi alle har haft med Kirkeministeriet i.f.m. organisations-aftalerne.

Kompetencefonden.
På Danmarks Kirketjenerforenings område var der indkommet 6 ansøgninger på i alt kr. 103.827 til uddannelse.
Der er tre kirketjenere, der har modtaget midler fra kompetencefonden i år - til sammen kr. 54.027
De tre øvrige ansøgninger var det ikke muligt at tilgodese, da ønskerne her faldt uden for kompetencefondens område.
Ansøgninger er i samarbejde med Kirkeministeriets uddannelsesudvalg blevet behandlet og prioriteret, og midlerne er efterfølgende udmeldt.

Medlemsblad/Hjemmeside:
Forandring fryder! www.danmarkskirketjenerforening.dk skifter navn!!
Det nye navn er fra årskursets start www.kirketjener.info. Der vil selvfølgelig blive en lang overgangsperiode, hvor besøgende bliver guidet direkte over på den ny side. Og det bliver nødvendigt, for siden sidste årskursus har der været omkring 9000 besøg. Det er dejligt at medlemmer og andre interesserede benytter siden så flittigt.
Lige inden julen 2008 kom der forum på siden. Et tiltag, der var ønsket. Desværre bliver det endnu ikke brugt så flittigt. Man kan i forummet have kontakt med kollega, og f.eks. få eller give gode råd om rengøring, skrive om kurser, man skal eller har været på, finde samkørsel osv. Så hermed en opfordring til at benytte forummet.
Sidste år lød der også et dybt suk fra webtjeneren. Landsdelssiderne stod gabende tomme. Opråbet hjalp, om end for en stund. Når man sender indlæg til foreningsbladet, skal man huske også at sætte webtjenerens adresse på – ellers er det ikke givet, at indlægget kommer på hjemmesiden.

Vi udgiver stadig et medlemsblad hver måned. Nogle medlemmer i foreningen synes, at vi skal ophøre med at udgive dette blad til fordel for en eller anden form for elektronisk udgivelse.
Det kan da godt være, at nogle mener, at det er et lidt for kedeligt blad. Hvorfor? Ja, hvis I som medlemmer ville bruge bladet lidt mere ved at bidrage med stof, kunne det jo være, at man generelt ville synes, at vi har et udmærket blad.
Bestyrelsen har også besluttet at forsøge med nye tiltag, som forhåbentlig vil være på plads i løbet af året.

I bestyrelsen, er vi også enige om, at det vil være en stor mangel for vores forening, hvis vi ikke har et medlemsblad.
Bl.a. stillingsopslag skal kunne informeres ud til medlemmerne. Nogle mener, at det kan foregå på vores hjemmeside, men hvad så med de medlemmer, der ikke har mulighed for og eller lyst til at bruge pc’er.
Er vi på nuværende tidspunkt parate til at være den eneste organisation i Folkekirken, der ikke har et trykt medie. Vi håber på, at I kan se det fornuftige i, at man - i hvert fald en rum tid endnu - modtager et medlemsblad en gang om måneden. Personligt tvivler jeg også på, at man husker at gå ind på hjemmesiden for at se bladet!

Til Toppen

Økonomi.
Det har været et virkeligt travlt år med mange løbende sager af forskellig art, - trods det har vi en rimelig økonomi i vores forening, - det vil Gert komme ind på ved regnskabsaflæggelsen. Vi har haft store udgifter, fordi der har været stor aktivitet og rigtig mange møder rundt omkring i landet. Vi har siden sidste generalforsamling haft mange møder i.f.m. organisationsaftale, opsamling på OK-08 aftaler, uddannelsesvirksomhed, afskedssager, projekt Psykisk arbejdsmiljø. Til orientering har vi ført 105 løbede sager, og oprettet 20 nye kirketjenerstillinger.
Regnskabet for 2008 kom ud med et underskud på kr. 55.575. Underskuddet skyldes bl.a. at vi ikke kunne forudse, at organisationsaftale forhandlingerne og ikke mindst afskedssagerne kom til at kræve så mange resurser i 2008.
Der vil i de kommende år blive et omfattende arbejde med at få organisationsaftalerne på plads ude på arbejdspladserne. Dette vil kræve økonomi, og i den forbindelse stiller vi forslag om en kontingentstigning på kr. 100 pr. år. Derudover stiller vi forslag om kvoteret kontingent for på den måde at få flere medlemmer.
I vil få yderligere specifikationer af vores kasserer, når han gennemgår regnskabet.

Jeg vil gerne her til slut på bestyrelsens vegne sige tak for dette års arbejde. Det har været spændende for mig at deltage i landsdelsmøderne, hvor jeg har følt mig særdeles velkommen, og hvor jeg håber at se Jer alle igen til efteråret. Jeg vil gerne sige TAK til alle vores samarbejdspartnere og ikke mindst til Jer bestyrelseskolleger, kursusledere og uddannelsesudvalgs-medlemmer. Tak for Jeres loyalitet og engagement i.f.m. arbejdet for Den Danske Kirketjenerstand.
 


Povl Søndergaard

Mlte_og_aftalebaseredelnstigninger_09

MØDEKALENDER (NÆSTE 6)

21 sep 2020
14:00 - 18:00
Stiftsmøde Viborg
21 sep 2020
19:00 - 22:00
FAKK Delegeretmøde
22 sep 2020
10:00 - 15:00
Hovedbestyrelsesmøde Serviceforbundet kl. 10-16.00
05 okt 2020
11:00 - 15:00
Stiftsmøde Roskilde/Lol. Falster
05 okt 2020
15:00 - 18:00
Stiftsmøde Fyn
07 okt 2020
09:45 - 15:15
Folkekirkens brancheudv.

Besøg a-kassen ...

min-a-kasse

Billeder fra Årskursus 2019

Facebook