Reglerne i denne artikel gælder som udgangspunkt for kirketjenere, der er dækket af overenskomsten, organisationsaftalen og det tilhørende protokollat.
Fast ugentlig fridag
Den faste ugentlige fridag fremgår af ansættelsesbeviset.
Fridagen ligger oftest på samme ugedag hver uge.
Den kan som udgangspunkt ikke flyttes.
Hvis den falder sammen med en helligdag med tjenstlige forpligtelser (fx 2. påskedag), kan den inddrages med 1 måneds varsel, og der skal gives en erstatningsfridag inden for 8 uger.
Flydende fridag og friweekend
Du optjener ret til en flydende fridag pr. uge. Den flydende fridag kan lægges på forskellige ugedage, alt efter hvad der passer med arbejdsopgaverne, for deltidsansatte kun på dage, hvor der er aftalt rammetid.
2 gange i kvartalet har du ret til at samle de flydende fridage til sammenhængende fri henover en lørdag og søndag (friweekend).
Rammetid (kun for deltidsansatte)
Hvad er rammetid?
De dage og tidsrum, hvor menighedsrådet kan lægge planlagte opgaver og rådighedstid. Rammetiden aftales ved ansættelsen og skal stå i ansættelsesbeviset. Planlagte opgaver og rådighedstid skal placeres inden for rammetiden.
Varsel
Planlagte opgaver, der kendes i god tid (gudstjenester m.m.), varsles med mindst 1 måneds varsel.
Rådighedstid
Hvad er rådighedstid?
De dage/tidspunkter, hvor du skal kunne løse ikke-planlagte opgaver (typisk bisættelser/begravelser eller dækning af opgaver ved akut opstået sygdom. Rådighedstid er en vagtforpligtelse og bliver først arbejdstid, når du faktisk bliver kaldt ind.
Omfang
For kirketjenere kan menighedsrådet planlægge op til 30 timer pr. uge ved fuldtid; kvoteres ved deltid. Rådighedstid planlægges og varsles mindst 1 måned før.
Aktivering/varsel
Når rådighedstiden tages i brug, skal det meddeles så tidligt som muligt og senest kl. 9 samme dag.
Sådan registrerer du din arbejdstid (trin for trin)
Registrér den tid, du faktisk bruger på opgaver, eller hvor du er pålagt at være til stede. Rådighedsperioder i sig selv er ikke arbejdstid, før de aktiveres.
Planlagte opgaver (og evt. fast arbejdstid)
Registrér start-slut for den reelle tid, du bruger. Det er den tid, der tæller som arbejdstid.
Rådighedstid (ikke aktiveret)
Skal ikke registreres som arbejdstid. Sørg for, at rådighedstid fremgår i arbejdsplanen med mindst 1 måneds varsel, og for deltidsansatte inden for rammetiden.
Rådighedstid (aktiveret)
Når du bliver kaldt ind i en rådighedsperiode, registrerer du faktisk arbejdstid (start-slut) for opgaven. Aktivering varsles senest kl. 9 samme dag.
Deltid
Tjek at både planlagte opgaver og rådighedstid ligger inden for din rammetid (som aftalt i ansættelsesbeviset).
Det er menighedsrådet, der har ansvaret for at udarbejde det dokument eller system, du skal registrere din arbejdstid i. Kravet er, at systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt, og at dagens samlede arbejdstid fremgår. Oplysningerne skal opbevares i 5 år, og du skal kunne tilgå dine egne data. Hvis der ikke er et system eller dokument til registrering, så registrer dit arbejde på din egen måde.
Merarbejde
Du kan arbejde over 37 timer i enkelte uger i en fuldtidsstilling.
Nogle gange kan du komme til at arbejde mere end de normale ugentlige timer, hvis der er brug for det. Hvis du arbejder deltid, gælder det kun på de tidspunkter og dage, der er aftalt på forhånd.
Der ydes først godtgørelse, når merarbejde overstiger 15 timer pr. kvartal (opgjort kvartalsvist) (60 timer ved årsnorm). For ansatte med rådighedstillæg er de første 15 timer en del af forpligtelsen; herefter ydes afspadsering (som udgangspunkt) eller betaling, hvis afspadsering ikke kan gives.
Der må dog ikke planlægges med merarbejde, og du har derfor også selv et ansvar for, at det ikke sker, og timer bliver afviklet.
Læs mere om arbejdsplanlægning på Folkekirkens IntraNet
Læs mere om rammetid i organisationsaftalen under §14
Læs mere om rådighedstid i organisationsaftalen under §15-16
