Stillingsopmåling

Danmarks kirketjenerforening har i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd udarbejdet et stillingsopmålingsprogram til opgørelse af kirketjenerstillingers omfang. Det kan hjælpe til at skabe bedre overblik over din arbejdstid og dine opgaver.

Som kirketjener har du mange forskellige opgaver. Nogle mere synlige end andre. Nogle er tilbagevendende efter et fast mønster, andre er ad hoc-opgaver. Men de skal alle sammen løses, og de skal udføres, så du som kirketjener føler, at din arbejdstid og dine opgaver passer sammen.

Danmarks kirketjenerforening har i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd udarbejdet et stillingsopmålingsprogram til opgørelse af kirketjenerstillingers omfang.

Find programmet og vejledninger her

Find programmet og vejledninger her

Udfyld det i fællesskab

Det er et redskab, som kan bruges både af menighedsrådet og dig selv. Det kan være værdifuldt til at få et overblik over dine timer, til at få struktur i hverdagen og til at få et overblik over opgaver.

Danmarks Kirketjenerforening anbefaler, at I udfylder skemaet i fællesskab, men det kan godt udfyldes af enten dig eller dit menighedsråd.

Når skemaet er udfyldt, er det vejledende for begge parter. Den tid, der er afsat i skemaet, er den tid, du forventes at bruge, og den tid, som menighedsrådet forventer, du bruger til den specifikke opgave. 

Tillidsrepræsentanten og Danmarks Kirketjenerforening kan hjælpe

Din tillidsrepræsentant eller Danmarks Kirketjenerforening kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til, hvordan du bruger og udfylder skemaet til stillingsopmåling.

Åbningstid: I dag 9 - 15
Mandag: 9 - 15
Tirsdag: 9 - 15
Onsdag: 9 - 15
Torsdag: 9 - 15
Fredag: 9 - 15
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket