Ved at benytte denne hjemmeside www.kirketjener.dk accepterer du, at Danmarks Kirketjenerforening behandler dine personoplysninger i henhold til denne datapolitik.

Referater fra årskurser

02aarskursus15

Klik på billedet og se hele galleriet

Foto: Filip Graugaard Esmarch

 

Materiale fra workshops:

Slides fra Helle Simonsens workshop om faglige emner

Slides fra Tommy Kjær Lassens foredrag "Arbejdsliv og Eksistens"

 

 

Referat af Årskursus på Hotel Nyborg Strand, den 26. til 28. maj 2015

Til stede: Jan Bräuner (JB), Hans Jørgen Ottesen (HO), Christina Pode (CP), Lars Medom Madsen (LM), Hans Henrik Christensen (HC), Gert Schmidt (GS) og Helene Devantié (HD). Desuden deltog Minna Østergaard, Jane Mikkelsen, Allan Størner og Helle Nielsen.

Bestyrelsen og gæster mødtes mandag den 25. maj for at forberede sig og fordele opgaverne forud for årskurset.

Tirsdag den 26. maj

Bestyrelse, kursusledere og hjælpere mødtes til gennemgang af dagens opgaver. Herefter skulle der pakkes poser, stilles borde og stande op mv.

 

Kl. 10:00 var der mulighed for, at tillidsrepræsentanterne kunne mødes. 11 tillidsrepræsentanter deltog i mødet.

 

Kl. 10:00 gennemgik bestyrelse programmet med hotellets personale.

Efter forberedelserne var bestyrelsen klar til at modtage deltagerne i forhallen. Der blev serveret sandwicher i forhallen fra kl. 13:30

Formand og næstformand gik generalforsamlingen igennem med Bent Fløyel, Kompetencesekretariatet, der indstilles til at fungere som dirigent. Herunder budgetforslag, regnskab samt indkomne forslag.

 

Kl. 14.30 åbnede formand Helene Devantié årskurset og fanen blev båret ind under ”Vaj højt, vaj stolt og vaj frit vort flag”.

 

Kirkeminister Marianne Jelved holdt åbningstalen.

I sin tale kom ministeren bl.a. ind på problematikken med svigtende dåbs- og konfirmationstal, men efterlyste samtidig folkekirkens medarbejdere i den offentlige debat.

Ministeren talte desuden om borgenes forventninger til kirken, hvor i det moderne samfund ikke blot efterspørger en service; men i lige så høj grad forventer at måde en imødekommende, loyalt og respektfuldt personale i døren. Her nævnte ministeren, at man i ministeriet jævnligt modtager klager om præsters optræden, mens man endnu aldrig har modtaget klager om kirketjenerenes arbejde.

Strukturudvalget, der har været nedsat for at se på en ændring af administrationen af fællesfondens midler og kirkens indre anliggender, førte beklageligvis ikke til et egentligt lovforlag, da der ikke kunne opnås breds politiks flertal.

Herefter var Marie Vejrup klar med et spændende foredrag under overskriften ”er folkekirken en død sild?”.

Det korte svar på foredragets overskrift er: Nej. Der er sket markante ændringer i den måde, vi bruger kirkerne i Danmark på, men folkekirken har fortsat en enorm tilslutning og respekt i den brede befolkning. Dette faktum er paradoksalt, da det er den stik modsatte udvikling, vi ser i landene omkring os, og er samtidig baggrund for, at Danmark er genstand for stor interesse blandt forskere fra hele verden.

Et af svarene er den autenticitet vi som menneske sørger og efterspørger i en moderne verden.

 

Kl. 16:00 Var der mulighed for at besøge udstillerne i forhallen. Flere fagrelevante firmaer præsenterede seneste nyheder inden for bl.a. belysning, lydanlæg, kistehåndtering, rengøring, kirkeinventar og meget mere.

 

Generalforsamling i den Gamle Begravelseskasse, tirsdag den 26. maj 2015 kl. 16.00 på Hotel Nyborg Strand, med følgende dagsorden:

1. Beretning ved formanden
2. Indkomne forslag
3. Aflægning af regnskab ved forretningsføreren.
4. Evt.

Der var ingen fremmødt medlemmer: Fra Danmarks Kirketjenerforenings bestyrelse var Helene Devantié, Hans Jørgen Ottesen, Lars Medom Madsen, Gert R. Schmidt, Jan Bräuner og Hans Henrik Christensen til stede.

