Sundhedsordning i Sampension
Er du overenskomstansat, har du som en del af din overenskomst en sundhedsordning i Sampension.
Sundhedsordningen giver adgang til gratis behandling hos blandt andet fysioterapeut og kiropraktor samt adgang til telefonisk psykologrådgivning og misbrugsrådgivning. Det kræver ingen lægehenvisning.
Ordningen dækker nyopståede og eksisterende smerter og gener i bevægeapparatet, der er opstået i fritiden eller på grund af arbejde, herunder arm- og bensmerter, iskias samt hovedpine som følge af muskelspændinger i ryg og nakke.
Ved bevægeapparatet forstås led, muskler og sener i ryg, skuldre, nakke, knæ, hofter, albuer og håndled. Sundhedsordningen indeholder behandlinger hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut, akupunktør eller fysiurgisk massør.
Sundhedsteamet behandler alle anmeldelser og vurderer, hvilken behandlingsform der skal anvendes. Sundhedsteamet hos Danske Sundhedssikring A/S (Sampensions samarbejdspartner på sundhedsordningen) består af erfarne sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og andet sundhedsfagligt personale som behandler alle anmeldelser. De vurderer, hvilken behandlingsform der skal anvendes.
Hvordan bruger jeg min sundhedsordning
Hvis du får brug for din sundhedsordning, skal du kontakte Sampension.
Du kan ringe på telefon 77 55 62 50 hver dag, året rundt. Telefonerne er åbne mandag til fredag fra kl. 9 til 17. Weekend og helligdage fra kl. 9 til 12.
På hvilke parametre vurderer I, når jeg anmelder en skade?
Grundigheden er en vigtig parameter for Sampension. Også når det gælder sundhedsordningen.
Sundhedsteamet hos Danske Sundhedssikring A/S (Sampensions samarbejdspartner på sundhedsordningen) består af erfarne sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og andet sundhedsfagligt personale som behandler alle anmeldelser. De vurderer, hvilken behandlingsform der skal anvendes.
Der dækkes typisk én behandlingsform ad gangen. Hvis det er nødvendigt, kan medlemmet dog få en kombination af flere behandlingsformer. Visiteringen sker ud fra den konkrete lidelse.
Hvilke behandlere kan jeg vælge, når jeg benytter mig af min sundhedsordning fra Sampension?
Når visiteringen er foretaget, for eksempel til en behandling hos en fysioterapeut eller kiropraktor, kan behandlingen enten ske via det netværk af behandlere, Dansk Sundhedssikring A/S har indgået aftale med, eller en behandler efter eget valg.
Hvilke skader dækker sundhedsordningen, jeg har i Sampension?
Sundhedsordningen dækker nyopståede og eksisterende smerter og gener i bevægeapparatet, der er opstået i fritiden eller på grund af arbejde, herunder arm- og bensmerter, iskias samt hovedpine som følge af muskelspændinger i ryg og nakke.
Ved bevægeapparatet forstås led, muskler og sener i ryg, skuldre, nakke, knæ, hofter, albuer og håndled. Sundhedsordningen indeholder behandlinger hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut, akupunktør eller fysiurgisk massør.
Sundhedsteamet behandler alle anmeldelser og vurderer, hvilken behandlingsform der skal anvendes.
Kan jeg anvende min sundhedsordning gennem Sampension til forebyggende behandling?
Sundhedsordningen dækker nyopståede og eksisterende smerter og gener i bevægeapparatet, der er opstået i fritiden eller på grund af arbejde. Sundhedsordningen kan ikke anvendes som en forebyggende foranstaltning.
Kontakt Sampension
I skal altid kontakte Sampension i forhold til sundhedsordningen.
Danmarks Kirketjenerforening vil gerne have vide, hvis I oplever problemer med ordningen. Vi kan ikke gå ind i enkeltsager, men hvis der viser sig generelle problemer, vil vi kontakte Sampension.