Når kirketjenere møder mennesker i sorg, bliver arbejdet ikke kun praktisk, det bliver også dybt menneskeligt. For selvom det er de efterladte, der står midt i smerten, rammer mødet også den, der hjælper. Spørgsmålet er: Hvor går du selv hen, når sorgen fra andres liv begynder at trække i dit eget?
Kurset Kirkefunktionærens møde med mennesker i sorg og krise sætter netop fokus på det. Her får deltagerne både indsigt og redskaber til at håndtere de svære møder, uden at miste fodfæstet i sig selv.
Et arbejde tæt på liv og død
For mange kirketjenere er det en del af hverdagen at møde mennesker i sorg. Et blik, en kort samtale eller en stille stund ved kisten kan efterlade et aftryk. Det er et arbejde med mening, men også med risiko for at blive omsorgstræt. Når man er den, der står klar for andre, kan man let glemme at spørge sig selv: Hvem står klar for mig?
AMU-kurset handler derfor ikke kun om de sorgramte, men også om dig som fagperson. Deltagerne arbejder med forståelsen af sorg og krise, men lige så meget med egne grænser, reaktioner og handlemåder.
Professionalisme og nærvær på én gang
At møde mennesker i sorg kræver empati, men også distance. Det er en balancegang: Du skal kunne lytte og være til stede, uden at tage andres smerte med hjem. Det er lettere sagt end gjort, for kirketjenerens rolle ligger midt mellem det praktiske og det menneskelige. Du tænder lys, gør kirken klar og oplever samtidig tårer, tab og krise tæt på.
Når omsorg bliver en belastning
Omsorgstræthed kan ramme selv den mest engagerede medarbejder. Det sker, når man giver meget af sig selv, men ikke får fyldt op igen. Kroppen og sindet reagerer med træthed, uro og følelsen af at blive distanceret fra arbejdet.
Det er vigtigt at genkende disse signaler i tide. Det handler ikke om at blive hårdere og lukke af, men om at finde måder at passe på sig selv.
På kurset lærer du, hvor grænsen går mellem din egen rolle og præstens som sjælesørger, og hvornår det er bedst at henvise til præsten.
Kollegial støtte kan gøre en forskel
Når kirketjenere deler erfaringer og sætter ord på de svære sider af jobbet, styrker det ikke bare den enkeltes trivsel, det styrker også fællesskabet på arbejdspladsen. Kollegial støtte kan være lige så vigtigt som supervision udefra. Bare det at kunne sige højt: “Det var en tung bisættelse i dag,” kan lette trykket lidt.
Tag på kursus i 2026 eller 2027
Kurset Kirkefunktionærens møde med mennesker i sorg/krise bliver afholdt flere gange i løbet af 2026-27. Læs mere om kurset og tilmeld dig her
Redskaber til egenomsorg og kollegial støtte
Her får du nogle enkle måder at håndtere arbejdet med mennesker i sorg på, både alene og sammen med dine kolleger:
Refleksionsøvelser
Sæt tid af til at tænke over dagens oplevelser. Hvad gik godt? Hvad var svært? Det hjælper med at slippe de oplevelser, der fylder, i stedet for at tage dem med hjem.
Bevidste pauser i hverdagen
Giv dig selv små åndehuller i løbet af dagen. Et par minutter i stilhed, en kop kaffe i ro eller et par dybe vejrtrækninger kan gøre en større forskel, end man tror.
Sparring med kolleger
Tal med dine kolleger, når noget har gjort indtryk. Det er en lettelse at dele oplevelser, og ofte opdager man, at andre har haft det på samme måde.
Fælles ansvar for trivsel
Omsorg på arbejdspladsen er et fælles projekt. Når vi hjælper hinanden med at holde balancen, bliver der også mere overskud til at hjælpe andre.
