Hvad laver en kirketjener?
Kirketjenere har forskellige veje til faget og kommer oftest fra helt andre fag.
Der er ingen formelle krav til, hvem der kan blive ansat som kirketjener. Uanset, hvad du laver i dag, kan du søge en ledig stilling som kirketjener.
Kirketjenere ansættes primært ved bykirker. På landet er jobbet som kirketjener ofte varetaget af jobbet som graver.
Du finder ledige stillinger som kirketjener her Stillingsannoncer
Findes der en uddannelse til kirketjener?
Når du får job som kirketjener, skal du tage den obligatoriske uddannelsen som kirketjener, som du kan læse mere om her Uddannelse
Det er vigtigt, at alle kirketjenere får en uddannelse. Danmarks Kirketjenerforening begyndte for mere end 30 år siden at udvikle den uddannelse, der i dag består af 4 obligatoriske, og 10 efteruddannelsesmoduler.
Hvilke arbejdsopgaver har en kirketjener?
En kirketjener har mange forskellige opgaver.
Nogle af de mest almindelige opgaver er:
- Rengøring af kirken og dens omgivelser
- Vedligeholdelse af kirken og dens omgivelser
- Bistå kirkens øvrige ansatte og menigheden ved gudstjenester og kirkelige handlinger
- Ringe med kirkens klokker
- Stille borde, stole og nogle gange scene op ved forskellige arrangementer
Arbejdet som kirketjener kan variere fra sted til sted, og man arbejder efter menighedsrådets anvisninger.
Rengøring
Kirketjenerens ansvar for rengøring omfatter både selve kirken med våbenhus, sakristi, kapel og andre lokaler, som benyttes af kirkens præster og menighedsråd. Det gælder fx andagtslokaler, undervisningslokaler til konfirmander, mødelokaler og kirkekontor.
Kirketjeneren renholder også kirkepladsen og eventuelle anlæg omkring kirken. Derudover sørger kirketjeneren for vask af kirkens linned og messeskjorter.
Vedligeholdelse
Kirketjeneren fører tilsyn med kirken og dens lokaler uden for brugstiden. Ure, klimaanlæg og andre installationer skal passes og efterses.
Desuden har kirketjeneren ansvaret for opvarmning af kirken og de tilhørende lokaler. Kirketjeneren indberetter mangler ved kirken, dens lokaler og inventar til menighedsrådet eller kirkeværgen, som fører tilsyn med kirken. “Kontaktpersonen” er altid den rette vej at gå med fejl og mangler. Kontaktpersonen har pligt til at gå til rette person i menighedsrådet.
Kirketjeneren skal også føre tilsyn med håndværkerarbejde, men kan også selv udføre mindre reparationer og vedligeholdelser, som ikke kræver håndværksmæssig uddannelse.
Gudstjenester og kirkelige handlinger
Kirketjeneren deltager i forberedelsen af kirkelige handlinger og medvirker efter den fungerende præsts anvisninger.
Før kirken åbnes, skal lysene være tændt, alterbord og døbefont skal være i orden, og salmenumrene skal være hængt op.
Ved begravelser skal der sættes skamler eller katafalk frem til kisten. Kirketjeneren modtager blomster og lægger dem ved kisten samt fjerner dem igen efter højtideligheden, oftest i samarbejde med bedemand.
Hvad får en kirketjener i løn?
Ud over grundlønnen får kirketjenere et rådighedstillæg og tilskud til mørkt tøj og almindeligt arbejdstøj.
En del stillinger er deltidsstillinger, som aflønnes efter samme regler som fuldtidsstillinger med en “kvoteret del af fuldtidsløn”.
Lønnen er individuel og forhandles, når du bliver ansat.
Danmarks Kirketjenerforening forhandler lønnen for dig.
Du kan se løn og tillæg her Løn
Hvilke fridage har en kirketjener?
Som kirketjener må man forvente, at man ofte skal arbejde i weekenden, på helligdage og af og til også om aftenen.
Kirketjenere har ret til 1 fast ugentlig fridag.
Derudover har man ret til 1 løs/flydende fridag om ugen over 13 uger.