- Jeg elsker mit job, bare ikke når det er små kister, siger Helene Devantié, som siden år 2000 har været kirketjener, først i Vangede Kirke nord for København, så i Alderslyst Kirke i Silkeborg og nu i Herning Kirke.
Hun har været på AMU-kursus i håndtering af sorg og krise for at blive dygtigere på det område, men hun vil nok altid synes, at det er svært at vænne sig til det, selv om hun gør sit yderste for at være professionel.
- Jeg har med tiden fået mere erfaring med det. Og nogle gange kommer familien med et nyt barn og søskende til dåb, og så er det oplagt at fortælle, at den nye søster eller bror er dejlig og spørge til familien. Det samme gælder, når familien besøger det lille gravsted.
Vi skal turde mere
Helene Devantié var faglig aktiv og har været formand for Danmarks Kirketjenerforening fra 2010 til 2016. Hun sad i bestyrelsen fra 2006 til 2020.
- Faget er gået fra at være et mandefag til et kvindefag, og det er fint, at der er kommet mange kvindelige kirketjenere. Men jeg synes nogle gange, at vi kvinder er for pæne og siger ja til for meget.
- Vi føler et kæmpe ansvar for vores arbejde – og det gør mændene helt sikkert også – men vi er måske ikke så gode til at sige fra og kommer nemmere til at tage en offerrolle på os, siger Helene Devantié, som selv har lært at sige fra.
- Årene har lært mig, at jeg har rettigheder og ikke skal finde mig i urimeligheder. Som kirketjener skal man være fleksibel og kunne arbejde selvstændigt, og det er netop det gode ved jobbet. Hvis der er nogen, som ikke helt har forstået, at kirketjenere også skal kunne få arbejdsopgaver og timer til at hænge sammen, så må man sige fra og finde en god løsning, som alle kan være tilfredse med.
Helene er problemknuser
Som kirketjener skal man ofte kunne alt muligt praktisk. Og det kan Helene Devantié i høj grad. Hun kan godt lide, at ikke 2 dage er ens, og hun bliver ikke stresset af de mange forstyrrelser i løbet af en arbejdsdag. Og så er hun lidt af en problemknuser, der ikke er bange for nye udfordringer.
- Jeg skal blandt andet have styr på lyd, varmeanlæg og traktor. I Herning Kirke er der rigtig mange udfordringer, for jeg har stort set været alene i jobbet, siden jeg blev ansat 1. november sidste år. Så jeg må selv finde ud af det meste, siger Helene Devantié.
- Vi er en kæmpe kirke. Og der er netop blevet ansat en kirketjener på 30 timer, så vi nu er 2. Jeg glæder mig til at fordybe mig noget mere i nogle af de ting, der har været svære at nå alene. Der er heldigvis rigtig mange frivillige tilknyttet kirken, og de tager et kæmpe ansvar. Vi har en hel del aktiviteter, som er båret af frivillige.
Et kort liv som isenkræmmer
Oprindelig blev Helene Devantié uddannet i en isenkræmmerbutik. Hendes speciale var glas og porcelæn. Men det var ikke rigtig sagen, og så blev hun pædagogmedhjælper. Senere blev det til et job hos ISS, hvor hun tog sig af inventar, der var blevet skadet af vand og røg. Hun vaskede blandt andet tøj, som var sodskadet og rensede møbler, der havde stået i et røgfyldt rum.
- Så blev min mor ledig og skulle finde et nyt arbejde og skulle dermed søge en masse stillinger. Hun skrev en håndskrevet ansøgning til en kirke og blev kaldt til samtale. Hun vidste bare ikke, hvad en kirketjener lavede, og vi måtte på biblioteket og låne bogen: ”Hvad kan jeg blive”. Men hun fik jobbet som kirketjener.
- Så man kan godt sige, at min mor inspirerede mig til at søge job som kirketjener. Jeg var 24 år, da jeg fik mit første job i Vangede Kirke, og jeg er blevet hængende i faget, fordi jeg har et arbejde med selvstændighed, udfordringer og frihed under ansvar. Det passer mig rigtig godt.