Ad 1. Helene Devantié bød velkommen og aflagde kort beretning. Der har været tre dødsfald i det forgangne år.
Ad 2. Ingen.
Ad 3. Forretningsfører, Gert R. Schmidt, gennemgik regnskabet.
Pr. 1. januar 2015 er der 13 medlemmer.
Begravelseshjælpen blev på generalforsamlingen i 2013 sat op til 3.000 kr. og fastholdes.
Kontingentet udgør 40 kr.
Formuen udgør 27.075,92 kr.
Ad 4. Intet.

Formanden takkede for deltagelsen, og generalforsamlingen var slut.

Referent Hans Henrik Christensen

Kl. 16.30 blev der afholdt stiftskredsmøder. De ti kredse var samlet til drøftelse af relevante emner og erfaringsudveksling i det lokale.

Generalforsamling i Danmarks Kirketjenerforening.  

Formand Helene Devantié bød velkommen og forsamlingen sang: ”Det dufter lysegrønt af græs”

Formanden præsenterede den samlede bestyrelse.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning
  3. Forretningsføreren fremlægger foreningens reviderede regnskaber
  4. Fremlæggelse af budget – herunder fastsættelse af begravelseshjælp samt kontingent for det kommende år
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  7. Valg af suppleanter
  8. Eventuelt

Formanden præsenterede bestyrelsen.

 

Ad 1. Valg af dirigent.

Bestyrelsen foreslog Bent Fløyel, konsulent, Kompetencesekretariatet. Bent Fløyel blev valgt.

Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Dagsorden blev gennemgået og godkendt.

Der blev nedsat et stemmeudvalg, der bestod af: Kaj Møller, Simon Simonsen, Pia Hansen, Michael Astner og Frede Uttrup.
Der var ved generalforsamlingens start 169 stemmeberettigede deltagere til stede i salen.


Ad 2. Formanden aflægger beretning.

Formanden aflagde mundtlige beretning og kan læses her

 

Beretningen blev herefter sat til afstemning og blev godkendt med 167 stemmer for, 1 imod og 1 hverken for eller imod.

 

Ad 3. Forretningsføreren fremlægger de reviderede regnskaber.

Forretningsføreren gennemgik det reviderede regnskab for 2014, der udviser et underskud på 135.903 kr. Underskuddet skyldes den faglige voldgift fra 2012 med en advokatregning på godt 72.000 kr., vigende medlemstal med en mistet indtægt på godt 100.000 kr. samt en regning fra Brandsoft for tilretning og oprettelse af medlemskartotek. Sidstnævnte er endnu ikke endeligt afsluttet, da bestyrelsen ikke er parat til at godkende regningen i sit fulde omfang, hvorfor der har været ført forhandlinger med Brandsoft. Den endelige regning forelå dog ved regnskabets afslutning endnu ikke.

Der har ligeledes været en tilretning af bogføringen af udgift til revisor, der således optræder dobbelt i 2014, men fremadrettet er tilpasset regnskabsåret.

Forretningsføreren gennemgik desuden noterne til regnskabet.

Det er fortsat bestyrelsens opfattelse, at foreningen har en sund økonomi.

 

Regnskabet blev sat til debat:

Richard Johansson, Emdrup Kirke: Det undrer mig, at vi har så store udgifter til administration. Det, der falder mig i øjnene er punkt 8. Når vi betaler til et sekretariat og vi så også får en ekstra regning, kan jeg godt forstå, det går i minus. Har man gjort sig tanker om, hvad vi får ud af sekretariatet og måske slanke udgifterne lidt.

Povl Søndergaard, Løgumkloster Kirke: Jeg vil gerne foreslå, at vi genindfører kursuslederne, da vi her kan vinde meget ved, at de er sammen med de nyansatte under hele kurset. Enten betalt af Kirkeministeriet eller ved egen finansiering; evt. ved en kontingentstigning. Kursuslederne kan bl.a. fortælle om muligheden for at komme herover og møde dejlige kolleger en gang om året og at vi er en forening, der er parat til at kæmpe for de medlemmer, vi har.

Annette Petersen, Sundby Kirke: Jeg har fået at vide, hørt og læst, at bestyrelsen ville gå ned i løn ved indførelsen af sekretariatet. Hvad er det, vi får for pengene i dag. Det håber jeg, der er nogen, der kan svare mig på.

