Ved at benytte denne hjemmeside www.kirketjener.dk accepterer du, at Danmarks Kirketjenerforening behandler dine personoplysninger i henhold til denne datapolitik.

Årsberetninger

2009 har været et ekstremt travlt år for vores lille organisation, og det bliver 2010 også. Pr. 1. januar 2010 træder organisationsaftalen i kraft for allerede ansatte; derudover skal vi til at oplære vores nye valgte tillidsmænd; i gang med forarbejdet til overenskomst 2011, og ikke mindst skal vi næste sommer have valgt en ny formand for Danmarks Kirketjenerforening. Det var nogle af de ord jeg bl.a. skrev i min nytårshilsen til Jer. Jeg kan så nu tilføje, at det føles lidt mærkeligt at sidde her og skrive min sidste årsberetning som formand.

Tak for den store tilslutning der har været på vores Landsdelsmøder, hvor der selvfølgelig har været mange spørgsmål især omkring vores ny organisationsaftale. Derudover har vi deltaget i alle Info-møderne, som Kirkeministeriet har afholdt rundt i landet. Alle faglige organisationer har deltaget for at være Kirkeministeriet behjælpelige med spørgsmål, som relaterede sig til de forskellige arbejdsområder. I alt har 3.500 deltaget i Info-møderne.

 Årsberetningen er i år trykt i dette nummer af vores fagblad, og vi bér derfor deltagerne i Årskurset om at huske at medbringe dette nummer idet årsberetningen ikke bliver trykt i Årskursusbladet. Jeg vil - som ønsket - og som noget nyt prøve at krydre den mundtlige beretning med lidt power points.

Først vil vi traditionen tro mindes de kolleger, som vi har mistet siden sidste generalforsamling.

Vi vil ære:

Vita Bøje Simonsen

Ære være hendes minde.

I Danmarks Kirketjenerforening er vi i dag 580 medlemmer. Der er 320 kvinder og 260 mænd. Antallet sidste år i maj var i alt 537 medlemmer. Vi sendte i november måned 2009 en informationsfolder om ansættelsesforhold 2010 ud til alle kirketjenere i Danmark, selvfølgelig også med det mål i sigte, at kunne erhverve flere medlemmer til vores organisation. Vi skrev bl.a.: Organisationsaftalen omfatter kirkefunktionærer, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og som er ansat med 8 løntimer pr. uge og derover. Organisationsaftalen og vedkommende protokollat udgør sammen med fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO) det samlede overenskomstgrundlag for kirketjenere. Kirkefunktionærerne aflønnes efter et intervallønsystem. Rammen for intervalløn og centralt aftalte tillæg er fastsat i protokollaterne. Aftale om indplacering af kirkefunktionæren inden for rammen af vedkommendes intervalløn indgås mellem menighedsrådet og den forhandlingsberettigede organisation.

Ud over det nye intervallønsystem har vi forhandlet en række nye tiltag, som gør, at nuværende og fremtidige kirketjenerstillinger bliver mere attraktive.

- Der indføres en 5-dages arbejdsuge, også for tjenestemænd

- 8 friweekends årligt, også for tjenestemænd

- Forhandling om løn

- Rådighedstillægget hæves fra grundbeløb 14.700 kr. - 17.900 kr., også for tjenestemænd

- Mulighed for forhandling om midlertidige tillæg

- Pension på 15 %

- Nyt tøj cirkulære, også for tjenestemænd

- Nyt uddannelsescirkulære, også for tjenestemænd

- En tillidsmandsordning, også for tjenestemænd

Den forhandlings- og aftaleberettigede organisation er Danmarks Kirketjenerforening. Vi vil gøre vores bedste for, at nuværende og nye kolleger kan føle sig sikre på, at de får den nødvendige hjælp i.f.m. kommende forhandlinger på områderne.

Vi er ca. 800 kirketjenere i dag, heraf er som nævnt 575 medlemmer af Danmarks Kirketjenerforening. Inden for de sidste 10 år har vi oprettet over 150 nye kirketjenerstillinger, og mange af disse nye stillingsindehavere er endnu ikke medlem af vores forening, og der er også "gamle" ansatte, som ikke er. Ønsker du at være solidarisk med dine kolleger opfordrer vi til, at du overvejer et medlemskab.

Tiltaget med informationsfolderen gav en forøgelse på ca. 43 medlemmer flere og jeg tror på, at når vi først skal til at forhandle løn, så vil flere måske nok mene, at det vil være er god idé at være medlem af en faglig organisation?

Alligevel en god fremgang, som glæder os i bestyrelsen, og vi vil igen appellere til at medlemmerne fortsat også hjælper til med, at vi bliver flere. Der er mange steder, hvor der er to kirketjenere, men kun én er medlem. Et hjertesuk igen fra sekretær og kasserer, der be'r om, at medlemmerne sørger for at betale kontingentet til tiden, så der ikke skal bruges ressourcer på rykkerskrivelser.

Brug betalingsservice, så er denne side af sagen klaret!
 

