Måske synes du, at det lyder lidt tørt med overenskomstforhandlinger? Og hvorfor er det egentlig så vigtigt? Det giver vi dig svaret på i denne artikel, hvor vi gennemgår, hvordan forløbet ser ud for de kommende overenskomstforhandlinger på vores område.
Vi starter helt lavpraktisk med at se på, hvad de forskellige overenskomster er, og hvad det vil sige at være en forhandlingsberettiget fagforening.
Hvad er en overenskomst?
Hvis man er en forhandlingsberettiget fagforening, som Danmarks Kirketjenerforening er, så forhandler vi en overenskomst på plads, som hjælper til bedre arbejdsforhold på arbejdsmarkedet. Både lønmodtager og arbejdsgiver er interesserede i arbejdsforhold, der er tidssvarende og hensynsfulde både for arbejdstager og for arbejdspladsen.
At være forhandlingsberettiget betyder blandt andet, at vi har adgang til at stille krav til vores arbejdsgiver samtidig med, at vi har krav på at blive hørt, da overenskomsten bliver opsagt ved fremsendelse af nye krav til en forudbestemt udløbsdato, som er den 1. april efter en overenskomstperiode på 2 eller 3 år.
Ansatte, som ikke er medlemmer af en fagforening, bliver også dækket af den overenskomst, som den forhandlingsberettigede organisation har forhandlet sig frem til. Den ansatte uden medlemskab har dog ikke samme muligheder for hjælp, hvis problemer med arbejdsgiver opstår, da arbejdsgiver kan nægte at forhandle med andre end den forhandlingsberettigede organisation. De uautoriserede fagforeninger giver ellers udtryk for, at de kan hjælpe på samme vilkår, men de mangler i høj grad et indgående kendskab til de aftaler, som er forhandlet hjem.
Hvad er Fællesoverenskomsten?
Fællesoverenskomsten er den ’aftale’, som bestemmer de overordnede retningslinjer blandt andet lønstigning, pension, særlige tiltag for visse grupper, sygedage og barsel, afskedigelser samt andre overordnede procedurer. Herudover er der henvisninger til andre aftaler og cirkulærer m.m. Fællesoverenskomsten gælder for alle, som er ansatte under OAO – Det statslige område (Offentlige Ansattes Organisationer) samt andre.
Kravene samles og indsendes
Forhandlingen består af flere trin. I forsommeren får vi at vide, hvornår kravene skal være indsendt – typisk omkring 1. september året før. For Danmarks Kirketjenerforenings vedkommende sender vi dem til Serviceforbundet, som indgår i en dialog med os om forståelse af kravene.
Vi indsendte 13 krav, og 2 er efterfølgende trukket tilbage. Efter den behandling tager repræsentanten fra Serviceforbundet dem med ind i OAO og fremsætter vores krav med de argumenter, som vi mener, vægter højest.
Her sidder også andre fagforeninger, som har fremført krav til fællesoverenskomsten. Hertil kommer, at OAO også har egne krav, som de gerne vil have gennemført, og som, de synes, giver mening for arbejdsforholdene på de samlede arbejdspladser set i et større perspektiv.
Der er måske samlet et sted mellem 100-150 krav for alle fagforeninger inkl. OAO. Nogle krav vil være af samme mening og område og forhandles så frem til et krav, der kan bruges i et bredt felt, og for andre giver det mening at tage med direkte fra en enkelt fagforening. For eksempel vil langt de fleste fagforeninger gerne have mere i løn, og det bliver så kogt ned til et fælles krav for alle.
Et andet eksempel er tillidsrepræsentantområdet, hvor alle øvrige ansatte i staten er omfattet af en tillidsrepræsentantaftale gældende for staten. Folkekirken er bare undtaget og har derimod et cirkulære, som slet ikke er tidssvarende til et moderne arbejdsmarked. Begge er et krav fra Danmarks Kirketjenerforening, men kun det sidste vil blive taget med som et krav direkte rettet til vores område – de andre på statens område er jo omfattet.
Når alle kravene er talt igennem, ender OAO formentlig med et antal krav, som svarer til 50-100 krav. Disse krav bliver godkendt i fællesskab på et repræsentantskabsmøde for alle organisationer under OAO.
CFU-udvalg forhandler med Finansministeriet
Kravene bliver herefter sendt videre til CFU (Central Forhandlings Udvalg). CFU består af OAO, AC og SKAF. AC er Akademikernes Centralorganisation herunder hører blandt andet præster, organister med konservatorieuddannelse og læger samt en lang række af andre fagforeninger. SKAF er Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab herunder hører blandt andet lærer samt organister, kirkekulturmedarbejdere og kordegne samt andre. AC og SKAF har også hver især krav til den samlede fællesoverenskomst.
I dette udvalg begynder et nyt udskillelsesforløb af diverse krav. Når CFU er kommet frem til enighed, så kan det samlede antal krav gøres klar til fremsendelse til CFU-forhandlingsudvalg, som forhandler kravene med Finansministeriet.
Danmarks Kirketjenerforening sidder ikke direkte med i disse forhandlinger. Vi er med i begyndelsen ved fremsendelse af krav til Serviceforbundet. Serviceforbundet er med i OAO. Når OAO har fremsendt deres krav til CFU, er Serviceforbundet med på sidelinjen i et af mange små underudvalg under CFU. Danmarks Kirketjenerforening bliver i et mindre omfang orienteret undervejs om forhandlingen.
Når CFU er enige om hver enkelt krav, fremsendes kravene – typisk midt i december til Finansministeriet, og den egentlige forhandling til overenskomsten begynder med arbejdsgiver.
Krav til lokale forhandlinger fremsættes til vores organisationsaftale af os på samme tid i midten af december. Disse krav fremsættes til Kirkeministeriet. Kravene kan være direkte forbundet med kravene til fællesoverenskomsten.
Organisationsaftalen forhandles med Kirkeministeriet
Forhandlingen med Kirkeministeriet foregår sideløbende med forhandlingen til fællesoverenskomsten. Danmarks Kirketjenerforening kan dog ikke aftale noget færdigt med Kirkeministeriet på ’Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver’ inden, fællesoverenskomsten er forhandlet færdig.
Når det er sket, har vi 4 uger også kaldet 4-ugersvinduet fra ca. den 10. februar til at gøre forhandlingen for organisationsaftalen færdig, så alt forhåbentlig er klar til den 1. april, hvor en ny overenskomst skal starte.
Arbejdsgiverkrav er også en del af hele forhandlingsforløbet. Lige så vel som arbejdsgiver kan være uenige i vores krav – lige så uenig kan vi være i deres krav. Det er udgangspunktet, og det handler om at komme frem til et kompromis.
Jo flere medlemmer, jo stærkere står vi i forhandlingerne
At være medlem af en fagforening giver rigtig god mening. Jo flere medlemmer, jo større opbakning kan vi, som forhandlingsberettiget fagforening, gå ind i forhandlingerne med. Vi vil naturligt også have et større kendskab til de problemer, som opleves på arbejdspladsen, hvor vi desværre har set flere eksempler på et dårligt arbejdsmiljø. Også på dette område har vi et stærkt fortrin ved, at vi sidder med en obligatorisk plads i Folkekirkens Arbejdsmiljøråd.
Andre uautoriserede fagforeninger har ingen indflydelse på de områder, hvor vi i fællesskab med arbejdsgiversiden opretter udvalg blandt andet områder med arbejdsmiljø, uddannelse, tillidsrepræsentanter og andre midlertidige arbejdsgrupper, som arbejder med forhold på arbejdspladsen til gavn for helheden.
