Med Den undervisende kirke foreligger der for første gang en samlet udviklingshistorie for folkekirkens undervisning over de seneste 50 år. Året 1975 blev skelsættende for folkekirken og startskuddet for det, der skulle blive et af folkekirkens særkender: undervisning.
Folkeskoleloven af 1975 adskilte formelt folkekirken og folkeskolen, der indtil da havde haft ansvar for en omfattende del af den kirkelige kristendomsformidling. En stor arbejdsopgave landede nu på folkekirkens bord og trak afgørende spørgsmål med sig: Hvad skal kirken med sin undervisning, og hvor og hvordan skal den udfoldes?
I bogens første del følges det brede landskab af initiativer, institutioner og samarbejder fra 1975 til 2025. I anden del zoomes der ind på tre centrale felter: konfirmationsforberedelsen, børnekonfirmandundervisningen og skole-kirke-samarbejdet – områder, hvor folkekirken i særlig grad har gentænkt og udviklet sin undervisningspraksis.
Sådan deltager du i konkurrencen
Konkurrencen er slut.
Som medlem af Danmarks Kirketjenerforening har du mulighed for at vinde bogen. Alt, du skal gøre, er:
Send en mail til kommunikation@forbundet.dk senest den 13. april 2026.
Skriv Bogkonkurrence i emnefeltet.
Skriv dit navn, privatadresse og telefonnummer.
Svar på følgende spørgsmål: Hvilken årrække er fokus i bogen?
Vinderen vil blive kontaktet direkte.
Om forfatteren
Lars Nymark Heilesen (f.1955), sognepræst 1981-2016, underviser i kateketik på Pastoralseminariet i Aarhus og religionspædagogisk stiftskonsulent 1992-2016, teologisk medarbejder i Skole-kirke-samarbejde i Syddjurs 1993-2014, lektor i religionspædagogik på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter 2016-2024 og forfatter til en række religionspædagogiske bøger, artikler og materialer.
Omtaler af bogen
Bogen er vigtig for enhver, der interesserer sig for folkekirken og bør foræres til alle skoleledere og politikere.
Kirke.dk
(...) et materiale, som man helt sikkert kan fordybe sig yderligere i (...)
Udfordringen
(...) oplagt, at det lige præcis er [Lars N. Heilesen], der samler årenes erfaringer sammen i en bog, der bør anskaffes til ethvert præstekontor.
Præsteforeningens Blad