Steen Bo Bram, Herlufsholm Kirke: Gert R. Schmidt nævnte en stor regning for dataoverførsel. 86.000 kr. er et stort beløb, som vi ikke skal betale.

Pernille Wilby, Sundby Kirke: Er tillidsrepræsentanterne klædt godt nok på eller skal der tilføres flere penge til dette område. Det kunne jeg godt tænke mig, de ville komme op og svare på.

Gert R. Schmidt: Vi kan godt prøve at spare personaleomkostningerne. Da vi i 2011 fik mandat til at lede efter en samarbejdspartner blev det bekendtgjort, at udgifterne ville stige, men det blev også sagt, at vi fremadrettet ville kunne yde en væsentlig bedre service. Man ville inden for almindelig åbningstid kunne ringe til foreningen. Tidligere var det som regel formanden, man ringede til, der jo kunne være optaget af møder eller andet. Hvor meget dyrere det måtte blive, er der aldrig sat et loft på. Vi indrømmer gerne, at der har været besværligheder, men fakta er, at det er et stort apparat at sammenkøre.

I forhold til bestyrelsens vederlag har der siden 2011 været en nedgang på godt 80.000 kr. og godt 100.000 kr. siden 2009. Nu går man måske specifikt en lille smule efter mit honorar og i den forbindelse, vil jeg blot sige, at jeg får i alt. 79.000 kr. sammenlagt for forretningsfører og næstformandsposten. Jeg har ikke fået mindre at lave siden, vi har fået sekretariatet. Jeg sidder med halvdelen af det Erik Kobbersmed tidligere havde, mens Hans Henrik Christensen sidder med den anden halvdel. Jeg er ikke parat til at gå ned i honorar. Så vil jeg i hvert fald have mere frikøb og jeg ville ønske, I havde stillet kandidater op til bestyrelsen.

Tillidsrepræsentanterne har sidste år fået et ekstra kursus. Det er et interessant spørgsmål, Pernille Wilby stiller, og jeg håber, nogen vil komme op og besvare spørgsmålet.

Med hensyn til regningen fra Brandsoft bestod den af 59.000 kr. til konvertering og 20.000 kr. for selve systemet. Vi har efterfølgende forhandlet med dem og bl.a. fået en adgang for vores tillidsrepræsentanter. Vi fik desuden forhandlet regning en del ned, men har som sagt desværre endnu ikke kunnet afslutte sagen, da vi ikke har modtaget den endelige aftale.

Helene Devantié: Jeg vil lige knytte et par yderligere kommentarer til det her. Det var et godt men rigtig dyrt forslag, der om fra Povl Søndergaard. Vi er fortsat repræsenteret på det ene kursus, da Hans Henrik Christensen, jeg selv og en repræsentant fra FAKK underviser på kurserne.

Annette Petersen spurgte til, hvad vi får for pengene. Vi sikrer med den betjening, vi har i dag, en kompetent og kontinuerlig betjening og sagsbehandlingen af medlemmer uanset, hvem der måtte sidde i bestyrelsen. Med den gamle bestyrelse var det langt mere skrøbeligt.

Pia D. Hansen, Skt. Mortens Kirke Næstved: Er vi godt nok klædt på som tillidsrepræsentanter? Man kan naturligvis altid blive klogere, så kurserne for os er vigtige. Men det vigtigste er nok, at medlemmerne bruger os.

Hans Jørgen Ottesen: Jeg er selv tillidsrepræsentant.

Vi har en uddannelse på otte til ti dages undervisning. I andre organisationer har man råd til seks ugers samlet uddannelse. Tillidsrepræsentanterne gør et knaldgodt arbejde. Brug dem!

Gert R. Schmidt: Frikøb fik jeg vist ikke rigtig svaret helt godt nok på. Jeg har bedt om frikøb alle de dage, jeg er væk hjemmefra. Jeg kan ikke bestride at være der for min familie, når jeg skal være 20-30 dage i København om året, det kan jeg ellers ikke forsvare.

Hvorfor stiller I ikke op til bestyrelsen, når I tror, I kan gøre det bedre.

Vi er glade for at have et sekretariat, der kan svare på jeres spørgsmål.

Pernille Wilby, Sundby Kirke: Jeg forstår ikke den besparelse i vederlag på 80.000 kr. Det er jo ikke en hemmelighed, hvad I får, men man er nødt til at se det hele under et sammen med frikøb. Den tidligere formand fik et højere honorar end den nuværende, men han var frikøbt mindre.

