Hvis du bliver syg

Er du syg i længere tid, skal din arbejdsgiver indkalde dig til en sygefraværssamtale. Du kan bede om at få din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller en fra fagforeningen med til samtalen.

Måske kender du til lægeerklæring, som det hed i gamle dage. Nu hedder det mulighedserklæring, og formålet er at se på din muligheder for at vende tilbage til arbejdet.

Hvis ikke du regner med at kunne vende tilbage til dit arbejde inden for 8 uger fra din første sygedag, kan du bede din arbejdsgiver om at få lavet en såkaldt fastholdelsesplan.

Der er meget at forholde sig til ved længerevarende sygdom. Husk, at du altid kan få hjælp i fagforeningen.

Her får du en oversigt over de forskellige samtaler og erklæringer.

Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale, men I kan, hvis andet ikke er muligt også tale sammen pr. telefon. Hvis du ikke deltager i samtalen, vil du ikke miste dine sygedagpenge. Men det kan få konsekvenser for din ansættelse. Du kan f.eks. få en advarsel.

Samtalen skal holdes senest 4 uger efter din første sygedag.

Nogle sygemeldte kan opleve sådan en samtale som udtryk for mistillid og overvågning. Men det kan også være positivt, at I sammen kan afklare dine muligheder, mens du er syg.

Formålet er, at I finder ud af hvilke funktioner, du kan udføre, hvor meget fravær du forventer og hvilke forandringer der evt. skal til, for at du kan komme tilbage på arbejdet.

Det må din arbejdsgiver spørge om
Det er ikke alt, som din arbejdsgiver skal vide eller må spørge om. Din arbejdsgiver må ikke direkte spørge om, hvad du fejler.

Din arbejdsgiver kan f.eks. spørge:
• Hvor lang tid forventer du at være syg?
• Kan du løfte, bruge en moppe, udføre kirketjeneste?
• Kan du selv pege på funktioner, du vil kunne udføre?

Du har ret til at have en bisidder med ved samtalen f.eks. din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.

De gamle lægeerklæringer er blevet erstattet af det, der hedder mulighedserklæringer. Det betyder, at du sammen med din arbejdsgiver og læge skal se på, hvilke muligheder du har for at vende tilbage til arbejdspladsen under din sygdom.

Din arbejdsgiver kan indkalde dig når som helst i din sygdomsperiode. Samtalen kan hvis andet ikke er muligt også føres telefonisk og gerne i forbindelse med sygefraværssamtalen.

Din arbejdsgiver kan f.eks. spørge:
• Kan du arbejde på nedsat tid?
• Hvad hvis du får hjælp af en kollega?
• Hvilke hjælpemidler skal der til?

Arbejdsgiveren må ikke spørge til din diagnose.

I skal i fællesskab udfylde første del af erklæringen, der skal vise, hvordan dine funktioner er nedsat og hvilke dele af dit arbejde, der er påvirket. I skal finde ud af, om I kan indrette arbejdet, så du bliver skånet tilstrækkeligt til at kunne arbejde.

Du kan have en bisidder med

Du har ret til at have en bisidder med ved samtalen f.eks. din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.

Din læge skal derefter vurdere dine nedsatte funktioner, din mulighed for at arbejde og hvor lang tid dit arbejde skal tilpasses din sygdom og udfylde den anden del af erklæringen.

Aflever erklæringen til din arbejdsgiver personligt eller send den som anbefalet brev, så det kan dokumenteres, at den er afleveret.

Din arbejdsgiver skal betale for udgiften til lægeerklæringen, og du har omkring 14 dage til at skaffe lægens vurdering.

Hent mulighedserklæringen her

Hvis ikke du regner med at kunne vende tilbage til dit arbejde inden for 8 uger fra din første sygedag, kan du bede din arbejdsgiver om at få udarbejdet en såkaldt fastholdelsesplan. Den skal laves skriftligt.

Du kan bede om at få lavet en plan når som helst under din sygdom, for eksempel ved din sygefraværssamtale.

Men din arbejdsgiver kan afslå, hvis denne ikke mener, at det er realistisk med en plan.

Du og din arbejdsgiver laver planen sammen, og formålet er at få sat ord på, hvordan du hurtigst muligt helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdspladsen.

Du har ret til at have en bisidder med ved samtalen f.eks. din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.

Din arbejdsgiver har fra 1. sygefraværsdag mulighed for at kræve en tro og love-erklæring fra dig. Tal med os i fagforeningen, hvis du føler dig utryg ved dette.

I stedet for mulighedserklæringen, eller som supplement til mulighedserklæringen ved langtidssygefravær, kan arbejdsgiveren anmode dig om at få udarbejdet en friattest hos lægen, som dokumentation for sygdom.

Er du blevet sygemeldt og er der udsigt til en længere sygdomsperiode, hjælper socialrådgiveren dig med at søge sygedagpenge og møder hos kommunen, så din sag kan blive behandlet så hurtigt som muligt og få en tilfredsstillende afslutning.

Alle kirketjenere ansat på mere end 8 timer om ugen er gruppelivsforsikrede.

Overenskomstansatte gennem Sampension eller Tjenestemandsansatte gennem FG (Forenede Gruppeliv).

Gruppeliv sikrer en sum penge til dig selv, dine børn eller dine efterladte, hvis du bliver kritisk syg.

Kritisk sygdom kan være meget forskelligt, for eksempel kræft og blodprop i hjerte eller hjerne.

Overenskomsten indeholder mulighed for barns første og anden sygedag.

Du kan holde barns første sygedag, hvis

• hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
• forholdene på tjenestestedet tillader det
• barnet er under 18 år
• barnet er hjemme.

Den anden sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. De 2 sygedage kan holdes uafhængigt af hinanden.

Det betyder, at du kan holde fri på barnets anden sygedag, selv om du ikke har holdt fri på barnets første sygedag. I kan derfor også dele de 2 dage imellem jer, sådan at den ene af forældrene holder fri den første dag, og den anden holder fri den anden dag.

Du får løn svarende til den løn, du have fået under sygdom. I grundlaget for beregning af løn indgår dog ikke eventuelle fast påregnelige særlige tillæg.