Til Toppen

Overenskomsten/Organisationsaftalen:

Den vil selvfølgelig fylde en del i årsberetningen, og samtidig vil jeg gerne her gøre klart, at den overenskomst vi har forhandlet os frem til i Kirkeministeriet ikke kan ændres, før næste overenskomstforhandling i 2011.

Der vil altid være spørgsmål, som melder sig, når man ændre ansættelsesforholdene på en arbejdsplads, men at der nogle steder opstår så store tvivl, som der er opstået enkelte steder, undrer os meget. Enkelte steder er desværre både arbejdsgiver og ansatte uden for pædagogisk rækkevidde.

Der har været startvanskeligheder. Vi har indtil nu haft en del henvendelser, som går på ansættelsesbreve og lønindplacering. Det kan undre mig, at systemet ikke har gjort sig den ulejlighed - nu hvor chancen bød sig - at udarbejde ensartede ansættelsesbreve. Der er for mange fejl - som selvfølgelig er blevet rettet - men det er en unødvendig besværlig arbejdsgang. Alle, som overgår til ny overenskomst skal have nyt ansættelsesbrev, og i det nye ansættelsesbrev er man pludselig blevet nyansat pr. 1. januar 2010 og starter med minipension, er bagudlønnet osv. (Bemærk venligst, at alle, som hidtil har været forudlønnet og overgår til den nye aftale, også i fremtiden skal være forudlønnet). Alle organisationer har gjort systemet opmærksom på, at der er fejl i ansættelsesbrevene, og hvis dette ikke bliver ændret, betragter vi det som overenskomstbrud.

Alle stifter har sendt forslag til nyt ansættelsesbrev, og når du som tjenestemandslignende ansatoverføres til overenskomstansættelse, skal der udarbejdes nyt ansættelsesbrev. Vi opfordrede til, at hvis man var i tvivl, at sende ansættelsesbrevet til gennemgang hos os, inden man skriver under. Der er ikke krav om, at det skal ske i en bestemt form, og ved mindre ændringer kan det være hensigtsmæssigt blot at udstede et tillæg til ansættelsesbeviset. Det, der sker ved overgangen til ny overenskomst, er imidlertid en mere gennemgribende ændring af hele ansættelsesgrundlaget, og selv om dette også kunne meddeles ved et tillæg, er det vores anbefaling, at menighedsrådet udsteder et helt nyt ansættelsesbevis til de ansatte, der overgår til overenskomstansættelse.

Tjenestemænd fortsætter som tjenestemænd og berøres ikke, bortset fra at tjenestemændene overgår til "Cirkulæreskrivelse om fridagsregler for tjenestemænd ved folkekirkens kirker og kirkegårde m.fl.", (se cirkulære på www.kirketjener.info) der omhandler tjenestemændenes overgang til 5 dages arbejdsuge. Dette kræver ikke skriftlig underretning, da der er tale om ændring i det lovmæssige/administrative grundlag tjenestemændene fortsat er omfattet af.

Deltidsansatte skal fremover have fastsat rammer for arbejdets placering, med henblik på at disse får mulighed for at passe et andet job også. For nyansatte skal det aftales ved ansættelsen, og for allerede ansatte, der overgår, skal disse rammer fastlægges af menighedsrådet efter drøftelse med kirkefunktionæren. Det vil sige fastlæggelsen af arbejdet for de, der nu overgår, skal både under hensyntagen til menighedsrådets og den ansattes behov. Rammerne skal fastsættes under hensyn til hvor stor stillingen er. Hvis der er 15 timer om ugen, bør rammerne levne plads til at kirkefunktionæren kan placere 22 timers andet arbejde. Nogle kirkefunktionærer har i deres regulativer fastsat friperioder efter de gamle regler, i så fald vil kirkefunktionæren have krav på, at de samme perioder nu holdes uden for rammen, så de samme tidspunkter er til rådighed for andet arbejde.

Lønmæssigt overføres vi til det nye intervallønsystem. Man indplaceres på det skalatrin man har opnået i det gamle lønsystem, og vil ved næste skalatrins-forhøjelse få denne beregnet ind i fikspunktet. Det vil sige, at hvis man ikke var på slut-skalatrin i den lønramme, man var indplaceret i, så skal nærmeste højeste skalatrin beregnes ind i fikspunktet, men først ved næste ordinære lønstigning. Husk, at har man i mellemtiden forhandlet løn, og formentligt forhandlet lønnen over slut-skalatrinnet, så har man ikke krav på denne ordinære stigning.

De nye lønsatser var trykt i novembernummeret, og vil i fremtiden kunne findes på vores hjemmeside. Hvad angår rådighedstillæg, så skal alle (også tjenestemænd pr. 1. april 2009) nu have grundbeløbet kr. 17.900 (1. oktober 1997 niveau) og bemærk, at rådighedstillægget i fremtiden er kvoteret.

Ikke alle fik en lønfremgang, (enkelte kun et par kr. om året) og ligger man højere end fikspunktet kr. 246.343,36 tildeles man et udligningstillæg svarende til forskellen, og dermed er ingen gået ned i løn.