Arne Tarp, Skt. Markus Kirke Aalborg: Kan man ikke få en deadline på at få sekretariatet kørt ind. Der er nu gået tre år.

Gert R. Schmidt: Vi er ikke fortsat i en indkøringsfase længere. Vi har været i den situation, at kartoteket ikke har fungeret optimalt fra dag et. Det hænger sammen med, at vi overtog kartoteket samtidig med at den tidligere sekretær fik af.

En af de nye ting, vi lige nu arbejder med, er den nye mulighed for tillidsrepræsentanter at også kunne føre forhandlinger om løntillæg. Endnu en ny opgave, vi skal have løst. Lønforhandlinger er en anden stor opgave, som startede hos bestyrelsen og som nu ligger hos sekretariatet. Det koster alt sammen meget tid.

 

Regnskabet blev sat til afstemning:

142 stemte for.

14 stemte imod.

13 hverken for eller imod.

 

Ad 4. Fremlæggelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent, samt begravelseshjælp for det kommende år.

Forretningsføreren fik ordet.

Forretningsføreren fremlagde budgettet, der var omdelt på tryk, med enkelte kommentarer.

Gert R. Schmidt fremhævede således konto 2100, hvor bestyrelsesmøderne fremadrette fortrinsvis vil blive afholdt som endagsmøder, hvis det kan lade sig gøre.

Konto 2600 er nedsat pga. OK-forhandlingerne og voldgiftssagen er afsluttet.

Budgettet er baseret på 510 medlemmer, men det tal er vi desværre under pt. Vi må gøre en større indsats for at få flere medlemmer.

Budget for Danmarks Kirketjenerforening

   

Budget

Budget

Budget

Konto

Navn

2016

2015

2014

         
 

Indtægter

     

1100

Medlemskontingenter

1.530.000,00

1.710.000,00

1.740.000,00

1110

Begr. kasse + passive medl.

17.000,00

20.000,00

15.000,00

1120

Indbetaling Årskursus

855.000,00

920.000,00

930.000,00

1130

Indsamlet årskursus

2.000,00

3.000,00

3.000,00

1300

Abonnenter på KT-Blad

3.000,00

3.500,00

4.000,00

1310

Stillingsannoncer i KT-Bladet

95.000,00

90.000,00

65.000,00

1320

Annoncer KT-Bladet

30.000,00

18.000,00

20.000,00

1390

Kirketjenerkuser

30.000,00

30.000,00

40.000,00

1400

Kassedifferencer

0,00

0,00

0,00

1450

Renter af bank og girokonto

25.000,00

20.000,00

20.000,00

1799

Indtægter

2.587.000,00

2.814.500,00

2.837.000,00

 

Udgifter

     

2050

Frikøb bestyrelsesmedl.

220.000,00

210.000,00

190.000,00

2051

     

0,00

2100

Bestyrelse og Uddannelsesudv.

80.000,00

125.000,00

130.000,00

2140

Tillidsrepræsentanter

51.000,00

58.000,00

58.000,00

2150

Stiftsmøder

14.000,00

25.000,00

25.000,00

2160

Møder i Ministeriet

30.000,00

50.000,00

40.000,00

2170

Møde OAO, Kpt.Sekr. Arb. Mil. o.lign

17.000,00

35.000,00

35.000,00

2200

Rejser til forhandlinger

18.000,00

30.000,00

45.000,00

2250

Årskursus

855.000,00

910.000,00

930.000,00

3100

Kirketjener Kurser

30.000,00

25.000,00

40.000,00

5010

Bredbånd/Foreningstlf.

30.000,00

33.000,00

35.000,00

5040

Kontorartikler

22.000,00

25.000,00

25.000,00

5041

EDB omkostninger

30.000,00

35.000,00

35.000,00

5042

Hjemmeside

10.000,00

17.000,00

20.000,00

5050

Porto  

3.000,00

4.000,00

3.000,00

5055

Diverse gebyr

7.000,00

7.000,00

13.000,00

5060

Forsikringer

0,00

6.000,00

6.000,00

5065

Revisor

19.000,00

19.000,00

14.000,00

5070

Div. Blade, retsregler og lign

3.000,00

6.000,00

5.000,00

5081

Bestyrelsesvederlag (Brutto)

