Pasning af syge eller døende

Hvis et nært familiemedlem eller en nær ven får et alvorligt handicap eller bliver alvorligt syg, kan du søge om at blive ansat af kommunen til at passe vedkommende i en periode. Det gælder både børn, voksne og ældre.

Hvem kan få pasningsorlov og løn?

Du kan søge om pasningsorlov efter Servicelovens § 118, hvis:

• den syge har betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk, langvarig eller uhelbredelig sygdom.

• alternativet til din hjælp er et døgnophold uden for hjemmet, eller pasningsopgaven svarer til et fuldtidsarbejde.

• du og den syge er enige om, at du skal stå for pasningen.

• kommunen vurderer, at der ikke er afgørende helbredsmæssige, sygeplejemæssige eller andre forhold, der taler imod pasningsordningen.

• du er nærtstående til den syge. Det kan for eksempel være som ægtefælle, samlever, barn, forælder eller en anden person med en tæt tilknytning.

• du har tilknytning til arbejdsmarkedet, for eksempel som lønmodtager, selvstændig eller ledig. En kontanthjælpsmodtager kan i nogle tilfælde godkendes efter en konkret vurdering.

Økonomi og ansættelse

Hvis kommunen godkender ordningen, bliver du ansat og får løn af den kommune, hvor den syge bor. Lønnen er et fast månedligt beløb, som reguleres hvert år.

Du kan blive ansat i op til 6 måneder. Perioden kan forlænges med op til 3 måneder, hvis særlige forhold taler for det. Pasningen kan opdeles i flere perioder, som normalt skal være hele måneder. Efter aftale med den arbejdsgiver, der giver dig orlov, kan pasningen opdeles i kortere perioder.

Flere personer kan dele pasningen, hvis de alle opfylder betingelserne. Den samlede løn kan dog ikke overstige lønnen for én fuldtidsansættelse.

Der kan som udgangspunkt kun gives én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap. Den samme person kan dog blive omfattet af ordningen igen, hvis der senere kommer en anden sygdom eller funktionsnedsættelse.

Ret til fravær fra arbejdet

Når du bliver ansat af kommunen til at passe en nærtstående, har du som lønmodtager ret til fravær fra dit arbejde. Du skal som udgangspunkt give din arbejdsgiver besked om fraværets begyndelse og længde senest 6 uger, før ansættelsen hos kommunen begynder.

Din overenskomst kan indeholde tilsvarende eller bedre rettigheder. Tal derfor med din tillidsrepræsentant eller kontakt fagforeningen, hvis du er i tvivl.

Hvis dit barn bliver alvorligt syg, kan du som forælder have ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, mens du passer barnet. Dagpengene kan udbetales, hvis du stopper med at arbejde eller går ned i arbejdstid på grund af barnets sygdom.

Retten til dagpenge giver ikke i sig selv ret til fri fra arbejdet. Retten til fravær skal følge af din overenskomst eller en aftale med din arbejdsgiver. Kontakt derfor din tillidsrepræsentant, din fagforening eller Serviceforbundet, hvis du er i tvivl om din ret til frihed.

Betingelser for at få dagpenge

Du kan få dagpenge, hvis:

• dit barn er under 18 år.

• du er juridisk forælder til barnet.

• barnets behandlende læge vurderer, at det samlede sygdomsforløb medfører behov for hospitalsophold eller tilsvarende behandling eller pleje i hjemmet i mindst 12 dage.

• du stopper med at arbejde eller nedsætter din arbejdstid på grund af barnets sygdom.

• du opfylder beskæftigelseskravet for at få barselsdagpenge.

Hvis du er enlig forsørger og har ret til ordinært børnetilskud, gælder kravet om mindst 12 dages hospitalsophold ikke.

Hvor længe kan du få dagpenge?

Der kan højst udbetales dagpenge i 52 uger inden for en periode på 18 måneder. Det gælder også, hvis du kun holder delvis orlov. Holder du for eksempel fri én dag om ugen, tæller ugen med i den samlede periode.