Hvis man var i tvivl om, man fik den rigtige løn, kunne lønsedlen sendes omkring os, så tjekkede vi, om indplaceringen er korrekt. Det var der rigtig mange, der gjorde, så januar og februar måned her i 2010 har stået i lønsedlernes tegn.

Hvad angår forhandling om løn, så er der ikke noget, der hindrer arbejdsgiveren i pr. 1. januar 2010 at indlede forhandling med Danmarks Kirketjenerforening. I protokollat om forhandlingsproceduren for intervalløn og tillæg kan forslag om ændret indplacering i intervallet fremsættes af både menighedsrådet og den forhandlingsberettigede organisation. Forslagene skal fremsendes skriftligt (helst pr. mail!) og ledsages af en begrundelse. For at forslag fra organisationen kan komme i betragtning, skal det være menighedsrådene i hænde senest 15. september. Senest 15. november skal menighedsrådene fremsende svar og eventuelt modforslag til organisationen. Der har allerede nu været mange forhandlinger, og heldigvis til stor fornøjelse for de kirketjenere, som har fået mere i lønposen! Hvad angår lønforhandlingerne til efteråret, så er det vores plan, at medlemmerne selv skal med på banen. Når medlemmet har udfyldt skemaet skal forslaget sendes videre til vores bestyrelsesmedlemmer eller tillidsmændene, som så sender forslaget videre via Sogn.dk til de respektive menighedsråd.

Husk dog, at forslagene skal være menighedsrådene i hænde senest den 15. september. Efter denne dato er det for sent for os at stille forslag. Der vil være mulighed for at forhandle inden for intervallet, og at forhandle midlertidige tillæg og engangsvederlag. Ligeledes kan der forhandles inden for områderne geografisk fleksibilitet eller faglig fleksibilitet.

Ved midlertidige tillæg forstås tillæg for varetagelse af en arbejdsopgave i en tidsbegrænset periode, herunder for midlertidig løsning af en arbejdsopgave omfattende faglig eller geografisk fleksibilitet.

Ved geografisk fleksibilitet forstås, at kirkefunktionæren ved ansættelsen forpligtes til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder inden for folkekirken, jf. § 6, stk. 3.

Ved faglig fleksibilitet forstås, at kirkefunktionæren ved ansættelsen forpligtes til at varetage arbejdsopgaver, der ikke udgør kerneopgaver efter vedkommendes protokollat.  Fleksibilitetskrav for kirkefunktionærer på tværs af faggrupper, og kombinationsstillinger med arbejdsopgaver inden for flere protokollater.

Det er vigtigt her at nævne, at vi har indgået en aftale med Kirkeministeriet om, at en ny forpligtelse om geografisk fleksibilitet vil være en væsentlig ændring, der skal varsles.

 Til Toppen

Arbejdsplanlægning efter overenskomstregler:

Fra 1. januar 2010 trådte de nye arbejdsplanlægningsregler i kraft, og det vil sige, at vi skal kende vores arbejdsplan en måned før.

Arbejdsplanlægning består af:

  • oplysning om placering af faste aktiviteter
  • oplysning om placering af rådighedstid
  • oplysning om placering af løs fridag, herunder arbejdsfrie weekends

Vi har i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd udarbejdet en vejledning, som ligger på kirketjener.info og på it-skrivebordet.

De gamle regulativer eksisterer ikke mere, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at udarbejde en arbejdsbeskrivelse. Opgaven med at udfærdige disse er dog ikke så hastende, da det arbejde, der skal udføres, ikke ændrer sig, fordi vi går over til overenskomstansættelse. Det vil i de fleste tilfælde være helt i sin orden at lade en tidligere arbejdsbeskrivelse være gældende. Kommer der store ændringer, anbefaler vi selvfølgelig, at der udarbejdes arbejdsbeskrivelse efter den nye vejledning. Ønsker menighedsrådet at ændre stillingsindholdet, så stillingen reelt ændre karakter, betragtes ændringen som væsentlig og skal varsles efter de gældende procedurer for opsigelse. Ændres stillingsindholdet inden for den grænse, som skal tåles af den ansatte, skal ændringen ikke varsles.

Menighedsrådet kan udøve sin ledelsesret ved at prioritere opgaveindholdet i stillingen.

Protokollat for kirkefunktionærer med kerne opgaver som kirketjener

§ 1. Dækningsområde

Protokollatet omfatter kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener.

Stk. 2. Kirketjenere varetager foruden praktisk kirketjeneste en eller flere af følgende kerneopgaver:

1)      Pasning og tilsyn af kirkens bygninger

2)      Rengøring af kirkens bygninger

3)      Servicering i forbindelse med mødevirksomhed

Arbejdstid/rådighedstid.