360.000,00

399.000,00

400.000,00

5082

Sekretariat

478.000,00

464.000,00

450.000,00

5090

Kontingent OAO

150.000,00

167.000,00

175.000,00

5100

Gaver

4.000,00

7.500,00

6.000,00

5300

Diverse

5.000,00

6.000,00

6.000,00

5400

Kirketjener Bladet

105.000,00

100.000,00

100.000,00

5450

Porto KT-blad

40.000,00

45.000,00

45.000,00

5460

Urafstemning

0,00

   

5510

Begravelseshjælp

6.000,00

6.000,00

6.000,00

5520

Tabskonto

 

0,00

 

5999

Udgifter

2.587.000,00

2.814.500,00

2.837.000,00

         

8999

PERIODENS RESULTAT

0,00

0,00

0,00

         

Noter

Konto

     

Anslået

Egenkapital pr. 31. dec 2014 incl. hensættelser = .

1100

510 medlemmer a 3000 kr. Bemærk Deltidsansættelser ca 21 x 600 =12.600 kr.

1120

Årskursus budgetteret udgiftsneutral

3100

Kirketjenerkursus er budgetteret udgiftsneutral

5081

Vederlag sænket med 39.000

5082

471.000 til Aftale 7.000 til transport og diverse

5065

Revisor = 2 års betaling

5082

BEMÆRK Ekstra regning på 86.500

 

Bestyrelsen foreslog at begravelseshjælpen fastholdes uændret på 3.000 kr.

Bestyrelsen foreslog at kontingentet fastholdes uændret (3.000 kr./år - fuldtidsansættelse).

 

Der var mulighed for at stille spørgsmål til budgettet.

Vinni Kragh, Thisted Kirke: I taler om investeringer.

Gert R. Schmidt: Forslaget om investering kommer som særskilt punkt.

 

Dirigenten konstaterede at budgettet ikke skal godkendes men blot fremlægges.

 

Ad 5. Indkomne forslag.

Bestyrelsen har modtaget nedenstående forslag til generalforsamlingen i henhold til vedtægternes § 7, stk. 13:

 

Forslag fra Dorte Kofoed Pind, Munkebjerg Kirke

Bestyrelsen skal iværksætte en ændring af stillingsbetegnelsen fra kirketjener til kirkeassistent

Begrundelsen for ændringen er, at sende et signal om, at vi rent faktisk er i besiddelse af mange kompetencer samt:

-          omstillingsparathed og nytænkning

-          mere tidsvarende betegnelse

-          dækkende over mange og varierende arbejdsopgaver

-          besiddelse af mange kompetencer

-          ligeværd i samarbejdet med andre faggrupper

Forslaget har været bragt i medlemsbladet for maj 2015.

Dorte Kofoed Pind præsenterede og argumenterede for sit forslag, som også var præsenteret i programmet og i foreningens blad. I sin fremlægges lagde Dorte Kofoed Pind vægt på den digitale udvikling og den store omstillingsparathed, der i dag forlanges i vores arbejde.

 

Forslaget blev sat til debat.

Povl Søndergaard, Løgumkloster Kirke: Vi er de eneste, der har den rigtige titel i folkekirken. Vi er kirkens tjenere. Jeg vil meget nødig slutte min karriere som assistent.

Dorte Kofoed Pind, Munkebjerg Kirke: Der blev ved min ansættelse ikke spurgt ind til mit forhold til kirken. Vi bliver valgt ud fra menneskelige egenskaber. Vi skal have ordentlige forhold for dem vi arbejder for og med.

Kaj Møller, Ringkøbing Kirke: En god tjener serverer alt på en sølvbakke.

Bo Steen Bram, Herlufsholm Kirke: Jeg er faktisk faglært tjener og vil meget nødig arbejde som assistent. Deri ligger også min holdning.

Dorte Kofoed Pind, Munkebjerg: Der er ikke en proces over en nat. Det skal gå til på en lødig måde. Helene Devantié har således hjulpet mig til at forstå processen.

Pernille Wilby, Sundby Kirke: Jeg stemmer også imod. Vi kan altid overveje, om på sigt skal ændre betegnelsen. Det er ikke en debat, vi skal have i dag. Men at overgå til assistent, er jeg også imod.

 

Dirigent åbnede den skriftlige afstemning.

 

Bestyrelsen stillede forslag om investering af en del af foreningens formue, således at der opnås et større afkast, end det pt. er muligt ved at have pengene stående på en i et pengeinstitut. Bestyrelsen foreslår således, at der afsættes 500.000 til 600.000 kr. til investeringer. Forslaget er blevet beskrevet og præsenteret i medlemsbladet for maj 2015.

