Spar penge som medlem

Dit medlemskort PlusKort er også et rabatkort. Med PlusKort får du rabat i 1.300 forskellige butikker. Du kan også blive medlem af Forbrugsforeningen, der har 4.500 butikker. Og du kan få billige forsikringer.

Du får rabat med dit medlemskort

Dit medlemskort er også et Pluskort, som giver dig rabat i 1.300 forskellige butikker og webshops. Der er mange forskellige muligheder, blandt andet rejser, elektronik og mad. 

Spar på oplevelser

Fordelsklubben er gratis for medlemmer af Serviceforbundet.

✔ Mere end 500 events og oplevelser om året

✔ Film, musik, sport, rejser, scene, attraktioner, wellness, familieoplevelser og meget andet

✔ Alle oplevelser og events er med ekstra rabat eller fordele

✔ Du må invitere venner og familie med

Du kan få forbrugsforeningen

Som medlem af fagforeningen kan du blive en del af Forbrugsforeningen. Med et forbrugsforeningskort kan du spare penge i mere end 4.500 butikker, restauranter og webshops overalt i Danmark.
Du får bonus på alt, også hvis det er på tilbud.
Første år er gratis. 

Du får billige forsikringer

Du er automatisk dækket af en gruppelivsforsikring hos Alka, som sikrer dine efterladte en sum penge, når du dør.

Du kan tegne dine forsikringer til aldeles fordelagtige priser gennem TJM Forsikring, også selvom du ikke er tjenestemand. TJM Forsikring er et selvstændigt selskab i Tryg Forsikring.

Du har gratis fritidsulykkesforsikring i de første 3 måneder hos Alka, hvis du ved indmeldelsen har sagt ja tak til forsikringen.

Efter de første 3 måneder får du tilbud om en billig fritidsulykkesforsikring hos Alka for kun 39 kroner om måneden. Fritidsulykkesforsikringen sikrer dig en erstatning, hvis du kommer ud for en ulykke i din fritid. Du er dækket i hele verden.

Du kan låne i Tjenestemændenes Låneforening

Du kan – både som tjenestemand og som overenskomstansat – låne penge gennem Tjenestemændenes Låneforening.
Lånene etableres uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste.

Gå på kursus hjemmefra helt gratis

Som medlem af fagforeningen har du en masse onlinekurser, som du kan tage hjemmefra på din computer, mobil eller tablet. Du kan lære om IT, sociale medier, sprog, virksomhedsøkonomi og meget andet.