Jeg kan undre mig over, at der er menighedsråd og kolleger, som tror, at nu skal vi til at arbejde 37 timer plus 30 timer, altså i alt 67 timer om ugen. Jeg ved ikke, hvad man tænker på, - godt nok kan man aftale plustid, men dog kun op til 37 + 5 timer i alt 42 timer om ugen. Den hidtidige årsnorm på 52 uger á 37 = 1.924 timer er uændret. Menighedsrådene skal fastlægge rådighedstiden (30 timer). Rådighedstiden bliver først til arbejdstid, når den anvendes, og man står ikke til rådighed hele døgnet, sådan som det blev oplevet tidligere. Man skal med mindst en måneds varsel vide, hvornår menighedsrådet vil gøre brug af ens arbejdskraft. Med opgaver, der ikke kan planlægges, forstås opgaver, hvor tidspunktet ifølge sagens natur ikke kan være fastlagt, og hvor kirkefunktionærer skal acceptere tidspunkter, som er fastlagt af andre, eksempelvis: bisættelser/begravelser, pludselig opstået sygdom eller glatførebekæmpelse. Hvis man ikke bruger disse rådighedstimer, så træder de almindelige arbejdstimer i stedet. Det vil sige, at har man f.eks. haft 3 begravelser og et bryllup, så har man af rådighedstimerne brugt det timetal, som nu engang er afsat til disse handlinger, eksempelvis 15 timer. Så er der 22 timer tilbage af ugenormen til andet arbejde.

Rådighedstillægget er lavet som et samlet tillæg, der dækker forskellige elementer af fleksibilitet og arbejdstidsforpligtelse. 

Udgangspunktet ved ansættelse er, at der er en rådighedsforpligtelse og at den ansatte ydes et rådighedstillæg. Beslutter menighedsrådet, at der ikke skal være en rådighedsforpligtelse knyttet til stillingen, og dermed ikke ydes et rådighedstillæg, skal der ske særskilt meddelelse herom i overensstemmelse med de almindelige varslingsregler. Ansatte, som ikke modtager rådighedstillæg, har krav på natpenge efter § 10, stk. 3.

Merarbejde:

Vi er godt klar over, at ordet "merarbejde" fylder en del ved nogle af vores medlemmer. Spørgsmålet - "hvorfor har vi indgået en sådan aftale - det er da at stille os ringe". Ja, det kan man godt sige, men merarbejde på vores arbejdspladser er ikke en ny opfindelse, det har altid eksisteret. Nu har vi til gengæld fået dette onde ind i nogle faste rammer, og ikke mindst, kan man nu få betaling for overarbejde. Ondet er, at man skal give 20 timer pr. kvartal inden man kan få betaling for merarbejde. Menighedsrådet kan fastsætte retningslinjer for indberetning af merarbejde i medfør af organisationsaftalernes § 12, stk. 2.  Det kan være hensigtsmæssigt at gøre dette. Under alle omstændigheder anbefaler vi ligesom Landsforeningen, at man som minimum fastsætter frister for indberetningen, for overenskomsten indeholder ikke nogle frister. Sådanne retningslinjer kan have mange udformninger alt efter lokale ønsker og behov. Jeg vil godt her indskærpe, at menighedsrådet ikke kan planlægge med de 20 timer, som man skal kunne tåle, og ikke mindst, når kvartalet er slut, så overføres de 20 timer, som man ikke har brugt, til næste kvartal!

Et eksempel kunne være, at indberetning af merarbejde skal ske skriftligt til kontaktpersonen senest en måned efter kvartalets udgang. Det vil sige inden 1. maj for 1. kvartal, inden 1. august for 2. kvartal, inden 1. oktober for 3. kvartal og inden 1. februar året efter for 4. kvartal året før. Indberetningen skal indeholde:

  1. Oversigt over de daglige arbejdstider
  2. I overordnede overskrifter indholdet af det arbejde, der er udført de enkelte dage og medgået tid til de enkelte opgaver.
  3. Årsagen til at arbejdet ikke har kunnet gøres, uden at det var nødvendigt at påtage sig merarbejde, samt henvisning til hvornår kontaktpersonen er blevet gjort opmærksom herpå.

Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som merarbejdet, jf. stk. 2. Sådan afspadsering bør normalt være tildelt den ansatte inden udløbet af det kvartal, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, merarbejdets omfang er opgjort. I særlige tilfælde kan afspadseringen dog udskydes i op til 1 år efter tidspunktet for opgørelsen af merarbejdet. Meddelelse om afspadsering gives kirkefunktionæren med passende varsel, dvs. ikke mindre end 14 dage. Hvis kirkefunktionæren er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har kirkefunktionæren ikke pligt til at påbegynde afspadseringen.

Til Toppen

Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres merarbejdet med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes samlede faste løn inkl. eget pensionsbidrag.

 

Alt i alt mener vi, at have indgået en overenskomst som nu åbner for mange nye tiltag inden for vores område. Vi opfordrer til, at man her i starten er fleksibel - menighedsrådene skal også lige lære det, men det er vigtigt, at man så tidligt som muligt får en drøftelse mellem menighedsråd og ansat. 

Tillidsmænd:

Den 11. februar 2010 fik vi endelig tilsagn fra Kirkeministeriet om, at vi kunne iværksætte en tillidsmandsordning. Medlemmerne har udpeget et antal personer, som skal arbejde med de opgaver, som omfatter "Cirkulære om en tillidsrepræsentantordning for tjenestemands- og overenskomstansatte kirketjenere i folkekirken". Medlemmernes valg af tillidsmænd er godkendt af bestyrelsen for Danmarks Kirketjenerforening og anmeldt skriftligt over for stiftsøvrigheden. Stiftsøvrigheden er berettiget til over for Danmarks Kirketjenerforening at gøre begrundet indsigelse imod valget; dog skal dette ske inden 3 uger efter, at stiftsøvrigheden har modtaget meddelelse om valget fra foreningen.