Lars Medom Madsen fremlagde forslaget og lagde vægt på, at investeringen ikke skal ske i obligationer, da det ikke vil kunne give et ordentligt afkast. Investeringen vil ske gennem en investeringsforening i aktier. Det vil forventeligt kunne give et afkast på mellem 4 til 9 %m hvis vi eksempelvis ser på udviklingen i år

 

Forslaget blev sat til debat.

Jørgen Cavalius, Zions Kirke Esbjerg: Som tidligere bankmand vil jeg mene, vi minimum taler om en tidshorisont på fem år.

Inge-Marie Shannon, Vor Frue Kirke København: Mit forslag er, at vi investerer i vindmølleparker, selvom vores beløb ikke er stort.

Pernille Wilby, Sundby Kirke: Hvad er udgiften ved investeringen.

Lars Medom Madsen: De steder, vi har undersøgt, er udgiften på under 1 %. Der er selvfølgelig udgifter. OG vi noterer os vindmøllerne.

Lene Nielsen, Tårbæk Kirke: Hvem hæfter, hvis det går galt.

Lars Medom Madsen: Det gør foreningen. Vi får lige nu kun mellem 0,5 og 0,75 % i renter.

Bo Steen Bram, Herlufsholm Kirke: Har man planer om, hvor stor en del af formuen, der skal investeres.

Dorte Kofoed Pind, Munkebjerg Kirke: Der er mange forbund, der går sammen om ferieboliger.

Thomas Victor, Skelgårdskirken: 500.000 til 600.000 kr. kan vel også blive til nul. Man skal være meget forsigtige.

Carsten Færch, Herning Kirke: Aktierne vil falde. Med den usikkerhed budgetterne har, skal vi absolut ikke.

Lars Medom Madsen: Vi får ikke meget feriebolig for det beløb, vi har til rådighed. Med en flerårig investering vil jeg mene, det slet ikke ser så ringe ud.

Gert R. Schmidt: Vi har en million stående og vi foreslår kun en investering på 500.000 til 600.000 kr., og der vil dermed gå flere år, får vi eventuelt kunne få brug for pengene.

Dorte Kofoed Pind, Munkebjerg Kirke: Jeg ved godt, vi ikke alene kan investere i boliger. Men sammen med andre måske.

Carsten Færch, Herning Kirke: Jeg har tidligere forslået en godkendelse af budgettet, hvis dette forslag skal godkendes. Vi kan jo bare stemme nogen andre, vil du sige, hvis der alt for mange kritiske spørgsmål.

Gert R. Schmidt: Jeg tror ikke lige, jeg fik sagt det på den måde.

Arne Tarp, Skt. Markus Kirke Aalborg: Nemme penge at tjene, er hurtige penge at tabe.

 

Dirigenten satte forslaget til afstemning.

 

Der var ikke yderligere forslag.

Generalforsamlingen blev suspenderet under optælling af de to afstemninger.

 

Forslaget for ændring af stillingsbetegnelse blev forkastet med stemmerne:

150 stemte imod.

7 stemte for.

8 stemte blankt.

 

Forslaget om investering blev vedtaget med stemmerne:

83 stemte for.

70 stemte imod.

11 stemte blankt.

 

Ad 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

På valg var:

Gert R. Schmidt

Lars Medom Madsen

Christian Pode

Alle var villige til genvalg. Der var ikke yderligere kandidater og de tre blev genvalgt for to år med applaus.

 

Ad 7. suppleanter.

Der skal vælges tre suppleanter.

Forslag fra salen:

Richard Johansson (25 stemmer)

Pia Dyhrberg Hansen (63 stemmer)

Bo Steen Bram (15 stemmer)

Carsten Hove (52 stemmer)

Kandidaterne havde mulighed for at præsentere sig.


Generalforsamlingen blev suspenderet, under stemmeoptælling.

Formanden ønskede suppleanterne tillykke med valget.

 

Ad 8. Eventuelt

 

Dorte Kofoed Pind, Munkebjerg Kirke: Jeg beder om lydhørhed. Jeg har været ansat i to år. Der var en fuldtidsstilling, en deltidsstilling, men efter en ferie kom jeg tilbage til arbejdet og pludselig var fuldtidsstillingen forsvundet og opgaverne skulle løses af en rengøringsfirma, gartnerfirmaer, vikarer og frivillige. Er det mon grunden til, at vi mister medlemmer. Arbejdet går til andre faggrupper. Vi skal fastholde de stillinger, vi nu en gang har opnået.

