08. maj 2024

Skal kirketjenere registrere deres arbejdstid fra 1. juli?

Den nye tidsregistrering har skabt lidt forvirring blandt folkekirkens ansatte. Læs her, hvad der er op og ned.

Faglig
Billede til nyheden Skal kirketjenere registrere deres arbejdstid fra 1. juli?
Ansatte skal fra 1. juli 2024 have mulighed for at registrere deres arbejdstid. Foto: Shutterstock

Fra 1. juli 2024 skal arbejdsgivere have et objektivt og pålideligt arbejdstidsregistreringssystem, der kan registrere hver medarbejders daglige arbejdstid, og som er tilgængeligt, så medarbejderen kan tilgå egne oplysninger i systemet.

”Vi er som udgangspunkt positive overfor registrering af arbejdstid, men vi afventer en vejledning fra Kirkeministeriet om, hvordan menighedsrådene kan finde et pålideligt og nemt arbejdstidsregistreringssystem, så opgaven ikke bliver en ekstra arbejdsbyrde for hverken de ansatte eller menighedsrådene,” siger formand for Danmarks Kirketjenerforening Gert Rhinstrøm Schmidt.

Ikke kontrol eller overvågning af medarbejdere

Intentionen med tidsregistreringen er ikke kontrol eller overvågning af medarbejdernes arbejdsindsats, men derimod et redskab til at undgå grænseløst arbejde og for at give arbejdsgiveren et reelt overblik over medarbejderens faktiske arbejdstimer. Faktisk kan det give et godt grundlag for en eventuel forhandling om stillingsstørrelse og opgavevaretagelse.

Er folkekirkens ansatte selvtilrettelæggere?

I lovteksten nævnes, at såkaldte selvtilrettelæggere måske kan undgå at registrere deres tid. Og det har affødt nogle diskussioner om, hvorvidt folkekirkens ansatte kunne undlade at tidsregistrere, da mange ansatte selv tilrettelægger deres tid. Dog har det vist sig, at der er meget få, der reelt kan fritages for registreringen. 

I folkekirken er det kun biskopperne, der ikke skal tidsregistrere, som det ser ud nu.

Det samlede antal daglige timer

Husk, at det kun er det samlede antal daglige timer, og ikke de enkelte opgaver, der skal registreres. Faktisk kan du lade systemet udfylde timerne automatisk, og så kan du blot skrive de timer på, som du arbejder ud over det aftalte.

Loven ændrer desuden ikke på, at du får betaling for det arbejde, du har udført. Hvor meget du får i løn for overarbejde og så videre, afhænger ikke af, hvor mange timer der står i tidsregistreringssystemet. I stedet er det din ansættelseskontrakt og/eller de overenskomster, der gælder på dit arbejdsområde, der bestemmer din løn.

Læs mere om tidsregistrering

 

Hvorfor en ny lov om arbejdstid?

I 2017 lagde den spanske fagforening CCOO-sag an mod Deutsche Bank. Fagforeningen mente, at banken var forpligtet til at registrere de ansattes daglige arbejdstid.

Denne sag blev fremlagt for EU-Domstolen, der i 2019 konkluderede, at det er nødvendigt for EU's medlemslande at sikre, at arbejdsgivere implementerer ordninger til nøjagtig registrering af medarbejderes daglige arbejdstid.

Domstolen anså det som nødvendigt for at sikre overholdelse af EU's arbejdstidsdirektiv fra 2003, som sætter loft over arbejdstiden på 48 timer om ugen, en daglig hvileperiode på minimum 11 timer og giver ret til mindst ét ugentligt fridøgn.

Denne afgørelse har affødt et nyt lovforslag om krav om arbejdstidsregistrering. Samtidig ændrer den på implementeringen af arbejdstidsdirektivet, idet den nu gør det muligt at fravige 48-timers reglen, hvis man er omfattet af en overenskomst med rådighedsvagter og udfører samfundskritiske funktioner.

 

Relaterede nyheder