Denne udpegelsesproces er nu effektueret og tillidsmændene er en realitet i vores forening. Vi har haft et indledende info-møde med tillidsmændene; et døgns møde, hvor vi har formidlet fagligt stof, så de er rustet til at servicere medlemmerne. Det har indtil nu været spændende, og de valgte går til arbejdet - måske med lidt frustration over hvor meget, der skal læres. Det rummer man ikke på én dag, så indtil der er en vis sikkerhed på bagsmækken, vil vi opfordre til, at I behandler dem med respekt. Formålet på længere sigt er, at tillidsmændene skal kunne hjælpe med nogle af bestyrelsens arbejdsopgaver. Det kunne bl.a. være spørgsmål, som omhandler overenskomsten, være behjælpelige i.f.m. udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser og lønforhandlinger.

Tillidsmændenes hovedformål er beskrevet i "Cirkulære om en tillidsrepræsentantordning for tjenestemands- og overenskomstansatte kirketjenere i folkekirken ".

§ 1. Ved en tillidsrepræsentant for kirketjenere forstås en person, der repræsenterer de i stiftet ansatte kirketjenere, der er ansat i stillinger på tjenestemands- eller overenskomstvilkår, for hvilke Danmarks Kirketjenerforening har forhandlingsretten.

§ 3. Det er tillidsrepræsentantens pligt som talsmand for de i § 1 nævnte personer at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode samarbejdsforhold mellem kirketjeneren og menighedsrådet og andre ansatte ved kirken samt kirketjenere indbyrdes.

Stk. 2. Tillidsrepræsentanten skal tillige påse, at bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger samt arbejdsmiljømæssige forhold overholdes.

§ 4. Som talsmand for stiftets kirketjenere kan tillidsrepræsentanten over for menighedsrådene forelægge forslag, henstillinger og klager fra kirketjenere samt optage forhandling med menighedsrådet om lokale spørgsmål.

Dette er målene, og bestyrelsen ser frem til et frugtbart samarbejde med Jer. Desværre var det ikke sådan lige at få valgt tillidsmændene. Vi havde faktisk en forventning om, at mange af vores medlemmer gerne ville prøve kræfter med dette arbejde, men sådan viste det sig ikke at være. Vi mangler stadigvæk tillidsmænd i henholdsvis Haderslev, Århus, Helsingør og København. Ligeledes skal vi have struktur på opdelingen af Landsdelene.

 Til Toppen

Lokalløn.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne har vi brugt midler fra OAOs pulje samt tilbagebetalte lokallønspuljemidler. Det var en bekostelig affære, ca. 3.3 millioner kr. for at flytte rådighedstillægget fra kr. 14.700 - kr. 17.900. Derudover aftalte vi at udmønte lokalløn for 2008 som et engangsvederlag til alle kirketjenere i Danmark på 2.380,41 kr. Vi har dermed afsluttet lokallønsbegrebet for tjenestemandslignende, som er overgået til overenskomstansættelse. Til gengæld fortsætter lokallønnen for tjenestemændene, og pr. 1. april 2010 får vi midler til rådighed, og forventer, at disse midler igen kan bruges til personlige omklassificeringer.

Lokallønspuljerne opskrives med 0,22 pct. af lønsummen pr. 1. april 2010 for tjenestemands gruppen.

Tøjcirkulæret.

Desværre havde vi ikke midler til at ændre ret meget i tøj cirkulæret, dette må vente til OK-11, men vi har dog fået tilkendegivelse fra Kirkeministeriet om, at menighedsrådene i fremtiden kommer til at betale for rensning af det mørke tøj.

Folkekirkens Brancheudvalg - Uddannelse.

Med virkning fra 1. januar 2010 trådte "Cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer" i kraft. Bemærk venligst, at hvis man pr. 1. januar 2010 ikke har afsluttet den gamle obligatoriske uddannelse, skal man på kursus én uge mere på uddannelsesforløbet "Præventiv konservering af kirkens udstyr/inventar - Periode- og grundrengøring".

Kirketjeneruddannelsen eller kirkefunktionæruddannelsen som den hedder nu, fordi andre faggrupper inden for Folkekirken også tager dele af uddannelsen. Den obligatoriske del har fulde deltagerlister hver gang, men det halter gevaldigt med efteruddannelsen. Hvorfor? Det kan der være flere grunde til. Vi skal passe på med at gøre os uundværlige på vores arbejdsplads. Et efteruddannelses kursusforløb om året, bør der være tid til. Det er også dejligt at komme tilbage og få at vide, at man har været savnet. Vi kan kun anbefale at tage på kursus og efteruddanne dig. Økonomisk er det heller ikke noget, der belaster kirkens budget særligt meget. Rejseudgifter, brugerbetaling og lidt time- dagpenge koster det for de fleste menighedsråd. Dog er der en undtagelse, hvis kirketjeneren har en højere uddannelse, som har været anvendt inden for 5 år.