Poul Thomsen, Vejgaard Kirke: Tak for jeres arbejdsindsats. Jeg er glad for jeres arbejde og jeg er tryg ved vores sekretariat. Jeg er glad for, at vi har et professionelt sekretariat.

 

Dirigent bad generalforsamlingen give hele foreningen en klapsalve.

Datoerne for kredsmøder i efteråret blev gennemgået.

Dirigenten lukkedes generalforsamlingen.

Helene Devantié takkede dirigenten.

Generalforsamlingen blev lukket med ”Nu går solen sin vej”

Referent: Hans Henrik Christensen

Onsdag den 27. maj

Morgenandagt ved Lars Medom Madsen. Der blev sunget ”Lille Guds barn / Se nu stiger solen”.

 

Foredrag v. Tommy Kjær Lassen om eksistens og arbejdsliv for kirketjenere.
Tommy Kjær Lassen slog i sit foredrag fast, at eksistens og arbejdsliv er to vigtige begreber, især når man tager de 36.000 mennesker, der hver dag er sygemeldt i Danmarks pga. stress, i betragtning.

Vi kender således alle det krydspres, der opstår mellem de forskelligartede forventninger, vi møder fra brugere, kolleger og ledelsen i vores daglige arbejde.

 

Førstehjælp og Workshops.

WORKSHOPS

Arbejdstilsynet

salon 22

Psykisk arbejdsmiljø (kun 1. runde!)

v. Annette Skov

LEVA

sal K

Trivsel og motivation på jobbet (kun 1. runde!)

v. Leif Jensen

Danmarks Kirketjenerforening -

Sekretariatet

salon 24

Fagretslige regler ved varsling af arbejdstid, rådighed, ferie mv.

Samarbejde og fastholdelsesmuligheder.

v. Helle Simonsen

AMU-Fyn

Sal L

Kirkesølv

v. Annette Kappelgaard

Status på LED / opvarmningsprincipper i kirkerne

v. Hans Jørgen Jensen

Dansk Røde Kors

salon 20 + 21

FØRSTEHJÆLP

"  kræver forudgående tilmelding

"  HUSK: medbringe kursusbevis for ny påtegning

Landsforeningen af

Menighedsråd

salon 23

Runde 1: Kirketjenere med ledelse

Runde 2: Generelle spørgsmål til arbejdsgiver

v. Elisabeth Jensen

AMU-Fyn

salon 25

Bliv bedre til Word og Excel

(medbring gerne egen computer)

 

Festlig festaften med festmiddag og underholdning. Årets festaften var sammensat over temaet ’en nytårsaften’ og havde bl.a. en festlig nytårstale.

Herefter underholdning og dans ved bandet DMP.

 

Torsdag den 28. maj

Morgenandagt ved Christina Pode. Der blev sunget ”Se hvilket menneske”.

 

Foredrag v. Thomas Mygind under overskriften ”Få det bedste ud af det meste”
I en tid hvor krise-krads og dommedagsbasuner indimellem overdøver al sund fornuft og almindelig logisk tænkning, tager Thomas Mygind et solidt livtag med vores indbyggede tendens til periodisk trutmund, og leverer kvalificerede og forfriskende bud på hvordan vi alle, med relativt enkle midler og metoder, kan få det bedste ud af det meste – trods alt…

 

Herefter blev årskurset lukket og fanen blev båret ud. Forsamlingen sang til afslutning ”Altid frejdig”.

 

Frokost og hjemrejse.

Referent Hans Henrik Christensen

 

 

MØDEKALENDER (NÆSTE 6)

20 Nov 2019
10:15 - 11:15
Seminar vedr psykisk arb.miljø 1030-1600
21 Nov 2019
10:00 - 15:00
Møde serviceforbundet
26 Nov 2019
10:00 - 13:00
Sekretariatsudvalgsmøde
03 Dec 2019
09:45 - 15:00
Folkekirkens brancheudv.
06 Dec 2019
10:00 - 14:00
Uddannelsesudv. KM
08 Jan 2020
15:30 - 17:30
Dialogmøde LAM

Besøg a-kassen ...

min-a-kasse

Billeder fra Årskursus 2019

Facebook