Tilio er tooghalvfjerds og Fredi er godt oppe i firserne. De 2 hovedpersoner er lærling og mester, og deres personligheder er vidt forskellige.
Tilio er den tænksomme, den søgende af de 2. Når så fortvivlende få troende tropper op til de alt for mange messer, spekulerer han over, om det er mennesket, der har forladt Gud, eller monstro Gud, der i afmagt har vendt sine egne skabninger ryggen?
I en af bogens scener vil Tilio høre præsten, hvad biblen mener med, at “de har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.” Fredi vil ikke høre svaret. “Tilio har ingen tro,” funderer han gram i hu, “derfor har han behov for at forstå.”
Bogen er morsom, underfundig og giver stof til eftertanke.
Sådan deltager du i konkurrencen om at vinde bogen
Send en mail til pernille@kirketjener.dk, hvor du skriver konkurrence i emnefeltet. I mailen svarer du på spørgsmålet: I hvilket land foregår bogen? Og så skriver du dit navn, telefonnummer, arbejdsplads og privatadresse. Husk, at du skal være medlem af Danmarks Kirketjenerforening for at deltage.
Du sender din mail til Pernille Nordahn Sonne senest 1. juni. Vinderen får direkte besked.