I efterår 2009 og forår 2010 har der været 300 på de obligatoriske forløb og 45 på overbygningsforløbene. Vi vil gerne her igen opfordre til at I dygtiggør Jer ved at deltage i vores kurser, de er jo specielt udviklet til os.

Uddannelsesportal.

Portalen skal henvende sig til menighedsrådsmedlemmer, det vil sige privatpersoner, der optræder i rollen som arbejdsgiver. Den skal fungere som et let anvendeligt værktøj for den uprofessionelle arbejdsgiver, som skal arbejde med strategisk og individuel kompetenceudvikling. Portalen skal også henvende sig til medarbejderne, som f.eks. kan bruge den i forbindelse med forberedelse til medarbejderudviklingssamtalen og til at få ideer om uddannelsesmuligheder.

Portalen skal være både arbejdsgivers og medarbejderes - det decentrale niveaus - sikkerhed for, at der arbejdes med kompetenceudvikling i henhold til de regler og aftaler, der er indgået på det centrale niveau.

Uddannelsesportalens uddannelsesmæssige overblik vil primært bestå af AMU-uddannelser målrettet kirkefunktionærer, og folkekirkens egne uddannelser. Derudover vil der løbende fra Folkekirkens Brancheudvalg og Folkekirkens Uddannelsesudvalg - blive foretaget analyser og vurderinger af de eksisterende uddannelsesmuligheder i og uden for AMU-systemet. Disse vil blive sammenholdt med de uddannelsesbehov, der er til stede.

I uddannelsesportalen, hvor man bl.a. vil kunne finde uddannelseskataloget, er det også tanken, at man skal kunne tilmelde sig til de forskellige uddannelsesforløb. Det er brancheudvalget ønske at få informeret, og ikke mindst at få sat mere fokus på de forskellige uddannelser for kirkefunktionærer.

Folkekirkens Brancheudvalg har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan man kan informere om uddannelse for kirkefunktionærer. Formålet er at gøre menighedsråd og medarbejdere opmærksomme på uddannelseskrav og muligheder.

Menighedsrådene skal gøres opmærksomme på, at der er et myndighedskrav i forbindelse med det obligatoriske uddannelseskrav, og medarbejderne skal gøres opmærksomme på, at det obligatoriske uddannelseskrav er et vilkår for ansættelsen.

Et af vore temaer på årskurset i år er uddannelsesportalen, Kirketjenere der ikke har mulighed for at deltage på Årskurset kan blive informeret via vores hjemmeside omkring dette nye tiltag.

Offentligt Ansattes Organisationer (OAO).

fra OK-08, som stadig spøger!

Tvisten er endnu ikke afsluttet med Personalestyrelsen, om ansatte i Folkekirken på tjenestemandslignende vilkår og visse overenskomstansattes pension, skal hæves fra 12.5 % til 15 %. Dette er i skrivende stund ikke afgjort, men OAO fører sagen for os, og de håber selvfølgelig, at denne aftale kommer i hus med tilbagevirkende kraft fra oktober 2008. Til jeres oplysning, så drejer det sig nu om perioden fra oktober 2008 til januar 2010. I nuværende overenskomst ligger det klart fast, at pensionen for tiden er på 15 %.

Med virkning fra 1. april 2010 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 2,40 pct.

Desværre havde vi 2009 igen alt for mange afskedssager. Det er altid et tungt arbejde, som fylder meget i dagligdagen. OAO er altid behjælpelige, når sådanne sager presser sig på, så derfor skal der her fra lyde en stor tak til OAO for deres hjælp.

Bemærk, at der nu er nye regler i.f.m. afskedssager.

Senest en måned efter afsked har fundet sted, kan organisationen kræve en forhandling. Forhandlingen skal ske senest 1 måned efter organisationen har krævet det. (Sædvanligt varsel er 14 dage, men den er forlænget af hensyn til menighedsrådene) Opnås der ikke enighed, kan organisationen senest en måned efter forhandlingen kræve en forhandling med stiftet. (Stiftet kan træffe bindende afgørelse)Bliver stiftet og organisationen ikke enige, kan centralorganisationen senest en måned efter kræve forhandling mellem organisationens parter. (Kirkeministeriet og centralorganisationen). Opnås der ikke enighed mellem Kirkeministeriet og centralorganisationen, kan sagen indbringes for en faglig voldgift.

Organisationerne skal informeres om afskedigelsen i henhold til Fælles overenskomstens § 16, stk. 6. "Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måneder, skal ansættelsesmyndigheden samtidig give skriftlig meddelelse om afskedigelsen til organisationen".

Vi skal konstatere, om afskedigelsen er saglig begrundet. Er den det, skal foreningen ikke foretage sig noget.

 Til Toppen

OK-11.