Som forældre kan I som udgangspunkt selv aftale, hvordan I fordeler pasningen og dagpengene mellem jer.

Hvis barnets læge vurderer, at begge forældre skal være sammen med barnet, kan begge forældre i særlige tilfælde få dagpenge samtidig. Ellers kan der som udgangspunkt højst udbetales et samlet beløb svarende til den højeste dagpengesats for én person.

Sådan søger du

Din arbejdsgiver eller a-kasse skal først indberette dit fravær til Udbetaling Danmark. Derefter får du et brev i Digital Post med adgang til ansøgningen.

Du skal som udgangspunkt søge senest 8 uger efter din første fraværsdag. Er du selvstændig, skal du selv anmelde fraværet via NemRefusion inden for fristen.

Hvis du passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, kan du søge kommunen om plejevederlag efter ældrelovens § 23. Reglerne gælder også, hvis den døende er under folkepensionsalderen.

Plejen kan foregå i den døendes hjem eller hos dig. Du kan søge, uanset om du er lønmodtager, selvstændig, ledig, pensionist eller står uden for arbejdsmarkedet.

Betingelser for plejevederlag

Du kan få plejevederlag, hvis:

• en læge vurderer, at den døende har kort levetid, og at yderligere behandling kun har et lindrende formål.

• den døende har behov for pleje og omsorg.

• du og den døende er enige om plejeordningen.

• plejen kan foregå i dit eller den døendes hjem.

Når kommunen bevilger plejevederlag, har du som lønmodtager ret til orlov fra dit arbejde.

Økonomi og orlov

Plejevederlaget svarer som udgangspunkt til 1,5 gange det sygedagpengebeløb, du selv ville have ret til ved sygdom. Beløbet kan dog ikke være højere end din hidtidige indtægt.

Hvis du ikke har ret til sygedagpenge, får du et fast basisbeløb. Du kan også vælge basisbeløbet, hvis det er mere fordelagtigt for dig. Basisbeløbet kan ikke udbetales samtidig med en anden offentlig forsørgelsesydelse som for eksempel pension eller efterløn. Kommunen skal vejlede dig om, hvilken løsning der bedst kan betale sig.

Flere personer kan dele plejeopgaven og plejevederlaget. Plejevederlaget er skattepligtigt.

Plejevederlaget ophører, hvis plejeforholdet slutter, eller betingelserne ikke længere er opfyldt. En kortvarig indlæggelse betyder ikke nødvendigvis, at plejevederlaget stopper. Kommunen kan beslutte, at ordningen skal ophøre, hvis plejen i hjemmet ikke længere er hensigtsmæssig eller forsvarlig.

Når den nærtstående dør, kan du fortsat få plejevederlag i op til 14 dage. Udbetalingen stopper tidligere, hvis du genoptager arbejdet.

Sådan søger du

Du søger gennem den kommune, hvor den døende bor. Ansøgningen findes normalt på borger.dk. Kommunen vurderer, om betingelserne er opfyldt, og beregner plejevederlaget.

Hvis du mister dit barn — enten fordi det er dødfødt efter den 22. graviditetsuge eller fordi barnet dør, inden det fylder 18 år — har du som forælder ret til sorgorlov med barselsdagpenge efter barselsloven. Det betyder, at du kan være væk fra arbejde og få dagpenge i en svær tid.

Hvor længe kan du få sorgorlov?
Hver forælder har ret til 26 ugers sorgorlov. Perioden begynder dagen efter barnets død.

Du kan arbejde helt eller delvist i løbet af perioden og veksle mellem arbejde og orlov. Du får kun barselsdagpenge for de timer, hvor du holder orlov. Den del af orloven, du ikke bruger, kan ikke gemmes, udskydes eller forlænge perioden på 26 uger.

Betingelser for at få barselsdagpenge
For at få barselsdagpenge under sorgorloven skal du opfylde de almindelige beskæftigelseskrav i barselsloven, som handler om tilknytning til arbejdsmarkedet op til orloven. Du kan få dagpenge som lønmodtager, selvstændig eller ledig, hvis betingelserne er opfyldt.

