26. aug. 2024

Få hjælp til at håndtere mobning, krænkelser arbejdspladsen

Der findes en række guides, der kan hjælpe med at håndtere krænkelser, mobning og vold på arbejdspladsen. Husk, at du altid kan kontakte os for at få hjælp.

Arbejdsmiljø
Billede til nyheden Få hjælp til at håndtere mobning, krænkelser arbejdspladsen
Krænkelser er aldrig den enkeltes ansvar, det er et arbejdspladsproblem. Foto: Shutterstock

Krænkelser kan være mange ting. For at der er tale om krænkelser skal adfærden opfattes som nedværdigende af den eller de udsatte. Det er uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke. Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central. 

Krænkelser kan for eksempel være fysisk chikane, hån, irettesættelse eller skældud, overtrædelse af seksuelle grænser eller at blive holdt udenfor eller ignoreret. 

Mobning, seksuel chikane og krænkende handlinger er aldrig den enkeltes ansvar, men noget der skal tages hånd om i fællesskab. Det er et arbejdspladsproblem.

Kontakt os, hvis du har brug for hjælp

Hvis du oplever krænkelser, enten selv eller over for en kollega, så kontakt os med det samme. Vi har alle krav på en god arbejdsplads, hvor vi bliver behandlet med respekt.

Du kan roligt kontakte os, hvis du har brug for hjælp. Vi har tavshedspligt og vil aldrig kontakte din arbejdsgiver uden dit samtykke. Vi har altid tid til en snak om små eller store problemer, og vi vil gerne høre fra dig, hvis der foregår noget på din arbejdsplads, som ikke er i orden.

Du kan finde guides på vores hjemmeside eller læse mere om arbejdsmiljø i Folkekirken på Folkekirkens IntraNet.

BFA har også en god temaside fyldt med guides og gode råd.

 

 

Relaterede nyheder