Overenskomstforhandlingerne for 2011 nærmer sig med hastige skridt. Vi har i bestyrelsen gjort os nogle tanker om, hvad der kunne være vigtigt for os at fremlægge. Vi skal nok ikke forvente en lige så god overenskomst, som vi opnåede i 2008. Kravene skal OAO have senest den 16. august 2010, det drejer sig om alle de krav, OAO skal rejse over for Personalestyrelsen; altså generelle og specielle krav, men ikke krav den enkelte organisation vil rejse i forbindelse med forhandlingerne om fornyelse af deres egne organisationsaftaler.

Generelle krav kunne være; én uges betalt barselsorlov mere, feriegodtgørelse rykkes fra 1,5 % - 2 %.

De specielle krav, vi for tiden overvejer, er bl.a. Friliste for tjenestemænd rykkes op, Tøjcirkulære (beløbsgrænse), timer fra de gamle 6 weekender v. s/h dage, merarbejde, betalte pauser. Fikspunkt flyttes til 195.000-250.000. Ligeledes vil vi stille krav om, at pensionen rykkes til 18 %.

Folkekirkens Arbejdsmiljøråd.

På et møde mellem folkekirkens faglige organisationer, Kirkeministeriet og Landsforeningen af Menighedsråd blev et nyt flagskib for bedre trivsel i folkekirken søsat.

”Folkekirkens Arbejdsmiljøråd” er en realitet, og den nyvalgte formand og formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen glæder sig over, at det er lykkedes at få skabt rammerne for et forum, hvor folkekirkens ansatte kan videreføre arbejdet med bl.a. kirketrivsel.dk, der indeholder en række værktøjer, som kan være med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

- Ingen kan være i tvivl om, at dialogen på tværs af organisationer og faglige skel har bevist sin levedygtighed. www.kirketrivsel.dk er en succes, som alle parter kan relatere til og gøre brug af. Projektet var første store skridt på vejen, og med et Arbejdsmiljøråd har vi nu et formelt forum, hvor vi kan fortsætte samtalerne og udviklingen af det indbyrdes arbejdsmiljø. Her kan alle initiativer samles under ét tag, og jeg håber, at rådet bliver et væksthus for inspiration og fællesskab, udtaler den nye formand Inge Lise Pedersen sig.

- En af de første opgaver bliver at sikre fortsættelsen af kirketrivsel.dk, der er udviklet i samarbejde med Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, og BAR SoSu. Hvad der ellers kan komme i støbeskeen, skal vi drøfte i rådet, men mon ikke emner som redskaber til at løse konflikter, trivsel på arbejdspladserne og personalepolitik vil blive naturlige punkter på dagsordenen".

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er med en vis stolthed fra min side, at vi har fået dette nye råd. Et projekt, som jeg mener er et godt tiltag for Folkekirkens arbejdspladser. Nu har vi som ansatte og selvfølgelig også arbejdsgiverne et organ, man kan gå til, hvis det hele brænder lidt på. Vi er godt klar over, at det er tidens trend, og at der bliver talt mere om løsninger frem for at gennemføre dem. For at projektet skal lykkes, er det selvfølgelig stadig vigtigt, at vi tager hånd om problemerne, og at de nødvendige redskaber bliver implementeret.

Den arbejdsgruppe som blev nedsat i 2005 er nu lagt ind i Folkekirkens Arbejdsmiljøråd. Sidste møde i denne gruppe var i marts 2010.

Som sidste projekt har vi iværksat en spørgeskemaundersøgelse, som er blevet gennemført i løbet af januar og februar 2010. Spørgeskemaet var bygget op, så svarene kan sammenlignes med svarene fra spørgeskemaundersøgelsen fra 2007. Herudover spørges der til de konkrete tiltag i form af hjemmeside og hæfte, som er udarbejdet i forbindelse med projektet. Ligesom der også er taget et spørgsmål med om sygefravær er inddraget i APV.

Spørgeskemaet er opbygget med en længere række lukkede spørgsmål samt tre åbne, hvor respondenterne har haft mulighed for at svare frit.

Det er altså det enkelte menighedsråd, der har svaret. Undersøgelsen skal derfor ses som et udtryk for menighedsrådenes holdning til og vurdering af arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, og ikke de ansattes eller sikkerhedsrepræsentanternes holdning og vurdering.

Spørgeskemaundersøgelsen findes på ww.kirketrivsel.dk

Kompetencefonden.

På Danmarks Kirketjenerforenings område var der indkommet 6 ansøgninger på i alt kr. 105.901 til uddannelse.

Der er tre kirketjenere, der har modtaget midler fra kompetencefonden i år. De tre øvrige ansøgninger var det ikke muligt at tilgodese, da ønskerne her faldt uden for kompetencefondens område.

Ansøgninger er i samarbejde med Kirkeministeriets uddannelsesudvalg blevet behandlet og prioriteret, og midlerne er efterfølgende udmeldt.

 Til Toppen

Medlemsblad/Hjemmeside:

Hjemmesiden fik nyt navn sidste år. Det har bestemt ikke afholdt folk fra at besøge den, tvært i mod. Siden Årskursus 2009 har der været næsten 17.000 besøg på siden. Det er et godt tegn, at medlemmer og andre interesserede bruger hjemmesiden og de informationer, der bliver lagt ind i en lind strøm.  I forbindelse med organisationsaftalen har vi løbende lagt nyheder, ændringer og ikke mindst selve aftalen og vejledningen hertil, ind på siden. Under fanen ”information” kan man stadig finde stort set alle informationer, der er relevante for vores arbejde.