Derudover gælder der en ny regel, så perioder hvor du har modtaget tabt arbejdsfortjeneste (fx for at passe et alvorligt sygt barn) ikke tæller negativt med i vurderingen af din ret til dagpenge under sorgorlov. Det giver bedre mulighed for at få dagpenge, selvom du tidligere har været fraværende fra arbejdet af hensyn til pasning og pleje.

Hvornår skal du søge?
Fristen og fremgangsmåden afhænger af din arbejdssituation.

Er du lønmodtager og får du ikke løn under orloven, skal du som udgangspunkt søge om barselsdagpenge senest 8 uger efter din første orlovsdag. Din arbejdsgiver skal først indberette fraværet, hvorefter du får et brev fra Udbetaling Danmark med adgang til ansøgningen.

Hvis du får løn i begyndelsen af sorgorloven, men lønnen senere stopper, skal du søge senest 8 uger efter din sidste dag med løn.

Er du ledig, skal du give din a-kasse besked senest 8 uger efter din første orlovsdag. Når a-kassen har indberettet orloven, får du besked fra Udbetaling Danmark om, hvordan og hvornår du skal søge.

Er du selvstændig, skal du søge via NemRefusion senest 8 uger efter din første orlovsdag.

Hvem udbetaler dagpengene?
Det er Udbetaling Danmark, der administrerer og udbetaler barselsdagpenge under sorgorloven.

Tjek din overenskomst
Nogle overenskomster eller ansættelseskontrakter giver bedre vilkår end lovens minimum – for eksempel ret til fuld løn under sorgorlov. Kontakt din tillidsrepræsentant, fagforening eller arbejdsgiver, hvis du vil vide, hvad der gælder for dig.

Hvis der opstår akut sygdom eller en ulykke i din familie, har du ret til fravær fra arbejdet, når situationen gør din umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig. Det kaldes også fravær på grund af force majeure.

Retten gælder kun i den akutte situation og så længe, det er nødvendigt, at du er til stede. Loven fastsætter ikke et bestemt antal fraværsdage.

Har du behov for længerevarende fravær, skal det derfor dækkes af andre regler, din overenskomst eller en aftale med din arbejdsgiver.

Har du ret til løn?

Loven giver dig ret til fravær, men ikke ret til løn. Din overenskomst, ansættelsesaftale eller arbejdspladsens regler kan dog give dig ret til løn under fraværet.

Du skal give din arbejdsgiver besked hurtigst muligt. Kontakt din tillidsrepræsentant eller fagforeningen, hvis du er i tvivl om din ret til fravær eller løn.

Som lønmodtager har du ret til 5 arbejdsdages omsorgsorlov i hvert kalenderår. Du kan bruge dagene til at yde personlig omsorg eller støtte til:

• Dine børn

• Dine forældre

• Din ægtefælle eller partner

• En person, der bor i samme husstand som dig

Personen skal have behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Det kan for eksempel være, hvis du skal ledsage en pårørende til en undersøgelse eller behandling.

Du kan holde de 5 dage samlet eller som enkelte dage. Dagene skal bruges inden årets udgang og kan ikke overføres til næste år.

Løn og dokumentation

Du har ikke ret til løn eller dagpenge under omsorgsorloven. Din overenskomst eller ansættelsesaftale kan dog give dig bedre rettigheder.

Din arbejdsgiver kan kræve dokumentation fra en læge eller et sygehus for, at den person, du skal hjælpe, har behov for væsentlig omsorg eller støtte.

Har du i samme kalenderår allerede haft fravær, fordi du har været ansat af kommunen til at passe en nærtstående eller har modtaget plejevederlag, bliver fraværet trukket fra de 5 omsorgsdage.

Giv din arbejdsgiver besked, når du ønsker at holde omsorgsorlov.

Kontakt din tillidsrepræsentant eller fagforeningen, hvis du er i tvivl om dine rettigheder.

Læs mere om omsorgsorlovsdage her