22. maj 2023

Kom til online-inspirationsmøde for Folkekirken: Bedre til ord, tal og IT

Kom til et uforpligtende online-informationsmøde og hør om den nye indsats for OAO-ansatte i staten ’Bedre til ord, tal og IT’. Mødet er kun for medarbejdere og ledere m.fl. i Folkekirken.

Billede til nyheden Kom til online-inspirationsmøde for Folkekirken: Bedre til ord, tal og IT
Du kan deltage i mødet hjemme foran din skærm.

Som arbejdsplads i Folkekirken kan I nu søge midler til støtte af screeningforløb og undervisning på Forberedende voksenundervisning (FVU i dansk, matematik, IT og engelsk) eller Ordblindeundervisning (OBU) for ansatte på OAO-overenskomst som for eksempel kirketjenere og gravere/gravermedhjælpere.

Støtten omfatter økonomisk tilskud til vikardækning eller lønkompensation på arbejdspladsen.

Hvem er mødet for?

Mødet er for alle ansatte i Folkekirken, der ønsker inspiration til, hvordan I kan sætte fokus på medarbejdernes færdigheder i for eksempel dansk, matematik og engelsk på jeres arbejdsplads.

Du kan for eksempel være medarbejder, leder, kontaktperson, tillidsrepræsentant for OAO-ansatte eller HR-medarbejder i en kirke/menighedsråd eller på kirkegården.

På mødet kan du høre om:

·         Retningslinjer for indsatsen

·         Hvilke aktiviteter der kan søges støtte til

·         Hvilket tilskud der kan søges

·         Hvordan I kan tilrettelægge en proces

·         Hvordan I søger støtte

Informationsmødet er onsdag den 7. juni kl. 16-17. Mødet bliver afholdt online via Skype for Business. 

Tilmeld dig via linket https://kompetenceudvikling.dk/inspiration/folkekirken/

Relaterede nyheder