Som noget forholdsvis nyt, er der mulighed for at opslå ledige stillinger, hvilket har været en succes. Menighedsrådene kan opslå stillinger - også selvom de ikke har nået det inden deadline til bladet.

Landsdelssiderne bliver snart til stiftsopdelte sider. Her vil de valgte tillidsmænd være præsenteret, med kontaktoplysninger. Vedtægter og redskaber til brug for tillidsmænd, og de gamle landsdelssider, som vi kender dem nu, med indkaldelser og referater fra henholdsvis landsdels- og kredsmøder, vil blive integreret på siderne.

I.f.m. at vi mangler stof til vores medlemsblad, opfordrede vi Henriette Knudsen til at komme med sine versioner af Folkekirken som arbejdsplads - set fra en humoristisk vinkel. Humor har det med at blive misforstået, især når man går lige til grænsen. Henriette Knudsens ordvalg levede dog ikke helt op til bestyrelsens forventninger, og vi følger op på dette.

For at fastholde et medlemsblad, skal den overvejende del være seriøst fagligt stof.  Derfor igen: hvis der er nogle af jer, som har noget fagligt at bidrage med, eller historie (også muntre på den gode måde!) fra dagligdagen, så modtager vi det med glæde. 

Økonomi.

Det har været et virkeligt travlt år med mange løbende sager af forskellig art, - trods det har vi en rimelig økonomi i vores forening, - det vil Gert komme ind på ved regnskabsaflæggelsen. Vi har haft store udgifter, fordi der har været stor aktivitet og rigtig mange møder rundt omkring i landet.Vi har siden sidste generalforsamling haft mange møder i.f.m. organisationsaftale, uddannelsesvirksomhed, afskedssager, tillidsmandsprojekt og projekt Psykisk arbejdsmiljø. Til orientering har vi ført 90 løbede sager, 24 afskedssager og oprettet 5 nye kirketjenerstillinger. 

Regnskabet for 2009 kom ud med et pænt overskud. Bestyrelsen foreslår derfor uændret kontingent

Jeg vil gerne her til slut på bestyrelsens vegne sige tak for dette års arbejde. Det har været spændende for mig at deltage i landsdelsmøderne, hvor jeg har følt mig særdeles velkommen, og hvor jeg håber at den nye formand vil kunne møde Jer alle igen til efterårets Landsdelsmøder.

Farvel og Tak, skal der selvfølgelig lyde fra min side. Siden 1989 har jeg prøvet at få mine projekter gennemført i vores forening Danmarks Kirketjenerforening. De sidste 10 år som formand, og jeg må erkende, at det ikke altid har været nemme veje til de forskellige mål.

Det har været en periode med mange udfordringer og mange omstillinger, men også en periode, hvor vi stod distancen og fulgte med ind i "de nye tider".

Til vores kommende formand kan jeg endnu ikke sige Tillykke, men jeg tør godt skrive, at du får travlt, men du får også en masse glæder. Du får kontakt med mange kirketjenere, og menighedsrådsmedlemmer, og andre, og ikke mindst, får du mulighed for at sætte dit fingeraftryk på vores gamle forening.

En afgående formand ønsker vel altid, at det man har bygget op fortsætter i de samme spor, men det skal en ny formand også huske at se med nye øjne på, for "den, der kun vil træde i andres fodspor, går i stå". Taktikken til at nå målene vil altid ændre sig, og derfor skal en formand gå foran i egne spor! Lige meget hvad man går i gang med, er det vigtigt, at man kan se målet i den anden ende, og ikke mindst bevare respekten omkring vores arbejdsområde i Den Danske Folkekirke.

Tak til Alle jeg har mødt på min vej, det har været en rigtig dejlig tid, som jeg vil savne, men jeg glæder mig også til at kunne lægge ansvaret for kirketjenernes fremtid fra mig og over i andre hænder.

En stor TAK til alle vores samarbejdspartnere og ikke mindst til Jer bestyrelseskolleger, kursusledere og uddannelsesudvalgs-medlemmer og nu også tillidsmændene. Tak for Jeres loyalitet og engagement i.f.m. arbejdet for Den Danske Kirketjenerstand.

 

Povl Søndergaard

MØDEKALENDER (NÆSTE 6)

21 sep 2020
14:00 - 18:00
Stiftsmøde Viborg
21 sep 2020
19:00 - 22:00
FAKK Delegeretmøde
22 sep 2020
10:00 - 15:00
Hovedbestyrelsesmøde Serviceforbundet kl. 10-16.00
05 okt 2020
11:00 - 15:00
Stiftsmøde Roskilde/Lol. Falster
05 okt 2020
15:00 - 18:00
Stiftsmøde Fyn
07 okt 2020
09:45 - 15:15
Folkekirkens brancheudv.

Besøg a-kassen ...

min-a-kasse

Billeder fra Årskursus 2019

Facebook