16. mar. 2024

Kender du tricket, så du får mere ud af din ratepension?

Med den rigtige planlægning af din pension, kan du sikre dig lidt ekstra penge til at forsøde pensionisttilværelsen med.

Pension
Billede til nyheden Kender du tricket, så du får mere ud af din ratepension?
Søg rådgivning, inden du beslutter dig for, hvordan din ratepension skal udbetales. Måske kan flere penge komme flyvende ind på din konto, uden at du skal gøre noget.

Beregninger fra Sampension viser, at der kan være en betydelig økonomisk gevinst ved at få ratepensionen til at strække sig over en længere periode end 10 år. Der kan være flere hundredetusinde kroner at hente i pensionstilværelsen, hvis man vælger, at ens ratepension skal udbetales i mere end 10 år. 

For de fleste danskere vil ratepensionen være sat til at blive udbetalt i de første 10 år, efter man er gået på pension. Men for mange kan der være en økonomisk gevinst at hente ved at strække udbetalingerne over en længere periode, da det betyder, at de årlige ratepensionsudbetalinger bliver mindre, og at man dermed i højere grad bliver berettiget til folkepensionens tillægsbeløb.

Op til 300.000 kroner mere

Hvis man f.eks. forlænger ratepensionsudbetalingerne fra 10 år til 20 år, så kan man få op til knap 300.000 kr. ekstra at gøre godt med i pensionstilværelsen, viser nye beregninger fra Sampension.

”Det kan i den grad betale sig at bruge lidt tid på at overveje, hvordan pensionen skal udbetales, når den tid kommer. For med planlægning kan man sikre sig markant mere til livet som pensionist helt uden at skulle spare mere op,” siger Anne-Louise Lindkvist, kunderådgivningschef i Sampension.

Du kan læse og se et mere udførligt regnestykke her

Relaterede nyheder